Forskning skal skabe vækst i Danmark

»Nu skal regeringen lave en plan for, hvordan et stærkt dansk sundhedsvæsen og en stærk dansk sundhedsindustri kan få det bedste ud af hinanden og skaber bedre behandling, eksport og jobs«, således udtaler sundhedsminister Astrid Krag i en pressemeddelelse efter, at det af regeringen nedsatte Vækstteam på sundheds- og velfærdsområdet i går offentliggjorde 15 anbefalinger i en rapport.

Formålet med vækstteamet, der blev nedsat i 2012, var at komme med anbefalinger til regeringen om indsatser, der kan styrke vækstvilkårene på området.

Blandet andet anbefaler vækstteamet:

National strategi for adgang til danske sundhedsdata

Styrkede rammer for offentlig-privat samarbejde om klinisk forskning

Høj prioritering af forskning og uddannelse på sundheds- og velfærdsområdet

Øget kommercialisering af viden

Ifølge medlem i Vækstteamet, overlæge på Rigshospitalet og formand for Danmarks Grundforskningsfond Liselotte Højgaard er særligt den nationale strategi og det danske fokus på personalized medicine det helt centrale:

»Resten er også vigtigt, men her taler vi paradigmeskifte for dansk forskning. Kan vi lave personalized medicine med vores biobanker og resigtre som et stort living lap, bliver vi utroligt attraktive både for vores arbejdspladser og virksomheder, og så vil der komme noget ud af det her,« siger hun til Ugeskriftet og fortsætter:

»Jeg kan fornemme i regioner, industri og selv i ministeriet er der en lydhørhed for det her. Og fondene har også forståelser. Så nu mangler vi bare en, der skal sparke bolden i nettet. For den brændende platform er, at det skal gøres. I Danmark er vi rigtig gode til at skrive rapporter, men ikke altid til at få det gjort. Jeg håber virkelig, at de her anbefalinger bliver til noget og fulgt til dørs, så så kan det blive meget positivt for Danmark.«

Læge: Jeg vil se det ske først

Det lyder alt sammen meget godt, lyder meldingen fra Lægeforeningens næstformand og formand for Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) dr.med. Poul Jaszczak, men hvordan skal alle de gode tanker konkretiseres og udmøntes:

»I mange sammenhænge har alt dette været sagt og skrevet og ønsket i lang tid. Det gør det ikke mindre rigtigt. Vi har længe peget på, at vi skal fokusere på infrastrukturen, rammerne og investeringerne i klinisk forskning og forsøg herhjemme. Og det gør vi så igen. Men jeg savner handling. Og det både håber jeg på og regner med vil komme nu," siger han til Ugeskriftet.

Ifølge Poul Jaszczak har der på det politiske niveau de senere år været en forståelse for og en italesættelse af, at kliniske forsøg og lægemiddelfremstilling i Danmark er vigtigt. Og noget, vi nok skal være mere stolte af, end det ellers har fremstået tidligere.

Rapporten fra Vækstteam fremhæver da også, at der er omkring 800 virksomheder inden for sundheds- og velfærdsområdet i Danmark, der beskæftiger omkring 35.000 mennesker.

Alene eksporten af lægemidler står for 9,5 pct. af den samlede danske eksport, og Danmark har i dag verdens næststørste lægemiddelindustri målt på antal ansatte i forhold til befolkningens størrelse.

»For mig som læge handler det her om, at vi skal sikre ordentlige rammer for lægers forskning. Vi skal sikre, at vi har det rette personale, med den rette kvalitet og uddannelse, at vi sikrer, at vi bruger resultaterne; også kommersielt. Nogle vil måske få kvalme, når jeg siger det, men jeg synes, at det vil gavne Danmark som helhed, hvis vi eksportere de løsninger, læger finder, til resten af verden, for på den måde at tjene til vores egen velfærd. Det kan vi som læger bidrage substantielt til via kliniske forsøg og andet fremragende lægearbejde. Men det kræver også, at dem, der ejer sundhedsvæsenet, regioner og politikerne på Christiansborg, ofre den opmærksomhed og de midler, som området rettelig fortjener," siger han.

Vækstteamets anbefalinger

Bedre rammer for forskning og udvikling

Anbefaling #1: National strategi for adgang til danske sundhedsdata

Anbefaling #2: Styrkede rammer for offentlig-privat samarbejde om klinisk forskning

Anbefaling #3: Høj prioritering af forskning og uddannelse på sundheds- og velfærdsområdet

Styrket indsats for kapital og vækstvirksomheder

Anbefaling #4: Øget kommercialisering af viden

Anbefaling #5: Bedre rammevilkår for vækstvirksomheder

Et velfungerende og udviklingsorienteret hjemmemarked

Anbefaling #6: Sundhedspolitik skal ses i sammenhæng med erhvervspolitik

Anbefaling #7: Styrket offentlig-privat samarbejde om udvikling af markeder

Anbefaling #8: Indkøb og implementering af innovative produkter og ydelser

Anbefaling #9: Bedre sammenhæng mellem demonstrationsprojekter og mere fokus på udbredelse

Anbefaling #10: Klarere rammer for offentlig-privat samarbejde

Anbefaling #11: Styrket erhvervsmæssigt fokus i digitalisering af velfærdsområderne

Anbefaling #12: Bedre brug af internationale standarder

Offensiv udnyttelse af det internationale markedspotentiale

Anbefaling #13: Prioriteret og målrettet eksportfremmeindsats på sundheds- og velfærdsområdet

Anbefaling #14: Øget fokus på tiltrækning af investeringer på sundheds- og velfærdsområdet

Anbefaling #15: Markedsføring af danske styrkepositioner på sundheds- og velfærdsområde

Væskstteam for sundhed- og velfærdsløsninger

Formand

Allan Søgaard Larsen, adm. direktør i Falck A/S

Medlemmer

Dorthe Mikkelsen, vicepresident MSD Denmark

Peter Kürstein, adm. direktør Radiometer

Freddy Lykke, adm. direktør CSC Scandihealth

Hans Erik Henriksen, adm. direktør i Cetrea

Torben Helbo, CEO i R82

Trine Winterø, adm. direktør for Medtech Innovation Center

Liselotte Højgaard, Professor dr. Med, klinikchef for Kliniske Fysiologi, Nuklearmedicin og PET på Rigshospitalet

Svend Særkjær, afdelingschef i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Carl Holst, næstformand i Danske Regioner

Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune