###ls64027-1###
Danske læger mangler tid til at forske. Det er langt den største barriere for, at de forfølger deres forskningsambitioner. Andre vægtige grunde er mangel på finansiering og vejledning, viser en undersøgelse blandt sundhedsprofessionelle på regionshospitaler, som Ugeskrift for Læger omtalte i sidste nummer.
Hvis lægerne vil forske, er de nødt til at bruge deres fritid på det, var konklusionen. Det er der ildsjæle, der gør, og det fortjener stor respekt, at det lykkes at presse tid til forskning ind i en hektisk hverdag med patienter og familie. Men det er ikke tilfredsstillen...