Forskningen skal ledes på rette vej

Hans Gregersen er den person på Aalborg Sygehus, et af landets største med 4.600 ansatte - heraf mere end 500 læger - som er sværest at finde. Som forskningschef siden 1. december i fjor, har han kontor på direktionsgangen, ligesom han både på sygehusets afsnit Syd og Nord har kontor og forskningslaboratorier, bl.a. på den abdominalkirurgiske afdeling. Når man så endelig træffer ham, kunne han lige så godt være yngste mand i turnus. I hvert fald indtil han åbner for talestrømmen og lader forstå, at godt nok er man ansat i det nordjyske, men man insisterer på at flyve højt.

Aalborg Sygehus forventer at opnå status som universitetshospital under Aarhus Universitet i løbet af 1-2 år og intenderer at være fuldt på højde med det, som præsteres forskningsmæssigt på de øvrige universitetshospitaler inden for Skandinavien.

»For mig er det helt naturligt, at vi ikke blot skal sammenligne os med de øvrige danske universiteshospitaler men også sammenligne os med tilsvarende universitetssygehuse i Skandinavien og Nord-europa. Det vil tage nogen tid, før vi når op på det samme finansielle niveau, som er gældende på de eksisterede universitetshospitaler, og derfor er den forestående proces én, der skal ledes - det er vigtigt«, lyder det fra den 40-årige forskningschef, der som ledelsesmæssig ballast har en master i strategisk ledelse fra Syddansk Universitet.

Stillingen som forkningschef i den konstruktion, som det nordjyske amt har valgt, er den eneste af sin art i Danmark - mens der er flere af Hans Gregersens slags i Sverige, hvor der er mere tradition for forskningsledelse på hospitalerne.

»Ansættelse af en forskningschef er til dels en konsekvens af, at amterne finansierer en stadig større del af den sundhedsvidenskabelige forskning. Et amt, der satser på og investerer en del penge i forskning, vil naturligt foretrække at ansætte en chef, der refererer direkte tilbage til eget system.

Jeg er garant for, at amtets investeringer anvendes bedst muligt til fremme af forskningen ved Aalborg Sygehus«, siger Hans Gregersen, der er ved at sætte punktum i en ambitiøs strategiplan for udviklingen af forskningen ved Aalborg Sygehus.

Han understreger samtidig, at dette ledelsessystem skal ses som en medspiller til det universitære forskningsledelsessystem, og at universiteterne bør have stor interesse i kompetent forskningsledelse i de amter, der ikke selv har sundhedsvidenskabelige fakulteter.

Ledelsesfremmedhed

Siden sin tiltræden i den nyoprettede stilling, har Hans Gregersen aflagt visitter hos samtlige afdelinger på sygehuset for at få et overblik over potentialer og interesser og for at pejle sig ind på forskningsattituden. Samtidig er der udpeget en forskningsansvarlig for hver afdeling.

Via sine besøg på afdelingerne samt en spørgekemaundersøgelse er det blevet kortlagt, at det ikke er forskningsinteresse, det skorter på. 184 af de 500 læger er forskningsaktive på et eller andet niveau. Interessen er stor, men kapaciteten udnyttes ikke optimalt. Bl.a. fordi der ikke er tradition for at skaffe eksterne midler. Adspurgt om hvilke succesfaktorer der er vigtigst, scorer tilførsel af forskere udefra højt. Navnlig har ansættelse af en klinisk professor på afdelingen og indførsel af et belønningssystem for forskere overordentlig stor betydning.

Forskningsproduktionen på de afdelinger der allerede har fået tilført et professorat viser således også en markant øgning i forhold til de afdelinger, der ikke har fået samme muligheder.

Ifølge Hans Gregersen er der sket et holdningsskifte til det at forske, således at forskning og uddannelse i dag er i fokus som kerneopgaver på linje med patientbehandlingen. Og ligesom patentbehandlingen og økonomien skal forskningen planlægges. Ikke styres - men ledes.

Noget, der ikke er tradition - og måske heller ikke stemning for - i Danmark.

»Når forskningsledelse er vanskelig, er det blandt andet fordi der inden for akademiske kredse hersker en stor ledelsesfremmedhed. Dertil kommer, at man på et sygehus bliver nødt til at tage højde for det kliniske arbejde som lægerne udfører.

Et yderligere - og væsentligt - argument for forskningsledelse er, at der vil blive bibragt inspiration udefra, men også at der vil blive dæmmet op for inbreeding - et af dansk forsknings største problemer: Altså, at man studerer, tager sin ph.d.-grad og har hele sin senere karriere ved det samme universitet.

På det amerikanske universitet, hvor jeg selv har været ansat i to år, har man en særdeles restriktiv anti-inbreedingpolitik, der gør, at man ikke kan opnå ansættelse på universitetet, hvis det er der man har studeret og opnået sin ph.d.-grad. Så kan man selvfølgelig diskutere, om det er for rigidt. Men det fremmer i hvert fald udveksling.

Det er vanskeligt at praktisere en sådan politik i et så lille land som Danmark, men inbreeding er et reelt problem«, konstaterer Hans Gregersen.

Forskningsledelsen skal hele vejen igennem være aktive - ikke bare i udformningen af de generelle strategiformuleringer - men også som fødselshjælper og motivator for de mange forskerspirer der skal tilføres de nødvendige ressourcer og tid der skal til for at deres aldrig igangsatte projekter bliver til noget. Det kan være hjælp til samfinansiering, fundraising (p.t. er man ked at ansætte en fundraiser), statistik, etc. ligesom den skal sikre, at også de forskningssvage afdelinger kommer i gang. Forksningsledelsen skal vurdere, hvor effektivt de rigtige projekter vælges og hvor effektivt de siden gennemføres.

Hvordan har afdelingerne reageret på, at du nu vil lede forskningen?

»Jeg synes, det er blevet positivt modtaget. På mine besøg rundt omkring på afdelingerne er det mit indtryk, at man har savnet en synlig forskningsledelse. Ud over udpegning af forskningsansvarlige ved afdelingerne, har vi allerede diskuteret konkrete tiltag som fx ansættelse af projektsygeplejersker til indsamling af data eller frikøb af yngre læger eller overlæger for fx at få afsluttet eller påbegyndt et forskningsprojekt.

Mit virke bliver helt klart management by walking«, fastslår Hans Gregersen.

Fyrtårne

Modsat forskning udført af ildsjæle eller i mindre forskningsgrupper - hvor forskningen er sårbar, fordi den kan forsvinde sammen med en eller to forskere - er forskning udført i en forskningsenhed eller i et decideret forskningsflagskib ifølge Hans Gregersen mere velegnet som ramme for bredere, multidisciplinær forskning, ligesom mulighederne for at skaffe finansiering er større.

Og det er netop strategiplanens sigte at motivere den indi vid-baserede forskning i retning af netværkssamarbejder og forskningsflagskibe. Et sporskifte, der skal opnås via den systematiske forskningsledelse. Det bliver således en opgave for de kliniske professorer sammen med Forskningsadministrationen og Forskningsrådet (der er etableret per 1. december 2001, og som har repræsentation fra Aalborg Sygehus samt Aalborg og Aarhus Universiteter - de primære samarbejdspartnere) at konvertere de mange mindre forskningsgrupper til en række forskningscentre og i alt højst fire egentlige flagskibe.

»De skal være vores fyrtårne, som man skal kvalificere sig til. Man skal ikke bare kunne kalde sig et forskningsflagskib - der er en lang række kriterier, der skal være opfyldt.

Plads til nørden

»Men når alt det er sagt, vil jeg gerne understrege, at der også skal være plads til nørden. For jeg ved jo også godt, at noget af den bedste forskning ofte udføres af ildsjæle, der ikke nødvendigvis fungerer godt i en større gruppe, eller som simpelthen er et unikum, der kan skabe sin helt egen basis«.

Hersker der ikke en romantisk forestilling om at forskning ikke kan ledes ?

»Der er helt klart en forestilling om, at forskning alene er en metier for ildsjæle, der sidder i hvert sit lokale og forsker. Men betingelserne har jo ændret sig radikalt, idet forskningen i dag er meget mere netværksbaseret end tidligere.

Udgangspunktet for netværkssamarbejde er til fulde til stede i det nordjyske, idet Aalborg Sygehus allerede i dag har et etableret forskningssamarbejde med en række universiteter og universitetshospitaler i ind- og udland. Der er naturligt en tæt tilknytning til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Institut for Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet men også en række samarbejder med Københavns Universitet, Sahlgrenska Sykehus (Nordeuropas største hospital) i Göteborg og Bergen Universitet, hvor sidstnævnte to ligesom Aalborg er stærk indenfor medikoteknik.

Navnlig samarbejdet med Aalborg Universitet har gjort, at Aalborg sygehus har udviklet forskningsmæssige kernekompetencer inden for tværfaglighed, som fx evnen til at integrere teknisk forskning i sundhedsvidenskaben, som netop er sygehusets forskningsprofil. Fx kan nævnes samarbejdet med Center for Sansemotorisk Interaktion. Samt samarbejdet med erhvervsvirksomheder specielt inden for medikoteknik og telekommunikation.

Hans Gregersens egen forskningskarriere er da også et eksempel på den multidisciplinaritet som skal være Aalborg Sygehus' særkende, idet han selv vel nærmest har udviklet sig til en hybrid mellem en læge og en ingeniør og i to år har været ansat ved et materialeforskningsinstitut ved University of California. Udover sit forskningsprofessorat ved Aalborg Universitets Center for Sansemotorisk Interaktion, der kombinerer biomekanik med smerteforskning, besidder han tre andre professortitler ved udenlandske universiteter.

Tredelt afdelingsledelse

Målet i strategiplanen er at øge de eksterne og interne bevillinger skal øges med 300 procent i løbet af de næste tre år. Målet over en kort årrække er, at forskningsbudgettet bliver fastsat til minimum to procent af det samlede budget for sygehuset. Fx i form af oprettelse af flere forskningsstillinger integreret i klinikken, herunder specielt forskningsoverlægestillinger. Ligesom der i overensstemmelse med Forskningsstyrelsens anbefalinger skal arbejdes hen imod at forskningsledelsen bliver en del af en tredelt afdelingsledelse, som endnu ikke er implementeret nogetsteds i Danmark. Forskningsbudgetterne skal indgå i budgetterne for de enkelte afdelinger, og afdelingens forskningsansvarlige leder - ikke afdelingsledelsen - skal havde råderet herover.

Det er målet inden for de næste to år at der ansættes ti post-docs - innovationspostdocs, lektorer og ikke-kliniske professorer - samt seks kliniske professorer. Herudover skal de ansatte - der kan dokumentere, at de forsker på højt niveau - tilbydes 20 procent forskningstid.

Endelig skal den videnskabelige produktion til næste år øges med 50 procent - set i forhold til år 2000 - og kvaliteten heraf med 100 procent målt på impact factor.

I år 2006 skal der kunne registreres en vækst i den videnskabelige produktion på 100 procent.

Flere professorer - færre ph.d.'ere

Det er på sigt målet, at de studerende skal kunne tage langt hovedparten af deres 2. dels studier ved Aalborg Sygehus. Det kan fx ske ved at de studerende ved indskrivning på Aarhus Universitet får mulighed for at vælge Aalborg Sygehus som uddannelsessted. Ligesom der er et ønske om at kunne tilbyde et indlagt forskningsstudium med mulighed for medikoteknisk overbygning.

Derudover vil Hans Gregersen arbejde for at etablere et kompetencegivende professorsystem, som det kendes fra mange andre lande - fx Norge. De såkaldte professor 2-stillinger, som forskere kan ansøge om og som typisk indeholder tyve procent forskningsfrihed, som universiteterne betaler, skal rette op på den efter forskningschefens katastrofale situation med meget få professorer i Danmark.

Desuden må det ikke være tilfældigheder, der afgør om en i øvrigt kvalificeret person kan opnå en professortitel.

Endelig vil Hans Gregersen gerne medvirke til at ændre ph.d.-uddannelsens status som masseuddannelse således at den bliver mere elitær.

»Man skal kvalificere sig til en ph.d.-uddannelse - gerne allerede tidligt i medicinstudiet. I dag bliver der taget hånd om folk, fra de starter i vuggestuen til de afslutter deres treårige forskeruddannelse.

Spørgsmålet er, om så mange læger skal gå igennem en treårig formaliseret forskeruddannelse, frem for at dosere den samme uddannelse som fx en integreret del af medicinstudiet«.