Forskningens troværdighed

Balladen om gigtmidlet Vioxx og afsløringen af fusk med kloningsforsøg i Sydkorea er blandt de mere grelle eksempler på videnskabelig uredelighed i nyere tid. Men på vores breddegrader har der også på det seneste været sager med opdigtede forsøgspersoner og fusk med data. Det er dybt skadeligt for forskningens og forskernes renomé, og det lægger gift for et nødvendigt og anstændigt samarbejde mellem lægelige forskere og lægemiddelindustrien. En række internationale aftaler forpligter parterne til at opføre sig etisk, og på nationalt plan forsøger vi gennem et fælles regelsæt mellem læger og industri at sikre forskningens uafhængighed og uangribelighed.

Den seneste samarbejdsaftale mellem Lægeforeningen og Lægemiddelindustriforeningen om kliniske lægemiddelforsøg blev indgået i forrige uge. Den opfordrer helt grundlæggende til anstændighed og pålægger begge parter at tage ansvaret for, at kliniske lægemiddelforsøg gennemføres i overensstemmelse med lovgivningen og de etiske konventioner, nationale som internationale. Det ligger i selve kulturen, at forskere ikke skal lade sig påvirke af muligheder for egen økonomisk vinding eller muligheder for at pynte på renoméet. Hvis de gode viljer ikke rækker, lægger aftalen op til et mere formelt sanktionssystem i form af, at sager kan indklages til UVVU, Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Samtidig opfordrer Lægeforening og Lægemiddelindustriforening til, at Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen snarest etablerer et tilsyns- og kontrolsystem for videnskabelig uredelighed.

Set i lyset af de sager, som nævnes i indledningen, er det bestemmelserne om offentliggørelse af resultater, der i Lægeforeningens optik er det væsentligste nye i den reviderede aftale om kliniske forsøg. Aftalen slår fast, at den viden, der opnås ved et klinisk lægemiddelforsøg, tilhører offentligheden og skal gøres tilgængelig i det offentlige rum. Begge parter har ret til at publicere resultaterne, og offentliggørelse af såvel negative som positive forsøgsresultater »skal ske så hurtigt, som det er muligt og fagligt forsvarligt«. Aftalen slår desuden fast, at en virksomhed godt nok har mulighed for at kommentere et manuskript, men ikke har ret til at skrive det eller afgørende at lave om på det.

Vi har fra Lægeforeningen lagt megen vægt på, at netop disse bestemmelser kom med i den nye aftale. De videnskabelige tidsskrifter i Vancouver-gruppen har i flere omgange rettet alvorlig kritik mod det stigende pres, som industriens overvældende involvering lægger på forskningens troværdighed og upartiskhed. Netop Vioxx-sagen handlede om, at der var sorteret i forskningsresultaterne, så de langsigtede virkninger i første omgang var skjult. En række undersøgelser har vist, at der tilsyneladende er en betydelig skævhed i retning af at rapportere positive resultater fra privat finansieret forskning i forhold til offentligt finansieret. Med den nye aftale er der håb om, at vi ser mindre af den slags i fremtiden. Se aftalen på Læger.dk: Lægefagligt/Ret og Etik/ Vejledninger