Sygehusene skal ikke længere styres efter aktivitet. I stedet vil regeringen belønne initiativer, der fremmer sammenhæng og nærhed, herunder sundhedsteknologi og digitale behandlinger såsom telemedicin, hjemmemonitorering og apps til patienter. Brug det, og I får ekstra penge, lyder det fra regeringen til sygehusene.
I en kronik i Ugeskrift for Læger advarer tre forskere fra Odense Universitetshospital (OUH) mod at kaste sig over hvilken som helst teknologi.
”Regeringen presser på for, at sygehusene kommer i gang med at bruge digitale løsninger. Det er den rigtige vej at gå, men det kan gå galt, hvis man ikke passer på”, siger en af kronikørerne, Kristian Kidholm, der er sundhedsøkonom og forskningsleder på Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, OUH.
Den nye finansieringsform træder i kraft den 1. januar 2019. Og regionerne er i fuld gang med at lægge sidste hånd på næste års budgetter. Og så vil prioriteringen af digitalisering vise sig.
”Meldingen om, at sygehusene skal satse på digitale løsninger har betydning for den måde som sygehusdirektører og kliniske afdelingsledelser agerer på, fordi finansieringen nu er sat sådan sammen, at afdelingsledelserne har fået incitament til at bruge telemedicin”, siger Kristian Kidholm.
Han understreger, at han ikke mener, at det er præmaturt eller urealistisk at satse på digitale sundhedsteknologier. Men sammen med to andre forskere advarer han mod nogle faldgruber, når sygehusene skal til at bruge flere penge på sundhedsteknologi. Det ved de noget om på OUH, som i de seneste fem til ti år har satset på digitale teknologier og derfor er relativt langt fremme på området i forhold til andre sygehuse.
Blandt erfaringerne er, at sundhedsteknologi koster.
”Telemedicin er ikke gratis. Det kan være svært at overskue, hvad den samlede pris til udstyr og personale faktisk er. Men det skal man vide”, siger Kristian Kidholm. Han fortæller som eksempel, at da man på OUH lavede det første forsøg med telemedicin, blev hver enkelt patient forsynet med computer og internetforbindelse.
”Sådan noget kommer hurtigt til at koste 2-3-4.000 kr. pr. patient. Og hvis projektet omfatter tusindvis af patienter, har du hurtigt brugt millioner af kroner. Det aspekt kan man godt overse, fordi man er tilbøjelig til at tænke, at alt det her med digitalisering og apps er stort set gratis. Men det er det altså ikke”.
”Man risikerer med andre ord at bruge flere penge end dem, man får af regeringen. Uden at det nødvendigvis har en gevinst for patienterne”.
Et andet budskab, som Kidholm og co. har til sygehusene handler om implementeringen af den nye teknologi. Den indsats skal man ikke undervurdere:
”Vi skal lære af problemerne med Sundhedsplatformen. Sagen er, at du sagtens kan købe noget smart it, men der er godt nok et stykke vej til, at personalet er klar til at bruge det på den rigtige måde. Der ligger en meget stor arbejdsindsats i implementeringen. Det er derfor også et område, der forskes meget i”.
Det lyder næsten, som om I mener, at regeringen kaster for mange pund i den skål, der hedder digital sundhedsteknologi?
”Nej, det siger vi ikke. Det er sådan set fornuftigt. Danmark er et af de lande i verden, der er længst fremme med digitalisering af sundhedsvæsenet, og det kommer der meget godt ud af. Men vi minder om, at det altså ikke bare er at tage til en konference og så gå ned i udstillingsområdet og finde en dims. Der er mere i det end det. Du skal tænke dig godt om, du risikerer at betale mange penge for ingenting”.
Endelig er sygehusene lidt alene i verden, når de skal ud og vælge og investere i sundhedsteknologi. Kristian Kidholm peger på, at der ikke findes en national rådgivningsinstans, man kan ty til for at finde viden om teknologiske og digitale løsninger.
