Forskningsmiljøerne rammes af en bølge af sparekrav

Universiteterne og forskningsmiljøerne er ramt af en hvirvelvind af besparelser og nedskæringer, der vil få direkte, lavpraktiske konsekvenser for både forskere og studerende.

Senest har finanslovaftalen beskåret forskningsmidlerne med 1,4 mia. kroner, som fortrinsvis vil gå ud over Det Frie Forskningsråd og Innovationsfonden. Og de private fonde rammes af, at de fremover ikke længere kan trække ekstra 25 pct. af deres uddelinger til almennyttige formål – det såkaldte konsolideringsbidrag – fra i regnskabet. Dermed skal de betale mere i skat, og det betyder færre midler til forskning.

»Det er ikke bare pjat«, siger dekan Allan Flyvbjerg på HEALTH, Aarhus Universitet.

»De eksterne midler er meget tæt på 50 pct. af vores budget«.

Men disse rundbarberinger er blot de seneste i en lang række af tiltag, der belaster universiteterne og forskningsmiljøerne.

"Det er en malkestol med tre ben", siger Allan Flyvbjerg.

»Den tidligere regering lavede en fremdriftsreform, som betyder, at man får en fremdriftsbøde, hvis ikke man får de studerende hurtigt igennem. Så er vi pålagt en besparelse på et nyt omprioriteringsbidrag på 2 pct. Oven i de 2 pct. i effektiviseringsbidrag, som vi længe har skullet spare på administrationen«, siger han.

For HEALTH betyder det 8 mio. færre kroner næste år, end der er budgetteret med, hvilket svarer til 2,5 pct., og det bliver meget værre. I 2019 lyder effekten på 31 mio. færre kroner end budgetteret – det svarer til 8,5 pct. Og så er eventuelle fremdriftsbøder end ikke regnet med.

»For Aarhus Universitet som helhed er bøden oppe over 20 mio. kroner i indeværende år, og for mit fakultet er den på et par millioner«, siger Allan Flyvbjerg.

»Det er rigtige menneskepenge«, som han siger.

Så hvad gør I?

»Jeg har besluttet, at vi fra næste år har et loft over antallet af forskningsår. Vi forsøger at udvise rettidig omhu, så vi indfører et midlertidigt loft, mens vi finder ud af, om vi fremover skal have et permanent loft. Loftet kommer nok til at være noget, der ligner 120 forskningsår – det var det niveau, vi havde i 2014«.

Hvad med ph.d.’erne?

»Vi har haft et loft i to år, så antallet af ph.d.’er fastholder vi indtil videre«.

Bliver nogen afskediget?

»Jeg håber ikke at skulle ud i fyringer og vil gøre alt for at undgå det. Vi havde en voldsom besparelse for halvandet år siden, så nej til ansættelsesstop, og til at der er massefyringer på vej. Men i en organisation som vores sker der løbende tilpasninger«.

Hvad med forskningen?

»Hvad angår de offentlige midler – der skal vi blive endnu bedre til at skrive gode ansøgninger. Og så prøve at øge EU-midlerne. For de private fondes vedkommende gælder det samme. Hvis de kan udbetale mindre, skal vi også der blive skarpere i vores ansøgninger. Konkurrencen bliver vildt hård«.

»Ingen grønthøster«

Sådan ser det selvsagt også ud på de øvrige universiteter.

»Vi har en forholdsvist solid egenkapital, så derfor vil de 2 pct. af de årlige indtægter, som ligger i 2016 (omprioriteringsbidraget, red.) blive taget centralt fra. Hvad angår tiden fremover, bliver der en større, inddragende proces for at få lavet et katalog over tiltag«, siger Ole Skøtt, dekan på Syddansk Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet.

»Der bliver ingen grønthøsterbesparelser. Ideen er at gå mere strategisk til værks og ændre på nogle ting. Måske er der noget, vi ikke skal gøre mere. Måske er der nogle områder, man skærer fra, og der er måske nogle uddannelser, vi skal se på. Den proces kører nu og gennem januar og noget af februar. Der er så direktionsbehandling i marts og behandling i bestyrelsen i april. De tiltag, vi kan sætte i gang, bliver efter sommerferien 2016«, siger han.

Også Syddansk Universitet har allerede et loft på antallet af ph.d.-studerende, og det bliver næppe ophævet. Derudover er der ikke p.t. områder, som man specielt har på sigtekornet.

»Vi har besluttet at lave et samlet sparekatalog for universitetet, som tilsammen udgør måske 10 pct. af den årlige omsætning. Ud fra det vælger vi det, som vi vil implementere som besparelser. Det kan være helt assymetrisk med hensyn til fakulteter eller den fælles administration«, siger Ole Skøtt.

Hvad med personalet?

»Lige i øjeblikket samler vi bare ideer ind på kryds og tværs. Lønbudgettet er en stor del, og jeg kan ikke udelukke ændringer der. Men vi har fravalgt et generelt ansættelsesstop, som vil hindre udvikling og kan bevirke, at talenterne søger væk«.

Også Københavns Universitet er i gang med en proces, der vil strække sig over flere måneder. For nuværende holder dekan på det sundhedsvidenskabelige fakultet, Ulla Wewer, sig til at betegne finansloven som "alvorlig" for universitetet og dermed også hendes fakultet.

"Vi er netop nu i gang med at planlægge de nødvendige tilpasninger og besparelser, som vil ramme både forskning og uddannelse, herunder phd-området, samt ikke mindst den administration, der understøtter alle disse aktiviteter", siger hun i en mail.

"Jeg er selvsagt bekymret for effekten af besparelserne nu og ikke mindst på lang sigt".

Dogmeskifte

Aalborg Universitet er også i færd med at udmønte, hvor og hvordan de kommende besparelser skal ramme. Alene næste år står universitetet til at miste ca. 100 mio. kroner, og det tal vil stige de kommende år.

Ifølge det sundhedsvidenskabelige fakultets dekan Lars Hvilsted Rasmussen vil så store besparelser normalt ikke kunne undgå at betyde færre ansatte. Men universitetet vil prøve at bruge sit forventede overskud i år til at reducere konsekvenserne, så det bliver en blødere tilpasning.

"Vi har reduceret vores generelle budgetter for 2016, men det bliver primært i 2017 og 2018, at det kommer til at gøre ondt", siger Lars Hvilsted Rasmussen.

Smerten kommer bl.a. fra det faktum, at Aalborg Universitet er god til at få de studerende igennem til tiden.

"Vi er det universitet, der har haft de laveste overskridelser (af den normerede studietid, red.). Derfor har vi fået en færdiggørelsesbonus, og nu skal vi have en stor millionbesparelse, som ligger primært på færdiggørelsesbonusen. Det er indeholdt i den pakke, som regeringen har meldt ud om universitetsbesparelser", siger han.

Men Lars Hvilsted Rasmussen understreger, at det er samtlige universiteter, der skal skære ned, og hæfter sig ved det signal, der ligger i besparelserne.

"Der er meget mere end pengene i det. Tidligere har der blæst politiske vinde om, at vi skulle have et højt uddannelsesniveau. Vi skulle være et videnssamfund, fordi vores eneste råvare er vores hjerner. Nu blæser der nye politiske vinde, der siger, at der bliver uddannet for mange på universiteterne, og der skal reduceres. Det er jo næsten et dogmeskifte", siger han.

"Og som fakultet skal vi medvirke til at udvikle nye behandlinger og nye lægemidler,og der er jo forskningsbaseret. Hvis man skærer på muligheden for forskning, er det både et problem for universiteterne og for samfundet".

Hvem skal nu betale?

Finanslovsaftalens beskæring af forskningsdelen med 1,4 mia. kroner har allerede fået konkrete konsekvenser for enkelte forskere.

I sidste uge trak Det Frie Forskningsråd, som skal spare 280 mio. kroner, f.eks. en række opslag af postdoc-stipendier til yngre forskere tilbage og meddelte, at rådet undlader at udmønte midler til topforskerprogrammet Sapere Aude for 2016.

Besparelserne kan også få konsekvenser for balancen mellem offentligt og privat i sundhedsforskningen, som står til at miste næsten en halv mia. kroner, hvis den sædvanlige fordelingsnøgle følges.

»Vi bliver endnu mere afhængige af industriens finansiering. Med risiko for, at de miljøer, der driver fri forskning, vil sygne hen«, lyder det fra formanden for de lægevidenskabelige selskaber (LVS), Henrik Ullum på LVS' hjemmeside.

Lægeforeningen er på samme linje: »Vi har brug for mere forskning i Danmark, ikke mindre. Medicinsk forskning er helt nødvendig – ikke bare for udviklingen af fremtidens behandlingsmuligheder, men også for at sikre kvaliteten og effektiviteten af de behandlingsmuligheder, vi benytter os af i dag«, siger Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning på læger.dk.

Bekymring hos donorer og firmaer

Heller ikke de private bidragydere øjner med glæde en chance for øget indflydelse på dansk forskning:

»Novo Nordisk Fonden anser sin støtte til fri og uafhængig forskning som et supplement til den offentlige støtte til forskning, ikke som en erstatning herfor. Vi mener, at det er en styrke for dansk forskning, at der er mange forskellige kasser, hvor forskerne i den offentlige sektor kan søge støtte til deres forskning«, skriver fondens CEO, Birgitte Nauntofte, i en mail.

Virksomhederne er decideret bekymrede.

»Vi sidder ikke med en nu og her-bekymring over industriens egen forskning. Den del er stigende. Vores bekymring går alene på, at den offentlige forskning stagnerer, for den kan vi ikke klare os uden. Dels har vi brug for en stærk offentlig forskning at samarbejde med om udvikling af nye lægemidler, og dels har vi brug for offentlig forskning som grundlag for forskningsbaseret uddannelse af kvalificeret arbejdskraft«, siger Allan Skårup Kristensen, chefkonsulent for forskningspolitik hos Lægemiddelindustriforeningen (LIF).

»Det gælder både den tidlige prækliniske forskning på universiteterne og den kliniske forskning på hospitalerne. Vi er afhængige af, og reguleringen foreskriver også, at vi skal samarbejde med den offentlige sektor, så når man beskærer forskningen med 1,4 mia. kroner (i finansloven, red.), svækker man ikke kun de offentlige forskeres vilkår, men også vores«.

I forvejen har virksomhederne langt højere forskningsbudgetter end det offentlige?

»Vi har i mange år sagt, at når det offentlige investerer en krone i lægemiddelforskning, investerer de private virksomheder ti kroner. Det er en stor forskel, som vi gerne vil have mindsket, men det skal ske ved at øge midlerne til den offentlige lægemiddelforskning og ikke ved at lægge hindringer i vejen for den private«.