Forskningsprojekt: Påvirker lægernes trivsel deres behandling?

Hvordan har den praktiserende læge det egentlig selv? Er hun tynget af et betydeligt arbejdspres? På randen af udbrændt? Hvad er det, som først og fremmest motiverer lægen til at være taget på arbejde i dag – og i det hele taget at have påtaget sig hvervet som praktiserende læge?

Og hvilken indflydelse har svaret på alle de spørgsmål på, hvilken behandling og hvilken medicin netop denne læge tilbyder sine patienter?

Alt det, disse sammenhænge, bliver i øjeblikket koblet, gransket og analyseret i et stort forskningsprojekt med navnet The WELLCARE Project. I spidsen står Anne Sophie Oxholm, der er lektor på DaCHE – Dansk Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

Svaret, eller nok rettere svarene, på ovenstående spørgsmål får du ikke her. Endnu, altså. For projektet, der er finansieret af Carlsbergfondet og har stået på p.t. i et års tid, afsluttes først i 2027 og er endnu hverken fagfællesbedømt eller publiceret. Men hvad Anne Sophie Oxholm og hendes forskningskolleger vil finde ud af – og hvorfor – fortæller hun meget gerne.

»Formålet med projektet er at undersøge, hvordan praktiserende lægers egen trivsel påvirker deres behandlingsadfærd. Altså, når man som patient går ind til en læge, afhænger den behandling, man får, så af, om lægen trives eller ej«, som hun indledende forklarer det.

»Derudover ser vi også på, om deres trivsel påvirker, hvordan de responderer på forskellige politiske tiltag, som f.eks. at Sundhedsstyrelsen indfører en ny retningslinje«.

Trivselsudfordringer er i sig selv vigtige at belyse. Det gælder sådan set for alle mennesker. Også læger. Og det er da også efterhånden ret velkendt, at praktiserende læger i disse år døjer med trivselsudfordringer. Det har flere studier vist. Mere om det senere.

»Men vores projekt tager skridtet videre og bidrager med at se på de afledte konsekvenser for patientbehandlingen ved at koble det sammen med adfærden. For at blive klogere på, om der er nogen skjulte omkostninger ved mistrivsel blandt praktiserende læger, som ikke tidligere har været synlige for beslutningstagere. Hvis vi kan påvise, at det påvirker behandlingskvaliteten, så kan vi jo rejse et højere flag for de her udfordringer«, siger Anne Sophie Oxholm.

Det samme gælder med motivationen. For også det beskæftiger WELLCARE sig med. Hvad er det grundlæggende, der motiverer den enkelte læge: Er det økonomi? At se den enkelte patient gå glad ud af døren? Samfundets bedste bredt set? Og hvordan spiller den motivation sammen med, hvad der konkret sker i praksis?

»Ved at forstå deres motivation koblet sammen med deres adfærd kan vi i højere grad komme med råd til beslutningstagerne i forhold til, hvordan politikker skal designes, så man motiverer de praktiserende læger og dermed øger trivslen. Når man med sundhedsreformen vil rykke flere opgaver ud i primærsektoren – og det kan der være mange gode grunde til – så kan det godt skabe en bekymring for en stigning i et i forvejen højt arbejdspres. Især i forhold til, at man ønsker at tiltrække og fastholde læger til områder med lægemangel, bliver det meget vigtigt at have fokus på lægers motivation og trivsel«.

Motivation og adfærd hænger sammen

Helt konkret har man sendt spørgeskemaer ud til alle praktiserende læger med ydernummer. Det er sket både før, under og efter COVID-pandemien. Så der er masser af data. Her er de blevet spurgt om deres trivsel bredt set: Deres oplevede arbejdspres, deres generelle jobtilfredshed og deres motivation for lægegerningen.

»Al den paneldata på en lang række trivselsdimensioner kobler vi så, i anonymiseret form, til deres behandlingsadfærd, som vi kan se i registrene på praksisniveau. Og vi har god information om aktiviteten i almen praksis gennem de nationale registre,« forklarer Anne Sophie Oxholm.

Behandlingsadfærd i denne sammenhæng handler bl.a. om udskrivningsmønstre af bred- og smalsprektret antibiotika og opioider, men også levering af forskellige typer af konsultationer og ydelser.

At der i det hele taget er variation i forhold til, hvordan praktiserende læger tilgår deres arbejde, har et tidligere studie med danske data – også med Anne Sophie Oxholm og hendes forskningskolleger – peget på. Her fandt de bl.a., at læger, som gav udtryk for, at de i høj grad var motiveret af økonomisk gevinst, også genererede flere ydelser pr. patient, mens de, som svarede, at de primært var motiveret af at gøre det godt for samfundet, udskrev en lavere andel af bredspektret antibiotika sammenlignet med andre læger.

»Det er jo sådan set ikke så mærkeligt, at der er en variation i, hvordan læger arbejder. Det er der i alle hverv. Men ud fra en samfundsbetragtning er det vigtigt at forstå de mekanismer, der er i spil i forhold til levering af ydelser og udskrivningsadfærd. Man skal altid være forsigtig med at drage kausale slutninger, men der er noget, der peger på en sammenhæng mellem motivation og behandlingsadfærd«.

Pressede engelske læger og antibiotika

Endnu er Anne Sophie Oxholm som skrevet ikke klar til at dele ud af resultaterne af WELLCARE. Og dog. Et studie fra med trivselsdata fra før COVID er færdigt. Her kan de se, at ca. to tredjedele af de praktiserende læger angiver, at de på mindst én dimension i spørgeskemaundersøgelsen oplever betydeligt eller meget arbejdspres.

Det er ikke overraskende tal. Lignende har andre danske studier også konkluderet. I Forskningsenheden for Almen Medicin på Aarhus Universitet kan man f.eks. i deres trivselsundersøgelse baseret på tal fra 2023 læse, at hele 48% af de praktiserende læger opfylder kriterierne for moderat udbrændthed – 14% en alvorlig grad af udbrændthed.

Men faktisk har Anne Sophie Oxholm allerede været medforfatter på et studie med fokus på engelske praktiserende læger, som et stykke af vejen undersøgte det samme emne. Her fandt de, at de praktiserende læger, som oplevede et stigende arbejdspres, i højere grad udskrev bredspektret antibiotika i stedet for de smalspektrerede former, der normalt anbefales i kliniske retningslinjer.

»Det er en interessant case, fordi antibiotika er noget af det, der ofte er meget efterspurgt af patienter. Hvis man står i en travl hverdag, så kan man som læge stå i et dilemma. Skal man hurtigt løse opgaven og gøre patienten tilfreds? Eller skal man følge de kliniske retningslinjer, og hvad der er samfundets interesser bredt? Og der kan arbejdspresset måske gå ind og påvirke. Der er også nogle få amerikanske studier, der peger på, at det at opleve et øget arbejdspres ved f.eks. at falde bagud i sin tidsplan kan få læger til at have mere uhensigtsmæssige udskrivningsmønstre og også i mindre grad prioritere forebyggende behandlinger i konsultationen«, siger Anne Sophie Oxholm.

Har I en forventning om at få de samme resultater i det danske studie?

»Jeg kan i hvert fald sige, at ved at arbejde med England som case, fandt jeg ud af, at de står med mange af de samme problematikker i almen praksis, som vi gør i Danmark, så derfor kan man da have en hypotese om, at vi vil se nogle tilsvarende mønstre i Danmark. Men man skal være meget forsigtig med at generalisere resultater fra en kontekst til en anden – derfor er det så vigtigt, at vi får analyseret på danske data«.

Udbrændte læger leverer ikke det bedste

Blandt de praktiserende læger hilser Niels Ulrich Holm, praktiserende læge i Allehelgensgade Lægehus i Roskilde og næstformand i PLO, den viden, som WELLCARE-projektet vil tilvejebringe, velkommen.

»Nu har vi i tre konsekutive trivselsundersøgelser set, at trivslen blandt praktiserende læger er dalende med stigende grader af både udbrændthed og jobutilfredshed. Det er stærkt alarmerende og uacceptabelt, og jeg er ikke i tvivl om, at hvis man kan vise en sammenhæng mellem trivsel og behandlingsadfærd, så kan det bruges til at slå nogle politikere oven i hovedet med og understrege, at man er nødt til at lytte på og reagere efter de her alarmsignaler«, siger Niels Ulrich Holm.

Han kan i sagens natur ikke forholde sig til resultaterne af WELLCARE-projektet, som endnu ikke er afsluttet og publiceret. Men den overordnede problemstilling, koblingen mellem lægens eget velbefindende og det overskud, han eller hun møder sine patienter med, den kan han sagtens genkende – og det er et område, som PLO har stort fokus på, lyder det fra næstformanden.

»Vi er i en omsorgsbranche, og hvis du skal udvise omsorg for andre, så skal du også trives og vise omsorg for dig selv, fordi ellers risikerer du at brænde ud og blive empatisvækket. Og det er altså et rigtig skidt udgangspunkt for at slå dørene op og sige: ,Hvad kan jeg hjælpe dig med?’«, siger Niels Ulrich Holm.

»Vi tager i almen praksis stilling til noget hele tiden, og det kræver altså et vist overskud at tackle de måske 25-30 udfordringer, du står med hver dag. Så når folk siger, at de er svært eller moderat udbrændte, så ved vi fra studier, at de måske ikke leverer deres bedste lægearbejde. Så bliver de stressede over at skulle træffe beslutninger, hvor de mangler information, eller fordi de samvittighedsfuldt over for patienten udskyder en beslutning vel vidende, at det lægger et yderligere pres senere. Og så får vi kolleger, som undlader at holde ferie, efteruddannelse, sidder for længe hver dag, arbejder i weekenden og ikke får koblet af. Og det, der i virkeligheden er brug for, er at kunne være mere til stede i konsultationen med patienten og bruge den tid, det tager at forklare, at de ikke har gavn af f.eks. den antibiotika, de efterspørger, så de mærker, at man vil dem det bedste«.

For få til alt for mange opgaver

Mangler man overskud, fordi man er mere eller mindre udbrændt, så er det sandsynligt, at det er lidt sværere at få taget CRP og talt det igennem med patienten. Og så er det ikke utænkeligt, at man vil se et større forbrug af bredspektret antibiotika blandt de læger, som svarer, at de er udbrændte, vurderer Niels Ulrich Holm.

Den problemstilling bliver håndteret ved møder i kvalitetsklyngerne, hvad enten man er en klinik, der udskriver (for) meget antibiotika, eller en klinik, der udskriver (for) lidt antibiotika. Og hvad enten det skyldes arbejdspres, udbrændthed eller noget helt tredje. Det og meget andet har man gode, spændende og udbytterige diskussioner om i kvalitetsklyngerne, siger Niels Ulrich Holm. Og netop det kollegiale i klynger, kommunale lægelav og generelt det sociale liv med andre praktiserende læger er noget af det, PLO anbefaler til at bedre trivslen for de enkelte læger. Foruden et veludviklet arbejdsliv og teamsamarbejde i de enkelte klinikker, og hvis man orker konsulentarbejde, undervisning og organisationsarbejde.

Ikke at det fjerner arbejdspresset. For så længe man »opfører sig, som om der allerede er 5.000 praktiserende læger, selv om vi stadig er på et lavpunkt« og bliver ved med at fylde opgaver ud i den primære sektor, så fodrer man mistrivslen.

»Vi er simpelthen for få til alt, alt, alt for mange opgaver. Arbejdsmængden bare stiger og stiger, og næsten hver dag dukker der tilbud op, om vi vil overtage nye og svære opgaver fra alle tænkelige specialer. Samtidig er kompleksiteten af opgaverne steget betragteligt, så det bliver sværere og sværere at stå på mål for det, man leverer, fordi volumen bliver for stor. Så vi bliver nødt til at stå fast på, at vi ikke kan tage flere opgaver nu – og flytte dem i samme tempo, som vi faktisk bliver flere læger«, siger Niels Ulrich Holm.

»Og samtidig fjerne, eller i hvert fald løfte, økonomiloftet, så vi kan få noget hjælp til at løfte nogle af alle de opgaver, som samfundet gerne vil have, at vi løfter. Når man lægger varer for 1.200 kr. op på båndet i almen praksis, men kun vil betale 1.000 kroner, så er vi jo nødt til at se på, hvad det er, vi ikke skal lave. Altså, det er kvælende for enhver udvikling. Det kunne jo være, at man havde mere lyst til at løse opgaverne, hvis vi rent faktisk vidste, at vi ville få løn for dem«.