Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom har ansøgningsfrist den 1. september 2008

Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS) støtter grundvidenskabelig, klinisk og samfundsmedicinsk forskning rettet mod menneskers sundhed og sygdom.

Med ansøgningsfrist den 1. september 2008 indkalder FSS ansøgninger om forskningsprojekter, postdoc-stipendier, udenlandske postdoc'ers forskningsophold i Danmark, biobanker, databaser, forskningsophold i udlandet med løn, hjemvendelsesstipendier og tilskud til delestillinger for forskere inden for den kliniske forskning. Retningslinjerne fremgår af det seneste opslag, som ligger på hjemmesiden www.fi.dk. Rådet forventer at uddele i alt ca. 200 mio. kr. ved efterårets ansøgningsrunde.

Unge forskertalenter har fortsat høj prioritet, og rådet udbyder derfor postdoc-stipendier to gange årligt med ansøgningsfrister den 1. marts og den 1. september. Forhåbentlig kan forskningsmiljøerne dermed fastholde flere af de bedste forskeruddannede.

Tilskud til delestillinger

FSS yder støtte til forskningsprojekter, der udføres i delestillinger, hvor op til seks måneder om året finansieres af FSS med henblik på forskning, og den øvrige arbejdstid tilbringes i klinisk ansættelse. Der ydes fortrinsvis støtte til læger, tandlæger og dyrlæger på mindst ph.d.-niveau. Ud over tilskud til løn kan FSS også yde et driftstilskud til projekterne.

Unge eliteforskere

Rådet uddeler i år Det Frie Forskningsråds pris til fem unge eliteforskere inden for det sundhedsvidenskabelige område. Prisen består af en bevilling til et forskningsprojekt eller et postdoc-stipendium + 200.000 kr., der kan anvendes til driftsudgifter. Prisen tildeles på baggrund af ansøgninger på mindst 1 mio. kr. fra særligt talentfulde kandidater, der er under 35 år på ansøgningstidspunktet. Med prisen følger en ekstra forpligtelse til at formidle forskningsprojektets planer og resultater til et bredt publikum.

Kvindelige forskningsledere

Som noget nyt kan kvinder, der ønsker at blive forskningsledere, søge om op til 4 mio. kr. i støtte til forskningsprojekter af op til fire års varighed. Initiativet er taget af Det Frie Forskningsråd med henblik på at sætte fokus på kvindelige forskere og give dem øgede muligheder for at fortsætte i en forskerkarriere samt realisere deres forskningsmæssige mål. Ansøgere skal være på mindst lektorniveau.

Om bedømmelsen af ansøgninger til FSS

FSS' overordnede bedømmelseskriterier er projekternes kvalitet og originalitet, ansøgerens og forskergruppens kvalifikationer samt projektets gennemførlighed. På trods af, at langt de fleste gør sig stor umage ved udarbejdelsen af en ansøgning, har mange prøvet at få afslag. Dette skyldes ofte den almindelige konkurrence, men det sker ligeledes, at en ansøgning vurderes negativt på grund af mangler, som kunne være undgået af ansøgeren. Rådet vil meget gerne yde rådgivning vedrørende udformning af ansøgninger - specielt til yngre forskere - og man er derfor altid velkommen til at kontakte sekretariatet med spørgsmål.

Nedenstående liste angiver de mest almindelige fodfejl, som rådet støder på

De 13 almindeligste fejl:

1. Projektbeskrivelsen opfylder ikke formkravene. Ekstra bilag (det være sig i form af grafer, billeder, cd-rom'er med filmsekvenser o.l.) vil ikke blive bedømt.

2. Ansøgningen er rodet og sjusket - det kan rejse tvivl om, hvorvidt ansøgeren har gennemtænkt projektet og er organiseret nok til at udføre det. Stavefejl eller uoverensstemmelser mellem budgetoplysninger eller faglige oplysninger forskellige steder i ansøgningen giver et dårligt indtryk. Rådsmedlemmerne skal måske læse 600 ansøgninger - ansøgerne skal kun gennemlæse én og sikre, at den er i orden, inden den sendes.

3. Projektbeskrivelsen er en overordnet beskrivelse af en række delprojekter i stedet for en beskrivelse af et konkret projekt.

4. Projektbeskrivelsen handler mere om baggrunden for projektet end om selve projektet.

5. Projektbeskrivelsen er skrevet til en snæver skare af eksperter, og ikke så den kan læses af forskere med hovedekspertise inden for andre områder. Rådet er sammensat af erfarne forskere inden for en bred vifte af områder, og det er vigtigt, at alle rådsmedlemmer kan danne sig et overblik over projektplanen, da alle deltager i bedømmelsen af ansøgningen.

6. Der mangler dokumentation for, at ansøger har overblik over området (f.eks. kendskab til den nyeste litteratur).

7. Der mangler relevante styrkeberegninger.

8. Projektgruppen mangler ekspertise inden for metoder, ansøgeren ikke selv er fortrolig med.

9. Der mangler dokumentation for, at ansøgeren har gennemtænkt de etiske - og herunder de dyreetiske - aspekter af projektet.

10. Budgettet, som skal vise, at man har overblik over de resurser, der skal bruges for at gennemføre projektet, er uigennemskueligt.

11. Der mangler redegørelse for, hvad ansøgers institution bidrager med - hvis ikke der står et tal (eller 0) i anden kolonne under punkt 16, kan man ikke se, om ansøgeren bare har glemt at udfylde kolonnen.

12. Der mangler underskrift på punkt 16 - for ansøgere, der skal forske ved en dansk institution, er underskriften en dokumentation for, at institutionen accepterer, at projektet udføres der, og at den stiller de resurser til rådighed, der er anført i kolonne 2.

13. Curriculum vitæ (cv) eller publikationsliste opfylder ikke formkravene - det er uhensigtsmæssigt, at ansøger f.eks. fremsender et cv/en publikationsliste, der omfatter alt, hvad vedkommende har lavet/skrevet, hvis det drejer sig om flere hundrede arbejder. De seneste fem års publikationer er tilstrækkeligt, for man vil primært blive bedømt ud fra den aktuelle produktivitet. Rådets medlemmer har desuden et fornuftigt overblik over de enkelte tidsskrifter, så det er som hovedregel ikke nødvendigt at understrege, hvor betydningsfulde de er, f.eks. ved tilføjelse af impact-faktorer, citationer og lignende.