Skip to main content

Forskningstræning i den nye speciallægeuddannelse i almen medicin

Af Mette Bitsch-Christensen

1. nov. 2005
2 min.

Forskningstræningen i specialeuddannelsen til almen medicin er beskrevet i et oplæg fra DSAM og de almen medicinske forskningsmiljøer fra juli 2002. Oplægget er godkendt i Sundhedsstyrelsen og findes på Sundhedsstyrelsens og DSAM's hjemmeside.

Det er dog kun tale om et forslag, idet det er de regionale uddannelsesråd, der inden for de rammer, der er fastlagt af Sundhedsstyrelsen, tilrettelægger indholdet og placeringen af forskertræningen.

Formål og mål med forskningstræningen

Det fremgår af DSAM's oplæg, at formålet med forskningstræningen er at opøve en kompetence til at opsøge og vurdere ny viden samt at overføre denne til praktisk klinisk brug. Rationalet er at sikre træning i en arbejdsform, som kan danne grundlaget for livslang læring.

Målet er at den praktiserende læge

  1. kan formulere en problemstilling med udgangspunkt i aktuel klinisk praksis og påvise tilstedeværende og manglende viden omkring problemstillingen

  2. kan udføre en systematisk litteratursøgning

  3. kan læse artiklerne kritisk

  4. kan vurdere om de fundne resultater er relevante for egne patienter

  5. kan indføre den nye viden i sin dagligdag.

Forskningstræningen skal i forslaget foregå over 12 uger = 60 dage fordelt på 18-24 måneder. Det svarer til at der skal anvendes 2-3 dage pr måned hvor kursisterne er væk fra det kliniske arbejde.

Det er endnu ikke afklaret præcist hvor i uddannelsen disse dage skal placeres, men det forventes at der startes, mens uddannelseslægen arbejder på en hospitalsafdeling.

Projektarbejdet

Uddannelseslægernes projekter skal indrettes efter at der er afsat 60 dage til planlægning, gennemførelse og afrapportering. Det er nødvendigt at bruge en del tid på grundig teoretisk undervisning, da kursisterne ikke har modtaget dette prægraduat.

Undervisningen er planlagt ud fra erfaringerne med allerede eksisterende almen medicinske forskningstræningskurser især fra det forskningsmetodologiske grundkursus i Frederiksborg Amt (UFL 2001; 163: 3678-81).

Projekterne bliver mindre kvalitetsudviklingsprojekter, litteraturstudieprojekter, pilotprojekter eller projekter ud fra allerede eksisterende data fra journaler eller fra andre forskningsprojekter.

Det er vigtigt at projektidéen diskuteres med tutorlægen for at sikre enighed om, at spørgsmålet er klinisk relevant. Tutorerne tilbydes at deltage i de kurser i kritisk litteraturlæsning der sættes i gang nu.

Aktørerne

Det er dog som nævnt de Regionale Videreuddannelsesråd, der har ansvaret for indholdet i forskningstræningen og planlægningen heraf. Amterne skal betale. Planlægningen skal finde sted i videreuddannelsesudvalgene i region Nord, Syd og Øst.

Efter forslaget skal forskningstræningen foregå i samarbejde mellem centrale og decentrale almenmedicinske forskningsmiljøer, og de første forløb vil formentlig starte i 2004.