Forskningstræning - om at leve op til sine anbefalinger

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen er nu enige om, at forskningstræningen i et hoveduddannelsesforløb bliver på 20 dage, hvor de ti er til teoretisk kursusvirksomhed og de ti andre er til praktisk virksomhed.

Lægeforeningens, DMS' og universiteternes medlemmer af Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse er imidlertid enige om, at det virkelige behov er et 12 ugers forløb til forskningstræning, som anbefalet af Speciallægekommissionen, og at det absolutte minimum for at opnå kendskab til de anbefalede forskningskompetencer er 6 uger. 20 dage er hverken 6 eller 12 uger.

Men samtidig er det i allerhøjeste grad på tide at komme i gang med at få givet forløbet form og få det implementeret i speciallægeuddannelsen på en måde, så der kommer mest muligt indhold ud af de alt for få midler. Sundhedsstyrelsen arbejder p.t. på at beskrive indholdet i de 20 dages forskningstræning, og vi imødeser med spænding Sundhedsstyrelsen udspil.

De 12 ugers forskningstræning for læger ansat i et hoveduddannelsesforløb var en del af anbefalingerne fra Speciallægekommissionen, og det blev bragt videre af Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. Det efterlader den ubehagelige følelse af, at nogle af de parter, der sad med ved bordet, da Speciallægekommissionen skrev sine anbefalinger, ikke længere står ved at få gennemført de anbefalinger, de selv har været med til at bære frem. Det er naturligvis trist, og det er også et rigtigt dårligt signal til de læger, der skal til at uddanne sig efter den nye speciallægereform, at deres uddannelsesforløb er blevet amputeret allerede inden, de er kommet i gang.

Konsekvenserne af dette er selvfølgelig primært, at de nye speciallæger ikke får de forskningskompetencer, der har været efterspurgt og anbefalet. Som det er tilfældet i dag, bliver speciallægernes forskningskompetencer op til den enkelte og afhængig af afdelingens prioriteringer. Mere konkret betyder det, at en række målbeskrivelser må revideres, da disse indeholder kompetencemål for forskningen, og man kan vel ikke forvente, at den uddannelsessøgende læge skal måles på kompetencer, man ikke ønsker at oplære vedkommende i. Helt konkret bør det medføre en tilsvarende forkortelse af uddannelsesforløbene svarende til de 8 uger.

Signalværdien af en kraftig nedskæring af forskningstræningen er uendelig dårlig i denne vigtige fase af implementeringen af den ny videreuddannelse, både fordi forskningstræning er en af nyskabelserne i videreuddannelsen, og fordi massakren på forskningstræningsmodulet kan opfattes som et signal om, at man i de nye regioner, på sygehusene og de enkelte afdelinger, ikke behøver at tage den nye speciallægeuddannelse så forfærdeligt alvorligt.

Opnåelse af forskningskompetencer er lige så vigtige nu, som de var i 2000, da Speciallægekommissionens betænkning blev offentliggjort, og vi vil fortsat arbejde for, at forskning eller forskningstræning over et længere forløb bliver en integreret del af speciallægeuddannelsen - vi løber nemlig ikke fra vores anbefalinger.