Forslag vil afskaffe lesbiske kvinders adgang til kunstig befrugtning

Et nyligt fremsat beslutningsforslag fra Kristeligt Folkeparti, der vil forbyde insemination af kvinder, hvis ikke det er en læge, der foretager behandlingen eller denne udøves under en læges ansvar, får inden 1. behandlingen i Folketinget en hård medfart. Formålet, som først og fremmest er at afskære enlige og lesbiske fra at blive insemineret, vil ifølge Lægeforeningen få »sundhedsmæssigt uanstændige« konsekvenser.

Forslaget er først og fremmest begrundet i hensynet til at overholde intentionen i loven om kunstig befrugtning, hvorefter det kun er kvinder, der er gift eller lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold, der kan blive kunstigt befrugtet. Kravet om at leve i et heteroseksuelt parforhold er dog kun gældende, når det er en læge, der foretager inseminationen. Hvis kvinden, der ønsker at blive gravid, er enten enlig eller lesbisk, må en læge imidlertid ikke inseminere.

Således vakte det forbløffelse blandt flere politikere, da det i 1999 blev »afsløret« i dagspressen, at jordemoder Nina Stork med loven i hånd havde etableret en fertilitetsklinik for enlige og lesbiske kvinder. Det hed sig, at der var et »hul« i loven, men under behandlingen i Folketinget af forslag til den gældende lov om kunstig befrugtning blev det faktisk pointeret, at loven kun forbyder læger - men ikke andre - at foretage insemination af enlige og lesbiske kvinder.

Insemination betragtes af Sundhedsstyrelsen som en enkel og ufarlig teknik, der let kan udføres uden en læges medvirken. Man har end ikke fundet det nødvendigt at stille krav om, at behandlingen skal foregå under en læges ansvar.

Når det nu foreslås, at læger skal forestå al inseminering her i landet, er konsekvensen, at man fratager lesbiske og enlige kvinder muligheden for at blive insemineret.

Ligesom man undgår, at lovens krav til at kvinder over 45 år ikke kan insemineres, bliver omgået.

Dertil kommer, at når inseminationen foretages af ikkelæger, er disse heller ikke underlagt de regler, Sundhedsstyrelsen har udarbejdet, og som gælder kunstig befrugtning foretaget af læger. I Sundhedsstyrelsens vejledning (fra 1997) til landets læger er der fx forskrifter vedrørende kontrol af donorsæd for at undgå bl.a. arvelige sygdomme.

Derudover er der forskrifter for, hvor mange børn den enkelte donor må levere sæd til samt anbefaling om, at der bør tilstræbes geografisk spredning. Forslagsstillerne er således af den opfattelse, at såfremt disse forskrifter ikke efterleves, er inseminationen ikke en helt ufarlig teknik.

Tvunget til at lyve

På Jordemoderklinikken STORK i København har 235 kvinder siden klinikkens oprettelse den 6. oktober 1999 opnået graviditet ved at blive insemineret med donorsæd fra anonyme, lægeundersøgte og sygdomstestede donorer. Af disse kvinder er 60 procent lesbiske og 40 procent heteroseksuelle. Fra sidstnævnte gruppe har kun cirka fem procent »haft en mand med« i forbindelse med inseminationen, hvilket indikerer, at hovedparten af kvinderne i denne gruppe er enlige.

»Vi følger Sundhedsstyrelsens vejledning samt Lov 460 (af 10. juni 1997, om rammerne for kunstig befrugtning, red.) til punkt og prikke - på nær paragraf 3 (krav til kvinden om at være gift eller samboende med en mand, red.). Ingen på vores klinik har nogen interesse i at lave for mange børn med den samme donor som far eller overføre sygdomme. De kvinder, der bliver insemineret hos os, opnår den samme sundhedsmæssige sikkerhed, som hvis de blev insemineret på en privat klinik eller i offentligt regi«, siger Nina Stork, der finder paragraf 3 »afskyelig«.

»Mulighederne for at enlige og lesbiske kvinder herefter kan blive insemineret, er, at de lyver. At de møder op hos de private fertilitetsklinikker med en underskrift fra en fiktiv partner, eller de kan tage til London eller Belgien for at blive insemineret - hvilket imidlertid vil være både meget dyrt og meget ubekvemt. Eller kvinderne må ud på det grå marked - og hvem har interesse i det? Hvad sker der, når den første lesbiske kvinde får overført hiv via sæd fra en donor?

Det er helt horribelt«, siger Nina Stork.

Formanden for Lægeforeningens Etiske Udvalg, Hanne Mollerup, er enig.

»Et er, at man allerede har kriminaliseret insemination af enlige og lesbiske. I Lægeforeningen har vi tidligere plæderet for, at man ophæver den bestemmelse, der gør et heteroseksuelt parforhold til en betingelse for, at læger kan inseminere kvinder. Ikke kun fordi kvinderne henvises til et gråt og ukontrolleret marked. Der foreligger ingen dokumentation for, at disse kvinder er dårlige forældre. Dertil kommer, at læger sættes i en vanskelig situation ved således at skulle administrere en lovgivning, som virker diskriminerende på lesbiske og enlige kvinder.

Hvis man nu vil forbyde en jordemoder at inseminere de kvinder, som ikke lever op til de sociale kriterier, som skal opfyldes for at læger kan forestå inseminationen, ja så er kvinderne for alvor henvist til det grå marked. Og det er sundhedsmæssigt helt uanstændigt«, pointerer Hanne Mollerup.

Uafklaret

I forbindelse med behandling af et lovforslag om ændring af det omfattende lovkompleks »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning mv.« stillede Kristeligt Folkeparti for to år siden et ændringsforslag, der i sin ordlyd svarer til det just fremsatte.

Ændringsforslaget blev ganske vist vedtaget af et flertal bestående af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti m.fl., men da lovforslaget i sin helhed blev forkastet under tredjebehandlingen, bortfaldt ændringsforslaget. Folketingets nuværende sammensætning får imidlertid Kristeligt Folkeparti til nu at se en mulighed for at få gennemført et forbud mod insemination, som den udføres af Nina Stork.

De Konservatives sundhedspolitiske ordfører, Else Theill Sørensen, er imidlertid ikke afklaret: »Det er en utrolig svær problemstilling, og jeg har ikke fået det drøftet med min gruppe. Men jeg tror det er svært at få udfærdiget et regelsæt, som lever op til intentionen i Kristeligt Folkeparis beslutningsforslag, nemlig at enlige og lesbiske kvinder ikke skal have adgang til kunstig befrugtning. På den ene side synes jeg ikke, at samfundet skal bistå med, at børn ikke ved fødslen har både en far og en mor.

På den anden side ved jeg godt, at både lesbiske og enlige kvinder får børn i stor stil. Fx får lesbiske børn ved naturmetoden og fortsætter med at leve i et lesbisk forhold«, lyder det fra Else Theill Sørensen.

Kravet om at insemination kun kan gives til par der lever i et heteroseksuelt parforhold er begrundet i bl.a. respekt for FN's børnekonvention, der tager udgangspunkt i barnets tarv. Ligesom Det Danske Center for Menneskerettigheder har konkluderet, at »retten til a t få børn er en menneskeret, som en mand og en kvinde har, når de har nået en vis alder«, og at kunstig befrugtning »formentlig ikke vil omfatte alle, men kun (heteroseksuelle) par over en vis alder«. Ligesom Centeret i sit høringssvar til den nugældende lov om kunstig befrugtning anførte, at: »Det tages herved også i betragtning, at det antages at være barnets tarv (best interests) at have både en far og en mor, og at staten/samfundet har en særlig forpligtelse til at tilgodese barnets tarv, når det (gennem lovgivning) stiller foranstaltninger til rådighed, som berører banet. (...) Enlige kvinder og kvinder i lesbiske parforhold vil således næppe under henvisning til ikke-diskriminationsprincippet kunne påberåbe sig en ret til at blive behandlet med kunstig befrugtning«.

Også Justitsministeriets Børneudvalg afgav en betænkning, hvori det bl.a. hed, at det har betydning for et barn, om det i sin opvækst har nære relationer til både en »mor« og en »far«, som hver har sin personlighed, sine værdinormer og sin rolle i forhold til barnet, og som kan udgøre hver sin identifikationsmodel for barnet.