Skip to main content

Forsøg med placebo til global diskussion

Anne Steenberger, as@dadl.dk

14. jun. 2013
3 min.

Skal det være tilladt i forbindelse med medicinske forskningsforsøg at give en testgruppe placebo, selv om der findes en behandling – eller skal den nye medicin altid testes op mod den til enhver tid bedste medicin (hvis en sådan altså findes)? En revision af Helsinki-deklarationen kommer sandynligvis til at slække lidt på kravene til medicinindustriens forsøg i fattige lande.

Ifølge Helsinki-deklarationen, der omhandler etiske principper for medicinsk forskning med mennesket som forsøgsperson, har placebo-test hidtil kun været tilladt, hvis der ikke var en behandling, som den nye medicin kunne testes op mod.

Men nu skal Helsinki-deklarationen revideres. Og i den forbindelse har brugen af placebo været oppe at vende. Den internationale arbejdsgruppe, under Verdenslægeorganisationen, WMA, der står for revisionen, har lagt op til at slække på kravet om, at der altid skal testes mod den bedste medicin, hvis en sådan findes. Og det har givet anledning til en foreløbigt to år lang diskussion.

Det danske medlem af Verdenslægeorganisationen, Poul Jaszczak, der også er næstformand i Lægeforeningen, har været aktiv i diskussionen. Han siger:

”I den gamle tekst stod, at man kun kunne lave placebo-kontrollerede studier, hvor der ikke fandtes nogen behandling. Dvs, at når man testede en behandling, som var ny, så var det acceptabelt at gøre det. Nu debatteres hvorvidt man, selv om der er en behandling, må lave placebokontrollerede studier med andre præparater. Det har været til diskussion, fordi nogle mener, at der ikke er nogen rimelighed i at prøve underlødige præparater over for ingenting, når der findes en aktiv behandling. Der står man i et politisk dilemma, fordi det er så tydeligt, når man hører diskussionen, at der nogle steder i verden er et ønske om dog at kunne få nogen form for behandling, hvor alternativet er ingenting. Der har jeg lidt kynisk sagt, at hvis det er udganspunktet, så er der tale om, at man misbruger nogle forsøgspersoner til at gennemføre forsøg, som man i virkeligheden ikke kan lave andre steder i verden, som har et mere kontrolleret reguleret system. Det vil blive betragtet som misbrug.”

Men alt tyder på, at det ender med at der bliver nemmere adgang for industrien til at lave placebo-kontrollerede forsøg, også der hvor der findes behandling, mener Poul Jaszczak.

”Teksten er endt med at være ret svær at forstå. Men vi der har været meget firkantede i kritikken, får ikke medhold. Jeg kan godt se, at der kan være ræson i at konstater, at der er lande, der ikke har råd til at bruge meget dyr medicin, hvis man har noget, der er næsten lige så godt og så prøve det, det kan jeg godt se. Min bekymring er at man åbner en dør for misbrug.”

Han mener, at det kommer til at stille store krav til lægerne, der udfører forsøgene. :

”Der stilles nu endnu større krav til de læger, der skal udføre forsøgene, til de etiske komiteer, som man skal lave rundt omkring og som ikke findes alle vegne, og ikke mindst til de firmaler, der vil lave forsøgene, for de er vel i sidste ende ansvarlige for at der ikke foregår misbrug.”

Placebo-forsøg er et af flere områder, som Helsinki-deklarationen, tager op. På en række andre punkter, skal revisionen være en gennemskrivning, der sikrer forsøgspersoners beskyttelse. Den endelige revision skal vedtages i Washington til oktober.