Da læger i Varde og Indvandrermedicinsk Klinik i Odense indledte et forsøg med videosamtaler, regnede man ikke med, at modellen egnede sig til svære og følsomme samtaler.
Hvad gør den praktiserende læge, når der i stolen overfor sidder en patient fra et mellemøstligt eller afrikansk land med komplicerede helbredsproblemer, traumer efter fængsling, tortur og flugt, en voldelig, familiesammenført ægtefælle, som nægter skilsmisse, et arbejde, hun ikke længere kan passe på grund af rygsmerter men børn, der skal forsørges – en patient, som har det svært med øvrighedspersoner og i øvrigt har svært ved at udtrykke sig på eller forstå dansk og tilmed har en meget fremmedartet krops- og sygdomsforståelse?
I en periode har svaret på dette spørgsmål – i hvert fald hos udvalgte læger i Varde – været ligetil: Man benytter et videokonferencesystem, som lader patienten tale i enrum (sammen med en kvalificeret tolk) med en læge ved Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital (OUH).
Seks lægehuse i Varde deltog i forsøget, der sluttede i januar 2014. Hvert lægehus gennemgik deres sagsmasse og udpegede de patienter, som de mente, skulle indgå. Selve samtalerne foregik hos kommunen, hvor udviklingskonsulent Pia Maria Nielsen havde indrettet et egnet lokale, hvor patient og tolk kunne være alene og uforstyrret gennemføre samtalen med speciallægen på IMK i Odense.
Pia Maria Nielsen var både overrasket og glad over erfaringerne med video-forsøget:
”Vi har ikke alene fået afkræftet en hårdnakket myte om, at svære og følsomme samtaler ikke egner sig til videokonferencer”, siger hun.
”Forsøget har faktisk vist, at et setup som det, vi havde, var endog særdeles velegnet til den slags samtaler”.
Ifølge Pia Maria Nielsen har erfaringerne fra forsøget været yderst positive, og hun mener, at modellen burde indføres som et tilbud i alle regioner.
Det forudsætter, at der er kapacitet til det på IMK – og det er der, ifølge klinikkens leder, professor Morten Sodemann.
”Det kan vi godt. For vi har for nylig fået lov til at tage patienter fra andre regioner. Så det forudsætter bare, at man organiserer sig, som vi gjorde det i Varde. Hvis regionerne står for at organisere det praktiske, som man gjorde i Varde, vil vi kunne tilbyde det”, siger Morten Sodeman.
Han vurderer, at IMK i Odense vil kunne servicere alle fem regioner, hvis man som i Varde instruerer lægerne i at vurdere, hvad de selv kan håndtere, og hvad de er nødt til at sende videre.
”Det vil jo desuden kunne generere en indtægt til klinikken, som vil kunne bruges til at ansætte en læge”, tilføjer Morten Sodemann.
Foruden OUH findes der en indvandrermedicinsk klinik på Hvidovre Hospital, og i Region Midtjylland er en under forberedelse.
