At forstå sundhed og sygdom - også fra patientens perspektiv

Den medicinske virkelighed i det 21. århundrede er kompleks. Hvis vi skal kunne fungere som troværdige professionelle læger, skal vi både kunne rumme det medicinske ekspertperspektiv med de syv roller, lægmandsperspektivet og et samfundsperspektiv på sundhed og sygdom. Den medicinske virkelighed er derfor ikke kun den sundhedsvidenskabelige virkelighed - det er også som læge at kunne agere som professionel problemknuser på en måde, som patienterne kan forholde sig til - og en måde, der passer til rammerne for patienternes liv. For at kunne agere adækvat må vi som læger vide, hvordan ikkelæger forstår og fortolker det, der sker i konsultationen hos den praktiserende læge, på hospitalet og i deres kroppe.

Med illness-disease -begrebet har vi længe vidst, at patienternes opfattelse af sundhed og sygdom ofte er forskellig fra den sundhedsvidenskabelige viden. McWhinneys beskrivelse af den patientcentrerede kliniske metode gav os mulighed for at integrere denne viden i mødet med den enkelte patient [1]. Men en ting er at vide, at viden om sygdom og sundhed kan være forskellig - noget andet er at vide, hvordan den er forskellig. Derfor har sundhedsvidenskabelige forskere igennem de seneste ti år intensiveret anvendelsen og udviklingen af teorier og metoder, der kan åbne for andre perspektiver på sundhed og sygdom end det medicinske.

I dette nummer af Ugeskriftet bringer vi tre artikler, hvori brugen af kvalitative forskningsmetoder belyses. Kirsti Malte-rud gennemgår forudsætninger, muligheder og udfordringer i kvalitative forskningsprojekter [2]. Kvalitative forskningsmetoder er særlig velegnede til at afdække komplekse fænomener, såsom patienternes fortolkninger og opfattelser af den medicinske ekspertise. Men at producere viden, der giver indsigt i, hvordan ikkelæger opfatter sygdom og sundhed, nødvendiggør også, at forskeren stiller spørgsmål til sin egen opfattelse og bruger den til at forstå forskelle og ligheder i forhold til patienternes opfattelser. Det kræver, at forskeren er opmærksom på sin egen rolle i vidensproduktionen; at forskeren kan stille sig »uden for« den dialog, han eller hun selv er en del af - i metaposition til dialogen. I Per Stenslands artikel [3] beskrives de udfordringer, han som læge og forsker mødte ved brugen af kvalitative metoder. Stenslands aktionsforskningsprojekt er en illustration af, hvordan indsigten kan blive til gennem den forhandlende dialog mellem patient og læge samt lægens systematiske refleksion og refleksivitet. Liselotte Ingholts artikel [4] er et eksempel på den viden, kvalitative studier kan give os - om unges fællesskab og rygning på en dansk efterskole. I undersøgelsen illustreres det, hvordan vi som sundhedsprofessionelle ofte stiller spørgsmål, der er irrelevante i forhold til patienternes virkelighed - her de unges virkelighed i forhold til det at ryge eller ikke at ryge.

I dag er den kvalitative forskning veludviklet og velanvendt i de fleste sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer. Tidligere tiders diskussion om den videnskabsteoretiske baggrund for de kvalitative forskningsmetoder er i høj grad blevet erstattet af diskussionen om nye metoder til dataindsamling og -bearbejdning samt om nye formidlingsformer. Men i takt med accepten af kvalitativ forsknings gyldighed, bliver kvalitative metoder også brugt - og misbrugt - i alskens former for marketinganalyser og forbrugerundersøgelser til at sætte den politiske dagsorden og rådgive vedrørende udvalgte problemer i vores samfund [5]. Dette gælder også for den sundhedspolitiske dagsorden.

Det er derfor vigtigt, at vi fastholder fokus på kravet om videnskabelighed ved at finde balancen mellem på den ene side at søge nye metoder til vidensproduktion og på den anden side at fastholde kravet om videnskabelig stringens.

Læs de tre artikler - og få med dem et godt eksempel på balancen mellem at søge nye solide veje i den kvalitative forskningsmetodologi og samtidig blive meget klogere på sygdom og sundhed - også set fra patientperspektivet.

Korrespondance: Charlotte Tulinius, Fruegade 6B, 1., DK-4000 Roskilde. E-mail: c.tulinius@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet