Skip to main content

Førtidspension - en enkeltbillet til evig glemsel

journalist Annette Hagerup, annette@hagerup.info

6. nov. 2009
7 min.



200 kr. for en depressionsfri dag.

Det er cirkaprisen, hvis praktiserende læger og psykiatere arbejder sammen om mennesker med depression.

Og pengene er ifølge psykiateren Morten Birket-Smith givet godt ud.

Jo længere en depression varer, desto mindre er nemlig chancen for, at patienten bliver helt rask.

Omvendt kan halvdelen af de depressionsramte opnå fuld funktionsevne efter 15 ugers hurtig, intensiv behandling, viser beregninger over effekten af shared care i psykiatrien.

Hyppigste pensioneringsgrund

Men selv om alle er enige om, at hurtig indsats i mange tilfælde kan kurere psykisk sygdom som f.eks. depression, havner stadig flere psykisk syge på førtidspension. Det er synd og skam både for den enkelte og for samfundet, mener Morten Birket-Smith. Han har beregnet, at førtidspension til mennesker med ikkepsykotiske lidelser hvert år koster samfundet mindst 1,1 mia. kr.

15.000 danskere får hvert år tilkendt førtidspension. Knap 48 pct. af alle nytildelte førtidspensioner har baggrund i en psykisk lidelse. 85 pct. af disse er begrundet i ikkepsykotiske - funktionelle - lidelser, såsom depression, angst, stress, OCD, ADHD og somatoforme tilstande.

Og mens antallet af nye danskere på førtidspension generelt er faldende, får et stigende antal psykisk syge i disse år bevilget førtidspension. Førtidspensioner på grund af psykisk sygdom tildeles dobbelt så hyppigt som førtidspension på grund af muskel-skelet-sygdomme.

Tendensen går igen internationalt. Stigningen synes flere steder størst blandt yngre mennesker og specielt for ikkepsykotiske lidelser.

»Vi ved også, at førtidspensionister har et overforbrug af sundhedsydelser og en øget dødelighed, som ikke kan forklares ved den pensionsgivende lidelse eller forskelle i hverken sociale eller økonomiske forhold. Hvis bare 10 pct. af de psykisk syge førtidspensionister kom tilbage på arbejdsmarkedet, ville samfundet spare 3,2 mia. kr. Og hvis 20 pct. kom tilbage til ordinær beskæftigelse, ville den samfundsøkonomiske gevinst være godt 6,5 mia. kr.,« fortæller Morten Birket-Smith. Han er sammen med kollegerne, speciallæge Merete Lundsteen og overlæge Lene Eplov, forfatter til rapporten »Shared care mellem almen praksis og psykiatri«.

Derudover er Morten Birket-Smith til daglig overlæge på Liaisonpsykiatrisk Klinik på Bispebjerg Hospital. Liaisonpsykiatri dækker over et etableret samarbejde mellem almenpraksis, somatiske afdelinger og hospitalspsykiatri, hvor den psykiatriske afdeling tager sig af de mest belastede patientgrupper. »Vi må som psykiatere intensivere dialogen med almen praksis om den her gruppe patienter. For det er primært hos de praktiserende læger, patienter med ikkepsykotiske lidelser behandles,« fortæller Morten Birket-Smith.

Læger har brug for en hotline

En depression varer i gennemsnit et halvt til et helt år, før patienten er helt rask.

Samlet set kan collaborative care (et shared care-regime, der betragter depression som en kronisk sygdom) i gennemsnit give 36 ekstra depressionsfri dage om året for en samlet udgift på ca. 7.200 kr. (200 kr. pr. depressionsfri dag).

Patienterne bliver hurtigere raske og får færre tilbagefald.

I dag findes der liaisonpsykiatriske klinikker i Århus, København (Bispebjerg) og Vordingborg.

Klinikkerne kan tilbyde at give en second opinion, hvis den praktiserende læge er usikker på diagnosen. Man tilbyder også psykoterapi og gruppeterapi.

»Vi vil gerne tilbyde de praktiserende læger specialistbistand, når de er i tvivl om en diagnose eller er gået i stå i en behandling«, siger Morten Birket-Smith.

»Praktiserende læger er efterhånden rimeligt gode til at fange og behandle depressioner, men kan i sagens natur ikke være specialister på alle sygdomsområder. Derfor er shared care et effektivt redskab til at sikre patienten den bedst, mulige behandling.

Det, de praktiserende læger har brug for, er en psykiatrisk hotline, de altid kan trække på. F.eks. via et fasttømret samarbejde med en psykiater/psykiatrisk klinik. Medicinen virker måske ikke efter hensigten, og hvad gør man så?«

Morten Birket-Smith fortæller videre, at de praktiserende læger bør udstyres med screeningsinstrumenter, der gør det muligt for dem hurtigt at stille den rigtige diagnose.

Flere vil behandles

Intet tyder på, at flere af os i dag rammes af psykisk sygdom end før i tiden. Men langt flere kommer i behandling.

Det tager Morten Birket-Smith dels som udtryk for et øget fokus på psykisk sygdom dels som udtryk for bedre og mere skånsomme behandlingsmetoder.

»Vi er blevet langt bedre til at behandle depressioner og lettere psykiske lidelser end for bare 20 år siden. De psykiske lidelser følger den generelle tendens i sundhedsvæsnet. Er der en behandling, jamen, så vil patienterne også have den. Tidligere affandt folk sig med, at de måtte leve med deres psykiske lidelse. I dag vil de heldigvis behandles og fortsætte deres vante liv.

Når så mange alligevel havner på førtidspension, er det udtryk for, at hverken sundhedsvæsnet eller det sociale system gør deres arbejde godt nok,« siger Morten Birket-Smith. Han skønner, at tallet kunne nedbringes, hvis sektorerne i sundhedsvæsnet arbejdede mere sammen.

Det gælder om at være proaktiv, så snart man får mistanke om depressionssygdom, som tegner sig for op mod halvdelen af de ikkepsykotiske lidelser.

54 pct. kommer sig helt efter en depression, hvis de kommer i behandling inden for seks måneder. Men flertallet er meget svære at behandle, hvis de ikke har fået en optimal behandling fra starten.

Patienterne går typisk hos egen læge i årevis og bliver behandlet for deres depression. Morten Birket-Smith fortæller, at patienterne bliver hængende i behandlingen, fordi både lægen og patienten selv forventer, at de bliver raske med tiden. Psykiateren kommer først ind, når der er gået et par år, fordi der er brug for ham/hende til at skrive den speciallægeerklæring, der danner baggrund for en ansøgning om førtidspension.

Pension kan blive en ond spiral

»Det er forståeligt, at psykisk syge, der har været i behandlingssystemet i årevis, til sidst kun drømmer om at få fred og ro og en forudsigelig hverdag. Men man bliver ikke rask af at komme på førtidspension. Selvom man selvfølgelig får fred for de evindelige spekulationer om job og økonomi.

En førtidspension er ikke kun ensbetydende med fred og ro og en forudsigelig hverdag. Den er også ensbetydende med ,glemsel`. Har du først fået pension, risikerer du at havne i en ond spiral, hvor ingen stiller krav til dig. Bor du oven i købet alene, er der stor risiko for total isolation og tilbagefald til en ny depression. Samtidig er der erfaringsmæssigt risiko for, at du bare fortsætter på den medicin, din egen læge én gang har ordineret.

Alt i alt gør man psykisk syge en bjørnetjeneste ved at parkere dem på livsvarig førtidspension,« siger Morten Birket-Smith. Og skynder sig at tilføjer, at enkelte psykisk syge beste mt kan have behov for deres pension. Han vil ikke tage pensionen fra folk, der ikke kan klare sig uden.

»Men pensionen skal i princippet ikke være livsvarig. Hovedparten af førtidspensionisterne bør have deres sag revurderet både lægeligt og socialt efter en årrække.

En psykisk lidelse som f.eks. depression er grundlæggende en periodisk sygdom, der kommer og går med års mellemrum. Hvis sygdommen er velreguleret, er der ingen grund til at sætte patienterne på livsvarig pension.

Lægevidenskaben udvikler sig i disse år med rekordfart, og det er ikke utænkeligt, at vi en dag har en behandling, der helt kan kurere depression. Efter min mening er det en skam at snyde folk for videnskabelige fremskridt, bare fordi de én gang er blevet parkeret på en førtidspension.«

I øjeblikket afmeldes kun godt en snes førtidspensioner om året.

SIND: de fleste vil gerne arbejde

Landsnæstformand i SIND, Knud Kristensen, medgiver kun delvist, at Morten Birket-Smith kan have en pointe:

»Et eller andet sted lyder det jo rigtigt, at man ikke skal parkere psykisk syge på livsvarig pension.

Men hele proceduren frem mod en førtidspension er ekstrem hård og kan føles meget belastende, når man i forvejen er psykisk skrøbelig. Før pensionen tildeles, er der krav om aktivering og arbejdsprøvning ad flere omgange. Mange har oplevet nederlag på nederlag, fordi de alligevel ikke magtede de projekter, de blev placeret i. Alene tanken om at skulle igennem hele møllen igen virker uoverskuelig for de fleste.«

Det er Knud Kristensens erfaring, at de fleste psykisk syge gerne ville arbejde, hvis bare der var nogen, der ville ansætte dem. »Men der er stadig så mange fordomme om psykisk syge, at kun de færreste arbejdsgivere tør ansætte en medarbejder med en psykiatrisk diagnose«.

Man kan efter Knud Kristensens mening roligt give de psykisk syge førtidspension, for det betyder samtidig, at de er berettiget til et skånejob.

»I stedet for at bruge socialrådgiverresurser på at revurdere førtidspensioner hvert tredje år, skulle man hellere bruge resurserne på at skaffe psykisk syge job med løntilskud. Skånejob er en udmærket mulighed for den psykisk syge til at afprøve arbejdsmarkedet. Så brug de regler, som allerede eksisterer frem for at kræve lovændringer«, siger Knud Kristensen.

psykisk sygdom og førtidspension

- I 2008 fik flere end 7.500 tilkendt førtidspension begrundet med en psykisk lidelse

- Antallet af personer, der får tilkendt førtidspension på grund af en psykisk lidelse, er øget markant (60 pct.) siden 2001

- Personer med psykiske lidelser udgør i dag 48 pct. af de personer, der tilkendes førtidspension

- To tredjedele af førtidspensioneringerne begrundes med ikkepsykotiske lidelser, især depression og angst. Det er en markant stigning

- Ca. 50 pct. af de langtidssygemeldte har en psykisk lidelse, heraf er knap halvdelen uopdagede

- Forskning viser gode muligheder for behandling, så symptomerne reduceres, eller der opnås helbredelse

Kilde: Danske Regioner. »Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet«

fakta

En ny førtidspensionsreform trådte i kraft pr. 1. januar 2003. Formålet er bl.a. at styrke borgernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Den enkelte skal så vidt muligt hjælpes til en aktiv tilværelse på arbejdsmarkedet i stedet for passiv forsørgelse.

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen