Skip to main content

Fortrolige oplysninger kan misbruges

Kåre Kildall Rysgaard, kaare@analystik.dk

12. sep. 2014
2 min.

Sundhedsdatabaserne i Danmark rummer millioner af sundhedsoplysninger. En ny bekendtgørelse, der netop er trådt i kraft, forpligter praktiserende læger til at sende helbredsdata videre til regionerne, dog kun på aggregeret og anonymt niveau. Men nu presser Statens Serum Institut (SSI) på for at få en kopi af de praktiserendes lægers database Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) med cpr-oplysninger.

SSI har indkaldt Lægeforeningen og PLO til et dialogmøde om denne større adgang til sundhedsdata, som kan åbne muligheden for at bruge oplysningerne til at lave analyser på individniveau. Kigger man på DAMD, vil det alene for sygdomme som KOL, diabetes og hjertesygdom dreje sig om 384.578 patienter.

Direktør for de praktiserende lægers og regionernes fælles kvalitetsenhed DAK-E, Janus Laust Thomsen, er bekymret for, om oplysninger på individniveau kan misbruges og f.eks. ses af sygeplejersker eller andre, der ikke har ret til det, så fortroligheden mellem læger og patienter beklikkes. "Hvis læger og patienter skal kunne være trygge, kan der være fornuft i bekendtgørelsen. Men man må ikke kunne identificere patienter, og det skal nøje beskrives, hvordan oplysningerne skal bruges", mener Janus Laust Thomsen.

Læger holder tæt

Indtil videre har Patientombuddet kun en håndfuld sager om året, hvor sundhedspersonale slår journaloplysninger op, som de ikke har ret til for at kunne behandle. Brud på tavshedspligten bliver indrapporteret under 50 gange årligt.

"Hvis man udvider adgangen til personfølsomme data, kan der ske flere sager. Det er vigtigt med klare rammer og begrænsninger, så man ikke behøver frygte misbrug", mener Janus Laust Thomsen.

Få får kritik for at være åbenmundede

I 63 procent af sagerne fra 2010 til 2012 var der ikke grundlag for at kritisere sundhedspersonalet for brud på tavshedspligten. Faktisk sker det så sjældent, at patientoplysninger havner i de forkerte hænder, at juraprofessor Helle Bødker Madsen, som sidder i redaktionen for opslagsværket ”Sundheds-Karnov”, ikke har kendskab til en eneste retssag.

Kilde: Patientombuddets statistiske oplysninger om patientklager 2010, 2011 og 2012