Skip to main content

Fortsat faldende ventetider på undervisningsstillinger

Klaus Matthiesen, Jens Winther Jensen & Anne Jung

2. nov. 2005
3 min.

Der har gennem årene været stor interesse for ventetiden på undervisningsstillinger i de forskellige specialer. I vores artikelserier fra uddannelsesenqueterne gennem årene har vi da også altid haft en artikel, der som denne gør rede for den aktuelle beregnede ventetid i de forskellige specialer.

Ventetiden på undervisningsstillinger beregnes ved at dividere antallet af læger, der venter på en undervisningsstilling, med den årlige produktion af speciallæger. Ventetiden beregnes her som maksimalværdi. Hvis 40 læger venter på en undervisningsstilling, og der årligt besættes 10 undervisningsstillinger, vil alle have fået en undervisningsstilling efter 4 år. Det forudsættes, at den enkelte ikke bliver overhalet af nytilkomne ansøgere, og at ansøgerne ikke forlader ventelisten, før de får tilbudt en undervisningsstilling.

Der er ved beregningen af speciallægeproduktionen brugt Sundhedsstyrelsens tal for antallet af undervisningsstillinger i 2001. Antallet af undervisningsstillinger fremgår af anden søjle i Tabel 1.

Antallet af læger i ventegruppen er korrigeret for svarprocenten med deraf følgende fejlmuligheder.

Ventegruppen består af læger:

  • der er ansat i en undervisningsstilling, men som endnu ikke er tiltrådt

  • der er kvalificerede, men som ikke har opnået ansættelse i en undervisningsstilling

  • der ikke er kvalificerede, og som ikke har opnået ansættelse i en undervisningsstilling

Ventegruppen omfatter i alt 1.990 læger, efter korrektion for svarprocenten. Der er foretaget diverse afrundinger, og enkelte læger er gledet ud som følge af manglende angivelse af speciale.

Tabel 1 viser ventegruppen, det årlige antal undervisningsstillinger og de maksimale ventetider fordelt på specialer.

I Tabel 2 sammenlignes ventetiderne for specialerne med resultaterne fra de tidligere uddannelses-enqueter.

Ventetiden

I dette afsnit forsøger vi at beregne, hvor lang tid der går, inden de forskellige grupper af læger kommer igennem til en undervisningsstilling.

I beregningen er lægerne opdelt som nævnt ovenfor: dvs. ikke-kvalificerede, kvalificerede og ansatte, som venter på at tiltræde. Ventetiden beregnes ved at dividere antallet af læger i ventegruppen med antallet af undervisningsstillinger i de relevante specialer. Den samlede ventetid, uanset speciale, er således 4,3 år.

Ventetiden er en maksimalværdi. I virkeligheden får nogle en undervisningsstilling med det samme, mens andre må vente.

Alt i alt er der 79, der er ansat, men endnu ikke tiltrådt i en undervisningsstilling, 393 er kvalificerede, mens 1.016 har angivet, at de ønsker en undervisningsstilling, men at de ikke er kvalificeret til ansættelse i en. Af de i alt knap 2.000 læger, der venter på en undervisningsstilling, venter 470 i intern medicin, 209 i gynækologi-obstetrik, 176 i kirurgi og 192 i anæstesi.

Af Tabel 2 fremgår det, at gynækologi-obstetrik fortsat har den længste ventetid på undervisningsstilling. Ventetiden faldt i starten af 90'erne fra ca. 20 til 10 år. Siden 1995 har ventetiden ligget omkring 10 år. Ventetiden i dag er 8,5 år.

Modsat før 1999, hvor enqueten viste et fald i ventetiderne for de fleste speciale - der i øvrigt skulle sammenholdes med et pænt fald i den samlede ventetid - er billedet i dag noget mere broget. Således er ventetiden for bl.a. børne- og ungdomspsykiatri, oftalmologi, og oto-rhino-laryngologi steget. En del af forklaringen er, at de nævnte specialer har fået en større tilgang, uden at antallet af undervisningsstillinger (endnu) er udvidet.

I Tabel 2 er den samlede ventetid for prækursister beregnet for hvert ulige år siden 1991. For hele gruppen er den maksimale ventetid 4,3 år i 2001. Der er tale om et fald på 0,7 år siden 1999.

Det skal bemærkes, at der kan være betydeligt regionale forskelle i ventetiden.

Undersøgelsen viser, at adgangen til speciallægeautorisation er lettere i nogle specialer end andre. Der er mindre konkurrence om pladserne, tiden på afdelinger med undervisningsstillinger er mindre, og den videnskabelige produktion er mindre.

Ventetiden, som vist i en tidligere artikel, har ikke den afgørende indflydelse på valg af speciale. Langt de fleste vælger speciale ud fra interesse og evner. Artiklen forklarer hvor mange ventende, der står i kø inden for et speciale, og hvorledes køen har udviklet sig gennem årene.

Jens Winther Jensen, HB-medlem; Klaus Matthiesen, cand.polit., konsulent i FAYL; Anne Jung, medlem af F&U.