Forventninger til forandring

Det store politiske puslespil om kommunegrænser, antal og størrelse af kommuner og amter, spørgsmål om direkte/indirekte valg, skatteudskrivning osv. er i fuld gang for øjeblikket. Der er ofte fokus på sundhedsvæsenet og på hvordan vi bruger ressourcerne og skaber de bedste vilkår for patienterne. Det er et godt udgangspunkt. Yngre Læger er åbne for forandring, og vi har store forventninger til arbejdet med at få en ny sygehusstruktur på plads.

I Yngre Læger ser vi det som vores helt særlige opgave at sørge for, at man ikke glemmer det, der skal sikre sundhedsvæsenet i fremtiden - nemlig videre- og efteruddannelse, forskning og kvalitetsudvikling. Der er formodentligt ingen fare for, at produktion og ventelister bliver glemt. I festtaler og andre mere uforpligtende sammenhænge kan de fleste også blive enige om, at et velfungerende sundhedsvæsen kræver andet og mere end bare produktion. Men for at få et velfungerende sundhedsvæsen, skal dette »mere« også prioriteres og sikres i dagligdagen. Det skal ikke være til at komme uden om. Det skal bygges ind i den nye struktur og de nye systemer.

Tag for eksempel finansieringen. Her foreslås alt fra kommunal finansiering, DRG-takster og forskellige muligheder for at indbygge incitamenter til at regulere adfærden i sundhedsvæsenet til bloktilskud og rammebevillinger. Vi er åbne over for nye typer finansiering. Systemet skal bare også omfatte incitamenter til at tage vare på andet end den direkte produktion og afvikling af ventelister. Hvis finansieringen for eksempel baserer sig på DRG-takster, skal de også afspejle den undervisning, der bliver leveret. Måske er det rigtige to DRG-takster - en med og en uden undervisning. Uanset om modellen hedder bloktilskud fra staten eller takstfinansiering fra kommunerne, skal der være penge øremærket til uddannelse, forskning og udvikling i det hele taget.

Yngre Læger har ofte talt for vigtigheden af tilstrækkeligt store enheder. Det gælder i særlig grad her. I øjeblikket er videreuddannelsen organiseret i tre administrative enheder. Hvis man som led i strukturdebatten ender med at organisere sundhedsvæsenet i flere enheder, skal der sikres en høj grad af samordning for at kunne løfte og udvikle opgaven. Yngre Læger mener i det hele taget, at der er brug for store enheder for at sikre de rette prioriteringer og kvaliteten af fremtidens speciallæge. Patientbehandling skal varetages af læger, som har opnået rutine - og vedligeholder den - inden for deres felt og ikke bare har set en lignende sygdom engang.

Behovet for stærke administrative og politiske myndigheder gælder såvel nationalt som regionalt. Det er oplagt, at der ikke umiddelbart er så mange stemmer i at uddanne læger, som i at bruge ressourcerne på at afvikle ventelister. Derfor glemmes uddannelse og forskning til fordel for dagligdagens produktion. Men det er nødvendigt at prioritere begge dele. Det gælder både politikerne centralt og regionalt. Landspolitikerne skal sørge for, at der er centrale myndigheder til at sikre og koordinere uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling. Glemmer man det langsigtede perspektiv, ender vi ikke kun med et sundhedsvæsen, der ikke udvikler sig, men med noget, der hurtigt bliver dårligere end i dag.