Fra årsskiftet bliver kræfterne samlet i ét institut

Ingredienserne er der sådan set allerede.

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) udvikler og drifter p.t. 80 databaser om alt fra hjertesvigt over gynækologisk cancer til ADHD for at belyse kvaliteten af det arbejde, der foregår i sundhedsvæsenet. Og har gjort det siden 2016. Behandlingsrådet har siden 2021 evalueret og analyseret nye teknologier og behandlingsformer for at give deres anbefaling om, hvorvidt noget skal indføres. Og nationale kliniske retningslinjer er just heller ikke nyt. Det sker i de lægevidenskabelige selskaber og tidligere også i Sundhedsstyrelsen.

Det nye er, at ingredienserne nu mikses sammen til én organisation. Fra den 1. januar 2025 under navnet Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Hovedformålet er så meget sundhed for pengene som muligt. Det er sådan set heller ikke nyt. Men:

»Ved at smelte databaser, vurderinger og retningslinjer sammen i én organisation, der ikke ser og bearbejder tingene med tre forskellige briller, så er jeg sikker på, at vi kommer til at se en synergieffekt, der også kan være med til, at vi udbygger, hvad vi forstår ved kvalitet«, som Anne Jastrup Okkels, tidligere hospitalsdirektør på Herlev og Gentofte Hospital og nu udpeget som bestyrelsesformand for Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, formulerer det.

»For vi er også født med nogle klare signaler om, at vi skal være dygtigere til at skabe ensartet kvalitet på tværs af landet for vores patienter; at vi skal være tæt på vores kliniske aftagere, og at vi skal tænke kvalitet bredere, end vi hidtil har gjort. Tænke mere i tværfaglighed, tænke mere tværsektorielt på sigt, hvilket jo også bliver mere og mere aktuelt, når man ser på patienternes samlede forløb. Jeg ser meget gerne, at vores institut om 5-10 år har været med til, at vi ved lige så meget om, hvad det er for en kvalitet, vi leverer uden for hospitalets mure som inden for«.

Mere tydelig synergi

Som vi sidder her i RKKP’s lokaler på Rigshospitalet i København godt tre måneder før Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut officielt åbner, er det ikke alt, der helt konkret lader sig beskrive, i forhold til hvad der skal ske præcist hvordan og hvornår.

Det er i proces med den bredt sammensatte bestyrelse, der tæller regioner, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Danske Patienter og KL. I interviewende stund arbejdes der f.eks. også på at ansætte en direktør for instituttet.

Men vi kan tale om visioner, forventninger og forhåbninger. Så det gør vi. Michael Dall er her også. Han er foruden lægelig direktør på Odense Universitetshospital (OUH) og Svendborg Sygehus formand for Behandlingsrådet og fortsætter i en lignende stilling som formand for det, der fremover får navnet Rådet.

Han bruger eksemplets kraft til at beskrive den måske vigtigste merværdi ved Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut: synergien.

Behandlingsrådet lavede for ganske nylig en større analyse om søvnapnø. Den analyse indeholdt sådan set også anbefalinger, som sundhedsfagligt personale kunne tage ud og bruge.

»Men vi mangler at gøre den helt operationel ind i regionernes sammensætning. Hvad skal laves hos en praktiserende øre-næse-hals-læge? Hvad skal laves på hospitalet? Men der skal ganske lidt til, før det kan ende i en klinisk retningslinje, som hele landet kan benytte sig af. Her får vi nogle synergier, hvor vi kan tage arbejdet fra det ene ben direkte over i et andet, som vi kommer til at kunne udnytte meget mere tydeligt«, siger Michael Dall.

»Ligesom man sagtens kan se os meget mere aktivt bruge de data, vi allerede har i RKKP, og kigge ind i de udfordringer, vi f.eks. har organisatorisk og måske tage det med over i en retningslinje. Arbejdet med kvalitet og data er jo på ingen måde nyt i sundhedsvæsenet, men ved at samle det, så vi får en motor, der kan lave mere gennemarbejdede løsninger på de mere komplicerede problemer, vi står med, må det alt andet lige i sidste ende give en højere kvalitet. Og en bredere opbakning, fordi vi har så mange forskellige med rundt om bordet i bestyrelsen«.

Godt med armslængde

Det er Danske Regioner, der har oprettet Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Det gør de selvsagt med en plan – en plan om bl.a. at »være med til at fjerne spild og aktiviteter, som ikke giver nok værdi for patienterne«, som Danske Regioners formand, Anders Kühnau (S), sagde det i en pressemeddelelse i forbindelse med præsentationen tilbage i april.

I øvrigt en plan, som både Anne Jastrup Okkels og Michael Dall køber helt ind på. De er heller ikke bekymret for, at Danske Regioner kommer til at blande sig i deres detaljerede arbejde.

»Instituttet er født med en høj grad af selvstændighed. Og Rådet med en endnu højere grad af faglig selvstændighed. Så jeg synes faktisk, at det er lagt en del armslængde ind i det arbejde, der skal opfyldes. Samtidig er vi blevet født med et tilpas præcist og rummeligt kommissorium, som vi skal bruge til at bygge et institut op. Men selvfølgelig kan man ikke være leverandør til det danske sundhedsvæsen, uden at man har en fornemmelse for, hvor de politiske strømme fører hen«, siger Anne Jastrup Okkels.

Michael Dall stemmer i.

»Jeg vil gerne rose politikerne for – som de har gjort med Medicinrådet og Behandlingsrådet – at være modige nok til at lave den her armslængde. Det giver en nødvendig arbejdsro, at man ved, at man ikke pludselig skal ændre processen, fordi Region X mener et eller andet – og jeg ved, at det er vigtigt for de folk, der kommer ind i det nye råd, at de føler sig beskyttet imod et politisk pres«.

Databaser skal bruges

Ét er synergien. Men hvor meget skal være anderledes i fremtiden, i forhold til hvad hver af de elementer i dag leverer?

»Jeg kan ikke forestille mig andet, end at ting kommer til at skulle gøres anderledes. Det er noget, vi kommer til at have grundige drøftelser med bestyrelsen om«, som Anne Jastrup Okkels indleder den snak.

Men lad os tage dem en ad gangen. Først RKKP. Hverken Anne Jastrup Okkels eller Michael Dall vil gøre sig til endelig dommer over, hvorvidt de nuværende kvalitetsdatabaser har været en succes, siden de i 2016 blev oprettet som en tværregional enhedsorganisation. Der vil være forskellige holdninger og nuancer til, hvornår databaserne kan betegnes som en succes, men det var helt rigtigt set at samle databasearbejdet, mener Michael Dall.

»Jeg vil i hvert fald sige, at det er en stor succes for sundhedsvæsenet, at vi har den her data til rådighed, så vi ikke taler om synsninger. Men vi kommer jo til at skulle definere, hvad succeskriterierne bliver i forhold til de her databaser. Og vi skal selvfølgelig – og det har man også gjort løbende – finde ud af, hvilke databaser der ikke længere giver mening, og hvilke der mangler, for at kunne svare på de spørgsmål, vi har brug for – ikke bare på sygehusene, men i hele sundhedsvæsenet«, siger Michael Dall.

Det handler om, at databaserne selvfølgelig skal bruges aktivt af medarbejdere og ledere i sundhedsvæsenet.

»Og her er vi også tilbage ved, at vi skal have et fokus på, at der bliver bygget bro ud til den kliniske hverdag og sikrer, at der er integration og implementering af den viden, som bliver opbygget i instituttet«, siger Anne Jastrup Okkels.

»Og her skal vi have fat i ledelserne. Det kræver en ledelse, der griber og arbejder med de her databaser. Data kan man lave en masse fin forskning med, og det er godt, men hvis der ikke også er noget ledelse i den spidse ende, der sætter sig ind i det, så får vi ikke ændret noget som helst«, supplerer Michael Dall.

Dernæst er der Behandlingsrådet. Det råd, Michael Dall har stået i spidsen for siden 2021 – og fortsætter med i regi af dets nye navn, Rådet.

»I forhold til det opdrag, vi fik, var vores udfordring, at industrien ikke rigtig bed til bolle og bød ind med en masse ting. Generelt står vi i en situation, hvor der fortsat laves innovationsprojekter – i sygehusvæsenet især – hvor der ikke helt er styr på data for, om det nu er det rigtige. Den del er vi endnu ikke lykkedes med, og derfor giver det god mening at få redefineret det produkt, som Rådet skal levere. Så vi kommer også til at ændre lidt i vores metoder, hvor der f.eks. vil være ting, som vi ikke kommer til at bruge lige så lang tid på at analysere«, siger Michael Dall.

»Do not«-retningslinjer

Endelig er der de nationale kliniske retningslinjer. Det ben, som i virkeligheden påkaldte sig størst opmærksomhed, da Danske Regioner præsenterede planerne. En aftale, som blev besluttet sammen med Lægeforeningen og De Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), og som indbefatter, at der bliver etableret et sekretariat, som skal understøtte arbejdet med de kliniske retningslinjer for de enkelte lægevidenskabelige selskaber. Bl.a. med litteratursøgning, håndtering af referencer, høringsprocesser, samarbejde på tværs af specialer og integration af relevante Vælg Klogt-anbefalinger.

Heller ikke her er der en fiks og færdig plan.

»Men vi har et stort ønske om at komme fra land med det arbejde så hurtigt som muligt inde i 2025. Lige nu kigger vi i det forberedende arbejde på, hvad det er for nogle ressourcer og kompetencer der er brug for. Og så skal vi selvfølgelig drøfte det i bestyrelsen og med de relevante aktører, ikke mindst LVS«, siger Anne Jastrup Okkels, mens Michael Dall – alt imens han understreger, at han ikke sidder i bestyrelsen og dermed ikke har formel indflydelse på det – supplerer:

»Der er jo virkelig stor forskel på, hvad selskaberne kan, og hvad de har af muskler. Så i stedet for at tro, at vi fra start af kan bringe dem, der er allerdårligst op på højeste niveau, så vil mit bud være, at man kører nogle parallelprocesser mellem selskaber, som er gode, og selskaber, som er mindre gode og på den måde lærer af hinanden«.

I det kommissorium, Danske Regioner har udarbejdet for Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, bliver det fastslået, at instituttet »skal vurdere, om effekten ved særligt ressourcekrævende kliniske retningslinjer fra de lægevidenskabelige, sygeplejefaglige selskaber m.fl. står mål med omkostningerne og understøtte, at ,do not’-anbefalinger indgår i retningslinjerne«.

»Jeg synes, at det er rigtig meningsfyldt, at vi skal have et fokus på mere ,do not’-anbefalinger. Den tankegang oplever jeg, som ikke er kliniker, savnes og giver rigtig stor mening blandt klinikere«, siger Anne Jastrup Okkels.

De nationale kliniske retningslinjer peger i synergiens navn også tilbage til Rådet, som ifølge kommissoriet bl.a. skal »vurdere om effekten ved nye eller opdaterede retningslinjer står mål med omkostningerne«.

»Det er da en af de største udfordringer og derfor vigtigt, at vi får lavet nogle systemer for det. Vi ved jo godt, at der kan sidde en ivrig kliniker, som måske har lavet al sin forskning på et område, og som, når han eller hun skriver en klinisk retningslinje, ikke nødvendigvis tænker på driften. Så er det jo et prioriteringsspørgsmål. Og Rådets opgave er at kigge objektivt på det og måske sige, at det ser godt ud for de få patienter, der kan få den her limousinebehandling, men vi kan simpelthen få mere for pengene, hvis vi gør det sådan her,« siger Michael Dall.