Fra antipsykiatri til eksakt videnskab

Med forbehold for at naturvidenskaben ikke opererer med absolutter, har psykiatrien gennem de seneste år mere og mere manifesteret sig som en eksakt videnskab. Det skyldes ikke mindst disciplinen neuropsykiatri, som på tværvidenskabelig vis sigter på at udrede evt. hjernemæssige forandringer hos personer med psykiske lidelser.

Hvor hjernen tidligere kun indirekte kunne studeres via patientens symptomer, eller når vedkommende var død, kan man nu med de nye billeddannende teknikker som PET og MR-skanning afbilde hjernens opbygning og funktioner his levende personer. Det har pludselig gjort det muligt at sammenkæde psykiske symptomer med aktiviteter i alle dele af hjernen, fortæller professor, dr.med. Raben Rosenberg, Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital Risskov.

Han er sammen med to andre speciallæger i psykiatri, professor Poul Videbech, Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital Risskov og Per Jørgensen, cheflæge for psykiatrien i Region Midtjylland, forfatter til en ny lærebog med titlen »Klinisk neuropsykiatri - fra molekyle til sygdom«. Her demonstrerer de tre erfarne psykiatere, hvorledes moderne hjerneforskning forener en bred vifte af faggrupper lige fra genforskere og molekylærbiologer over psykiatere og neurologer til adfærdspsykologer og filosoffer.

Deres ærinde er også at punktere en række af de myter, der stadig klæber til disciplinen psykiatri.

»For mange - også læger - er psykiatri stadig forbundet med stor mystik.

Selvom vi måske har efterladt antipsykiatrien i sidste århundrede, er der i visse kredse af befolkningen stadig en vis skepsis over for psykiatere og psykofarmaka,« fortæller Raben Rosenberg.

Samtidig med ungdomsoprøret var der i 1960'erne og 1970'erne verden over en stærk antipsykiatrisk bevægelse, som ikke ville anerkende psykiske lidelser som egentlige sygdomme. Det var således ikke noget, man skulle behandles for og slet ikke med medicin!

Antipsykiatriens »fader«, den skotske psykiater R.D. Laing mente ligefrem, at skizofreni var en sund reaktion på et sygt samfund. En teori gik på, at kimen til skizofreni blev lagt i den tidlige barndom. Altså måtte det være morens skyld!

»I dag ved vi, at årsagerne til psykiske sygdomme skal søges i et kompliceret samspil af faktorer, hvori genetik spiller en hovedrolle. Man arver ikke en psykisk sygdom. Det, man arver, er en særlig sårbarhed. Denne sårbarhed udløses hos nogle mennesker som en psykisk lidelse, hvis de udsættes for forskellige belastninger af psykologisk, social og/eller miljømæssig karakter,« fortæller Raben Rosenberg.

Hjernen er et plastisk organ, der ændrer sig hele livet. Populært sagt arbejder hjernen efter ordre fra elektriske signaler i nervecellerne (aktionspotentialet) sekunderet af en række kemiske budbringere (neurotransmittere). Forstyrrelser i den kemiske kommunikation mellem nerveenderne (synapser) er en meget vigtig biologisk forklaring på psykisk sygdom. Her har bl.a. udviklingen af molekylærbiologien gjort det muligt at studere de synaptiske processer i detaljer og øge muligheden for at udvikle ny og mere effektiv medicinsk behandling.

Nye billeddannende metoder har gjort det muligt hos patienter at påvise forstyrrelser i hjernens opbygning eller funktion. F.eks. er der hos både skizofrene og depressive personer set skrumpninger og funktionsforstyrrelser i områder af betydning for tankeprocesser og kognition.

Psyke og soma

Et gennemgående tema i bogen er samspillet mellem psykologiske og biologiske forhold.

I neuropsykiatrien skelner man principielt ikke mellem psykologiske og neurobiologiske processer, som hver især afspejler aspekter af hjernens funktion. »Hjernen er andet end biologi, den er også psykologi«, siger professor Raben Rosenberg og fortæller, at de nye skanningsteknikker netop har mindsket afstanden mellem psyke og soma.

Verden over samler interessen sig i disse år således om den såkaldte vaskulære depression. Den menes at skyldes små infarkter (blodpropper) eller mindre læsioner kaldet white matter lesions i hjernevævet.

Raben Rosenberg fortæller, at der er grund til at være særlig på vagt, hvis en depression debuterer efter 50-års-alderen. En sådan sen debut kan ofte være et tegn på udbredt åreforkalkningssygdom og ses typisk hos personer med diabetes, forhøjet blodtryk, atrieflimren og koagulationsforstyrrelser, samt hos rygere. Scanning vil typisk afsløre talrige læsioner rundt omkring i hjernen. Disse læsioner ses også hos raske. Men hos deprimerede og personer med udtalte kognitive problemer findes disse læsioner særligt i den forreste del af hjernen.

Psykiatrisk Hospital i Risskov etablerede for et par år siden på forsøgsbasis en speciel neuropsykiatrisk klinik, hvor man har særligt fokus på netop de sene depressioner. Klinikken er siden blevet et permanent tilbud.

»Vi udreder patienterne grundigt med neuropsykologiske test, hvor vi bl.a. ser på hukommelse, indlæring og kognitive evner. Man skal efter vores erfaring være meget forsigtig med at sende folk i arbejde efter en alvorlig depression. Det er ikke nok, at de klinisk set er raske. Det skal også undersøges, om de er kognitivt restitueret. Der kan være så mange forandringer i hjernen, at de aldrig vil kunne overkomme at vende tilbage til arbejdsmarkedet.«

PSYLISKE LIDELSER

Ifølge det neuropsykiatriske sygdomsbegreb betragtes psykisk lidelser som dysfunktioner af centralnervesystemet, der er skadelige for individet og individets samspil med omgivelserne. Psykoterapi og medicinsk behandling anses som stort set ligeværdige til behandling af bl.a. lettere til moderate depressioner, angst og OCD. Ved egentlig sindssygdom med tvangstanker og hallucinationer er psykoterapi ikke nok. Her kræves behandling med antipsykotisk medicin.

PH.D.-PROJEKT

Et ph.d.-projekt i samarbejde mellem Psykiatrisk Sygehus, Risskov, og Århus Universitetshospital, Skejby skal afdække sammenhængen mellem kognitive/depressive symptomer og Hepatitis C. En del patienter med denne alvorlige form for leverbetændelse fungerer kognitivt dårligt. En undersøgelse skal vise, om det psykologiske funktionsniveau bedres, hvis virus bekæmpes tidligt med medicinsk behandling.

OCD

Ved lidelsen OCD, obsessive compulsive disorder, er der for stor aktivitet i frontallapperne. Man kan nu med PET påvise, at psykoterapi mindsker denne overaktivitet. Terapien normaliserer blodgennemstrøm-ningen i frontallapperne og har dermed samme effekt som den medicinske behandling.(Antidepressiva (SSRI) har dokumenteret effekt på OCD).

FAKTA

Titel: Klinisk neuropsykiatri - fra molekyle til sygdom

forfattere: Raben Rosenberg, Poul Videbech, Per Jørgensen

Forlag: FADL's forlag

Sider: 380

Pris: 299 kr.

ISBN: 978-87-7 749-414-7

Læs mere på Facebook under gruppen: Klinisk neuropsykiatri