Fra Indien til Lesbos før hoveduddannelsen

Heidi Christensen meldte sig til Læger uden Grænser i 2010, og hun var ikke som de andre frivillige Merete Engell havde mødt. Merete Engell er HR-chef i Læger uden Grænser Danmark og var med til at rekruttere den nyudnævnte formand til organisationen for seks år siden.

»Heidi var rolig og en lidt stille og reserveret person, da jeg mødte hende første gang, hvilket er atypisk for de læger, jeg har rekrutteret. De er oftest udadvendte og fremme i skoene, men det bliver sværere for dem at blive udsendt, når de begynder deres hoveduddannelsesforløb«, siger Merete Engell.

Merete Engell mener, at Heidi Christensens engagement ligger dybere. Heidi Christensen blev nemlig ikke hjemme, da hun startede sin hoveduddannelse. I stedet blev hun den eneste læge i Danmark, som det er lykkedes at få orlov fra hoveduddannelsen for at blive udsendt med Læger uden Grænser.

Seks år efter hun sluttede sig til organisationen og fem ture til udlandet senere, indtager hun formandsposten i Læger uden Grænsers danske afdeling.

Hun fik posten, kort efter hun kom hjem fra en mission til Lesbos. Her blev 1.000-1.500 mennesker reddet eller gik i land hver dag. Mennesker, der var flygtet fra krig eller forfølgelse. Heidi Christensen var ikke selv ude som feltlæge og tilse de nyankomne, men havde i stedet en koordinerende rolle.

»Jeg kom ikke til et land i krig, som jeg gjorde de sidste par gange, jeg var udsendt. I stedet kom jeg til en græsk by, hvor folk bor og lever, og som ligner det herhjemme. Når jeg gik ved havnen, kunne jeg dog se redningsveste flyde rundt. Og gik jeg ved stranden, kunne jeg nogle gange se bunker af redningsveste og enkelte gange skribsvrag, der vidnede om de folk, der kom dertil«, siger Heidi Christensen.

Hun koordinerede Læger uden Grænsers forskellige aktiviteter på øen. Fra udredning i modtagecentrene til kommunikation med hospitaler og redningsarbejderne, der sejlede ud og ledte efter både med flygtninge. Den unge feltlæge Christian Emdal Sørensen arbejdede syv uger sammen med Heidi Christensen på øen som feltlæge.

»Hun var en god støtte. Jeg kunne altid komme til hende, hvis jeg var i tvivl om noget. Så jeg har spurgt hende om, hvordan jeg skal håndtere specifikke patienter, hvordan de græske hospitaler fungerer, og hvilke tilbud der var til patienterne i området«, siger Christian Emdal Sørensen.

Begge læger er enige om, at det var en underlig fornemmelse at være udsendt til Europa.

»Det kommer tæt på, når det er Europa i stedet for Indien eller Afghanistan, hvor jeg har været udsendt før. Når du sætter dig i flyet der, er du allerede langt væk. Du kommer bare aldrig ret langt væk fra Lesbos, fordi det er europæiske politikere, der har indflydelse på situationen«, siger Heidi Christensen.

Heidi Christensen er stadig ved at lære alle aspekter af sin nye formandsrolle, men vil bruge de næste måneder på at falde til i formandsstolen. Hun er heller ikke sikker på, om hun vil sendes ud igen. Hun vil gerne fokusere på Læger uden Grænsers danske aktiviteter og sin uddannelse.

»Det har jeg det fint med. Lige når jeg kommer hjem fra en mission, kan jeg godt have lyst til bare at komme af sted igen, men man kommer tilbage til familie og venner, og så vænner man sig til at være hjemme«, siger Heidi Christensen.

Merete Engell, der har rekrutteret læger i otte år, tror dog ikke, den nye formand kan holde sig hjemme.

»Jeg tror, hun gerne vil ud og prøve at være udsendt som kirurg. Sikkert også som medicinsk leder, som hun var på Lesbos. Jeg ved også, at det internationale hovedkvarter gerne vil bruge hende i en hvilken som helst sammenhæng, hun skulle have lyst til at blive udsendt i«, siger Merete Engell.