Skip to main content

Fra kaotisk kolos til dynamisk dribler på den stands- og sundhedspolitiske bane

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

21. apr. 2008
5 min.

Lægeforeningen plejede at have søjler. Nu skal alting gå på tværs. Der er heller ikke længere noget, der hedder »delforeninger«. Nu hedder PLO, YL og FAS »forhandlingsberettigede foreninger« - herefter for nemheds skyld betegnet »fbf'er«.

Lægeforeningen plejede også at have beslutningsgange som en ormegård, der kunne give selv de mest nørdede organisationsteoretikere sved på panden. Nu skal Lægeforeningen hurtigt og smidigt kunne markere sig på lægestandens vegne, når lejlighed byder sig.

Og det gør den ofte i en 24/7 virkelighed med snart sagt konstant kværnende medier og allehånde udspil fra et vildtvoksende bed af interessenter med til tider overrumplende meldinger, som lægerne formodes hurtigt at kunne formulere en klar og tydelig holdning til.

Lægernes forening plejede også at have en regional repræsentation, der nærmest var som en slags vedhæng til selve foreningen. Nu er der ikke længere noget, der hedder »inde i Domus Medica« eller »ude i regionerne«, som om det var fremmede planeter.

Geografien er ophævet, lægeforeningen murstensløs og skrankerne revet ned - sådan i overført betydning.

Det er i det mindste meningen med de ændringer, som lægemødet skal tage beslutning om. Processen mod at skabe fremtidens lægeforening har været lang men faldt i store træk på plads ved sidste års lægemøde, hvor den såkaldte »Lego«-model - fordi den består af »byggeklodser« - blev vedtaget i princippet.

Det er udmøntningen af den model, som Lægemødet 2008 skal tage stilling til.

Nogen klappe-kage ekspedering uden sværdslag bliver der dog næppe tale om. Der er stadig enkelte udestående punkter, som kan tænkes at skabe debat.

Bestyrelsen og dens sammensætning er et af dem.

»fbf'er« eller fælles?

Ifølge forslaget, som Lægemødet skal behandle, skal bestyrelsen bestå af syv medlemmer, hvor formændene for de forhandlingsberettigede foreninger (fbf'er) er fødte medlemmer. Er man således formand for f.eks. YL, er man automatisk også medlem af Lægeforeningens bestyrelse.

Resten af medlemmerne er - indstillet af fbf'ernes bestyrelser - valgt af repræsentantskabet. Lægeforeningens formand vælges som nu også af repræsentantskabet.

Med så mange formænd i bestyrelsen er det meningen, at det skal blive nemmere at koordinere mellem de forskellige fbf'er.

Desuden står der i de foreslåede vedtægter, at de enkelte fbf'er skal tage beslutninger »i respekt« for de andre og for Lægeforeningen.

Spørgsmålet er, om det er lidt for løst, eller om bestyrelsen skal ind over i en eller anden form, hvis/når de enkelte fbf'er behandler sager, der også vedrører de andre.

Hvor mange er for få?

Et andet springende punkt vedrørende Lægeforeningens nye bestyrelse er antallet af medlemmer. Forslaget lyder på syv - hvoraf altså de tre også er formænd andre steder.

Spørgsmålet er, om det er nok. Nok til at dække arbejdet i alle mulige udvalg, deltage i alle mulige konferencer, komiteer mm., udtale sig til alle mulige medier osv. osv.

Så PLO har foreslået en bestyrelse på 10, hvor de enkelte fbf'ers formænd stadig er fødte medlemmer, men hvor repræsentantskabet udpeger to yderligere medlemmer for hver fbf'er - foruden Lægeforeningens egen formand, selvfølgelig.

En anden model med 10 medlem-mer har også været oppe at vende: hvor den største fbf'er - det er p.t. YL - får sin formand samt hele tre »menige« bestyrelsesmedlemmer, mens FAS får to og PLO må nøjes med en. På den måde vægtes bestyrelsens sammensætning i forhold til fbf'ernes størrelse.

Og endelig er den mulighed blevet luftet, at bestyrelsen kan udstyre særlige repræsentanter uden for egne rækker med mandater, som de så kan gå ud i verden og forfægte på Lægeforeningens vegne.

Talsmands-terminologi

Endnu et emne, som kan gå hen og foranledige debat på Lægemødet er Lægeforeningens kommende regionale repræsentation.

Ifølge forslaget nedlægges de nuværende Lægekredsforeninger ved årsskiftet og erstattes af et såkaldt koordinationsforum i hver region.

Fbf'erne bestemmer selv, hvem der skal sidde der, men i mangel af særlige vedtægter er det deres regionale formænd - eller hvad de nu kaldes - som udgør dette koordinationsforum.

Dette forum kan så udpege en talsmand - hvervet kan evt. gå på skift - til at tegne den regionale »arm« af Lægeforeningen.

Men ikke alle synes, at det er nogen god ide at være »talsmand«, når man skal mødes med f.eks. de lokale borgmestre eller regionale pinger. Så er der ligesom mere pondus over »formand«, ikke sandt?

Den slags indvendinger kom frem på PLOs repræsentantskabsmøde i sidste måned, da paragrafferne om fremtidens lægeforening blev debatteret, og de vil formentlig dukke op igen på Lægemødet.

Fremtidens Lægeforening:

Repræsentantskabet er Lægeforeningens højeste politiske myndighed. Der er 109 medlemmer.

Bestyrelsen har fødte medlemmer i form af formændene for de forhandlingsberettigede foreninger (tidligere delforeninger) samt en række medlemmer valgt af repræsentantskabet - herunder Lægeforeningens formand. Ifølge forslaget bliver der i alt 7 medlemmer.

Regionalt bestemmer de forhandlingsberettigede foreninger selv, hvem de vil udpege til at sidde i et koordinationsforum - det vil typisk være deres respektive formænd. Forummet kan udpege en talsmand til at varetage repræsentationen over for f.eks. kommuner og regioner.



5 spørgsmål til: Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningen

Hvad er der i vejen med den gamle Lægeforening?

»Uklar rollefordeling. Det handler om i tilstrækkelig grad at få et samlet mandat og samlet repræsentation«.

Hvad skal den nye Lægeforening så kunne?

»Vi får en stærkere bestyrelse, som skal kunne markere Lægeforeningen endnu stærkere i den sundhedspolitiske debat. Den skal også være med til endnu tydeligere at definere over for medlemmerne, hvad foreningen står for, og hvad det vil sige at være medlem her«.

Forventer du, at Lægemødet 2008 vedtager den nye struktur?

»JA! Det er selvfølgelig op til repræsentantskabet, men jeg synes, forslaget er et godt og gennemarbejdet bud. Der kan selvfølgelig komme forslag til ændringer«.

Hvad sker der, hvis forslaget ikke bliver vedtaget?

»Ja, så fortsætter den gamle Lægeforening. Men som politikerne siger, så foreligger der en ny situation, og det vil være op til Hovedbestyrelsen at tage bestik af de elementer, der er kommet frem, og fremlægge et nyt forslag. Men jeg vil blive meget overrasket, hvis vi ikke kommer et væsentligt skridt ad vejen«.

Forslaget inde holder ikke noget om en formand på fuld tid. Kommer der nogensinde sådan en?

»Det er nu mest folk uden for Lægeforeningen, der efterspørger det. Det bliver i hvert tilfælde ikke i min tid. Der er er stor tilslutning til, at vi har et stærkt sekretariat og så fritidspolitikere - eller politikere, der i mindre omfang er frikøbt. Det er af overordentlig stor betydning, at vi har vores daglige gang i sundhedsvæsenet«.