Fra kittel til jakkesæt

Hvis de beder morgenbøn i Sundhedsstyrelsen må ordene samarbejde og sammenhængende sundhedsvæsen indgå i den. Uden tvivl nødvendige ingredienser i den kæmpestore omlægning af sygehusene, som Sundhedsstyrelsen i disse år sundhedsfagligt skal føre igennem.

Nyansatte vicedirektør Claus Munk Jensen har allerede lært at bruge ordene flittigt, da Ugeskriftet møder ham - i jakkesæt til ære for diverse fotografer - et par uger før han starter på sin nye arbejdsplads.

Hvad bliver dine opgaver?

»Min opgave er at sikre et sundhedsfagligt input på alle områder. Jeg skal ikke være enhedschef, men får en helikopterfunktion for at sikre en sundhedsfaglig rådgivning af høj kvalitet.

Men det er en dynamisk proces. Den opgavefordeling, vi nu er blevet enige om, er måske en anden om et par år. Desuden kan der, efterhånden som mine kompetencer udvides, også ske ændringer.«

Direktionen består nu af et herre-trekløver, bestående af scient.pol.'en Jesper Fisker, der er administrerende, polit'en Otto Larsen, der har en fortid som adm. direktør i den tidligere Amtsrådsforening og så lægen Claus Munk Jensen.

Hvordan ser den interne rollefordeling ud - hvem bestemmer?

»Alle enhedscheferne refererer til Jesper Fisker. Men vi har en flad struktur og det er ikke sådan, at alt skal igennem et stift hierarkisk system og cheferne ikke må snakke på tværs uden først at skulle hierarkiet igennem. En vigtig rolle for mig bliver at være sundhedsfaglig sparringspartner for enhedscheferne. Og internt i direktionen bliver jeg den med det sundhedsfaglige input.«

Har du så den nødvendige kompetence til ene mand at spille de sundhedsfaglige kort hårdt nok?

»Det er jeg slet ikke bekymret for. Dels er der rigtig mange læger i Sundhedsstyrelsen. Dels ser jeg slet ikke de modpoler. Det drejer sig om et samarbejde om at nå den højeste sundhedsfaglige kvalitet. Det er der enighed om i direktionen.«

Lægeforeningen har været bekymret for Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige profil, fordi man har afskaffet den lægelige medicinaldirektør. Er den svækket?

»Nej, jeg synes ikke, man skal være bange fordi der ikke længere er en lægelig medicinaldirektør. Vi har nu i stedet for en direktion med en god faglig fordeling. Jeg synes, det er fornuftigt at vægte den organisatoriske og politiske kompetence også. Men selvfølgelig er den sundhedsfaglige profil blevet styrket ved at der er kommet en læge i direktionen.«

Nogle gange strander Sundhedsstyrelsens rådgivning og bliver ikke fulgt alle steder i regionerne. Hvordan vil du sikre, at den bliver fulgt?

»Det er afgørende, at hele sundhedsvæsenet spiller sammen. Derfor nytter det ikke noget, at vi går i sort, for der kan lokalt være forhold, som man må tage hensyn til. Men den nye sundhedslov giver samtidig Sundhedsstyrelsen nye muligheder for at sikre kvaliteten og dem skal vi bruge, hvis det er nødvendigt.«

Hvilke tanker gør du dig om specialeplanlægningen, herunder samlingerne af specialer, der vil ske fremover?

»Vi har hidtil været ret dårlige til at lære af hinanden i sundhedsvæsenet. Det bliver bedre, når vi samler de svære ting på færre enheder, så bliver man hurtigere til at implementere ny viden. Det er en forhøjelse af kvaliteten.

Jeg vil også gerne fremhæve Dansk Kirurgisk Selskab, som har hjulpet en god udvikling frem. Vi har generelt haft en tendens til at fokusere på de højt specialiserede behandlinger. Men DKS har sat fokus på, hvad vi nu kalder hovedfunktioner, hvor de store patientgrupper er. Det er vigtigt, for i virkeligheden er det ofte sværere at få en gammel kone op af sengen efter et hoftebrud end at gennemføre eksempelvis en avanceret rygoperation.

Det er disse hovedfunktioner, vi skal have på plads med specialegennemgangene. Og give dem en fokus, så også de områder får prestige.

Udviklingen er allerede i gang. For eksempel har mange ortopædkirurgiske afdelinger samlet patienter i grupper - hoftepatienter, knæpatienter osv. På den måde sker der en subspecialisering inden for afdelingerne, hvor personalet får deres eget lille område, hvor man kan lave tværfagligt samarbejde om patientforløbene. Jeg vil gerne være med til at skubbe til balancen, så vi får fokus på de store patientgrupper.«

Et andet af tidens store sundhedsprojekter er Den Danske Kvalitetsmodel. Du har tidligere udtalt dig skeptisk om den, bl.a. har du advaret mod for mange indikatorer. Kommer det til at påvirke processen?

»Jeg har tidligere været involveret i flere kvalitetsprojekter og jeg vil naturligt indgå i arbejdet med den danske model. Mit mål er at sørge for, at modellen bliver så god, at den kan implementeres uden unødigt besvær. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet har sammen med repræsentanter fra sygehusene gennemført en omfattende revision af det oprindelige oplæg, så det både er blevet mindre omfattende og mere enkelt. Det synes jeg tegner godt.

I det hele taget er det helt centralt, at vi hver gang i endnu højere grad indtænker spørgsmålet: Hvordan skal det rent faktisk gøres? når vi kommer med faglige udmeldinger. Ellers går der for lang tid med at udbrede best practice.«

Men er det lægers job at taste - det tager jo tid fra patienterne?

»Altså, jeg tror ikke på, at der skal være en bestemt dataansvarlig læge, der skal stå for det. Data skal fanges der, hvor den produceres, om det så er af en læge eller sygeplejerske. På længere sigt bliver meget dokumentation og registrering overflødig, fordi vi vil kunne høste data fra epj. Så bliver der kun en journal, som alle sundhedspersoner registrerer i og derfor slipper vi for dobbeltregistreringer, som vi har en del af i dag.«

Du har tidligere udtalt dig meget kritisk over for enmånedsgarantien - den er anledning til at private klinikker og sygehuse lokker personale væk fra det offentlige. Du frygtede også, at ortopædkirurgiske læger i det offentlige ville miste rutine, fordi de efterhånden kun har akutte behandlinger tilbage. Har du stadig de synspunkter?

»Da jeg udtalte mig dengang, havde jeg en anden kasket på, end jeg har i dag. Men jeg mener, det er meget vigtigt, at Sundhedsstyrelsen følger udviklingen tæt. Både i dette tilfælde og generelt skal vi monitorere effekten af de regler, der indføres.

Vi skal have en tæt dialog med klinikken om tingene og være gode til at opfange stemninger i de faglige miljøer.«

Claus Munk Jensen, 52 år

Lægelig embedseksamen fra Københavns Universitet i 1981. Speciallæge i ortopædisk kirurgi i 1990.

Ansættelser på Rigshospitalet, KAS Gentofte og Næstved Sygehus. Overlæge på ortopædkirurgisk afdeling, Gentofte fra 1992 til 2002. Fungerende cheflæge samme sted fra oktober 99 til juli 2000. Konstitueret sundhedsfaglig vicedirektør i Københavns Amt knap et år.

Blev i 2002 administrerende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling på KAS Herlev.

1. februar 2008 vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.