Skip to main content

Fra Koblenz til Mors

Af Journalist John Peters

2. nov. 2005
5 min.

Yderst på det sydlige Mors ligger Hesterøodde, en lidt forblæst, men malerisk plet på den tyndtbefolkede ø, som gennem århundreder har været kendt for sin egenart, for nu at udtrykke det diplomatisk. Faktisk har flere danske forfattere beskrevet øens befolkning som rablende originaler, men det hører sikkert en fjern fortid til.

I et nedlagt husmandssted nær Odden bor den tyskfødte praktiserende læge Ulf Schliekewei Exner med sin danske kone og deres to små drenge. Her er rigeligt med plads til alle sider, og samme rummelighed synes den tyske læge at besidde. I hvert fald favner han bredt fagligt, og han er ikke bange for at bruge den traditionelle behandling sammen med f.eks. homøopati, akupunktur og neuralterapi - alle behandlingsmetoder som er velanskrevne i Tyskland, og som Ulf Exner er specialuddannet i at anvende.

- Alle tyske læger anvender »alternativ« behandling. Det handler vel egentlig om at udvide terapi-spektret, men de danske læger er nok lidt konservative, når det handler om at prøve anderledes behandlinger. Jeg vil ikke kalde det alternativt, for brugen er anerkendt i den officielle lægeverden i Tyskland, hvor det er helt normalt at bruge øreakupunktur mod f.eks. rygsmerter. I det hele taget forsøges der med andre behandlingsmetoder i Tyskland i forhold til Danmark, siger Ulf Exner på et flydende og fejlfrit dansk, som han har lært sig, siden han kom hertil fra Koblenz i 1998.

- Det hænger jo også meget sammen med et konkurrencepres de praktiserende læger imellem, som man jo heldigvis ikke har i Danmark.

Supplerende behandling

Ordet »alternativ« lyder farligt i mange danske lægers ører, mener Ulf Exner. Selv vælger han at kalde behandlingerne for »supplerende«. Han er skolet i et uddannelsessystem, hvor stort set alle praktiserende læger supplerer den traditionelle behandling med f.eks. homøopati, som er en behandling med ekstreme fortyndinger af planteudtræk og mineraler. Behandlingen sker ud fra et billede af den sygdom, der skal behandles.

- Der er god dokumentation for, at homøopati hjælper f.eks. børn med virussygdomme. Medicinen lindrer og helbreder ofte. Den erfaring har jeg selv gjort mig, forklarer Ulf Exner.

I Tyskland bruges også andre behandlingsmetoder end herhjemme. Ulf Exner nævner de mange kurbade, som flittigt bruges af tyskere med smerter i bevægeapparatet.

- Her på egnen har vi ét bassin på Skive Sygehus, hvor vi kan behandle patienter, og der er op til et halvt års ventetid.

Han nævner også, at danskerne har et væsentligt højere forbrug af morfin, f.eks. i forbindelse med behandling af ryglidelser og andre smertefulde sygdomme. I Tyskland er der helt andre muligheder for smertebehandling - navnlig fysioterapi, akupunktur, neuralterapi med lokalbedøvelse og de nævnte kurbadebehandlinger.

Bred uddannelse

Ulf Exner har en meget bred og i danske øjne fagligt favnende uddannelse med sig fra Tyskland. Han er uddannet i psykoterapi gennem i alt 10 år, har en baggrund på kirurgisk afdeling, kan give narkose, og har under hele uddannelsesforløbet haft et betydeligt ansvar for komplicerede opgaver.

Han blev færdiguddannet i almen medicin i 1980 og arbejdede nogle år som almen praktiserende læge i Koblenz. Men han opgav senere privatklinikken, fordi han følte sig mere som bogholder end som læge. Derefter fik han ansættelse ved en medicinsk afdeling. Også her var det problematisk at arbejde, for i Tyskland står lægerne til regnskab for hver lille vattampon, som bruges. Har man brugt for meget af én slags medicin, bliver man trukket i løn efter lange diskussioner. En umulig tanke, synes Ulf Exner, efter at have lært det danske sundhedsvæsen at kende.

Gode danske patienter

Forholdet til patienterne er også meget anderledes i Danmark i forhold til tyske patienter, som ofte er præget af juridiske og administrative aspekter. De har et hårdt og distanceret forhold til deres læge.

- Inden vi i Tyskland lægger en patient i narkose, skriver vedkommende under på, at man kan dø af det. Patienterne i Tyskland har stor mistillid til den medicin, der udskrives, og de har mange kritiske spørgsmål til behandlingen. Truslen om sagsanlæg lurer hele tiden lige under overfladen, fortæller Ulf Exner, som til dagligt virker i en tomandspraksis i den lille by Vils nær Nykøbing Mors.

- Omvendt er det med de danske patienter. De er generelt tillidsfulde. På en eller anden måde virker de uspolerede og trygge. Det er rart at arbejde med danske patienter, fordi der er tillid til lægen. Jeg møder da også stadig hjertepatienter, som blot beder om en penicillinkur, for så bliver alt godt. Folk herhjemme med både normale, ufarlige lidelser, og mere alvorligt syge, er generelt mere åbne over for behandlingen. Også over for at prøve noget nyt. I Tyskland har lægerne slet ikke det image, som vi har i Danmark.

Hverdagen på Mors

Mentaliteten fra Koblenz til Mors er som to forskellige verdener - på mange planer. De store forhold, afstandene, midlerne og mulighederne præger de tyske læger og patienter. I Danmark er det hele helt anderledes og overskueligt, mener Ulf Exner. Som helt ny i landet arbejdede han i en periode på gynækologisk afdeling på Thisted Sygehus, hvor han fik et godt indblik i den varme omsorg og hjertelige kontakt, der kan være mellem læge og patient.

- Jeg havde en meget fin tid på afdelingen, og der fik jeg virkelig indtryk af det danske sundhedsvæsen, mindes Ulf Exner.

Hverdagen på Mors er travl, og madpakken bliver ofte spist i bilen mellem hjemmebesøgene. Han tager også en del vagter, lige i øjeblikket 8-10 om måneden.

Den 53-årige læge trives godt med sit arbejde blandt den brogede flok på Mors. Af og til dukker der også en vaskeægte original op. Ulf Exner er erfaringsmedicineren, som har lært at tro på det, han selv iagttager, og han regner med at blive ved til han fylder 70 år. Og måske at finde samarbejdspartnere med samme faglige interesse.

- Jeg er meget interesseret i at finde kolleger, eventuelt danne en arbejdsgruppe med nogen, som kunne tænke sig at udvide deres terapispektrum med supplerende metoder.