Fra lægekredse til lægeregioner

I Lægeforeningen har det længe været erkendt, centralt som decentralt, at lægekredsene ikke kunne fortsætte i deres nuværende form efter strukturreformen.

Nu sker der noget.

På det årlige sommergruppemøde mellem lægekredsforeningsformændene samt formændene for FAS, P.L.O., Yngre Læger og DADL var der enighed om at arbejde for, at lægekredsene erstattes af fem regioner - af gode grunde fordelt efter de samme regioner, som strukturreformen skitserer.

Mogens Hansen, formand for Lægekredsforeningen i Frederiksborg Amt og talsmand for lægekredsforeningerne siger:

»Den store fordel med de nye lægeregioner er, at man indiskutabelt er nødt til at matche det politiske system. Fremover vil der sidde regionsråd, som vil varetage sygehusområdet, psykiatrien og primær sektor. Når vi får de fem nye regioner, vil det være oplagt at flytte visse opgaver fra Domus Medica ud til regionerne. Det kunne være omkring forhandling af ny løn, medlemsvejledning, kollegialt netværk og støtte til klagesager. Med fem regioner giver det mulighed for en mere ensartet decentral medlemsbehandling og en større professionalisering af aktiviteterne. Nogle lægekredsforeninger er jo meget tynde sekretariatsmæssigt, andre som Århus, Fyn og København har en helt anden sekretariatsbetjening.«

Mogens Hansen fortsætter:

»Der er foreløbig enighed om, at man i hver region skal have et sekretariat. De nuværende sekretariater skal med andre ord lægges sammen. Man har også talt om, at nogle af opgaverne i de nye regioner kunne laves som en fælles funktion. Det er ikke nødvendigvis givet, at man skal have fem skarpt adskilte sekretariatsfunktioner. I denne elektroniske tid kunne man samarbejde eller uddelegere nogle af opgaverne - hvilke opgaver det kunne være, har vi endnu ikke drøftet."

Lokale foreninger

Ulemper ved de store regioner kan der dog også være. Det gælder sociale såvel som lokale kollegiale forhold, men det er man i de igangværende drøftelser meget bevidste om, understreger Mogens Hansen.

»Vi holder en dør åben for lokale foreninger som en del af regionsforeningerne. Ulemperne for den personlige kontakt kan ellers være for store. I nogle områder vil det være relevant at bevare lægekredsforeninger eller dele af dem, men med andre opgaver og uden selvstændige sekretariater.

I nogle lægekredsforeninger vil man sige, at man kender hinanden godt, og man kommer til de forskellige møder. Men i den ny struktur kan det måske være svært at arrangere et møde i f.eks. region syd, for man kører ikke bare 100 km for at komme til et møde i en lægeregionsforening. Vi risikerer at miste noget ved det kollegiale samvær og samarbejde, hvis ikke vi tager det her problem alvorligt.

Der kan også være andre områder, hvor man føler, at man godt vil have en fælles kollegial virksomhed om f.eks. et større sygehus eller et optageområde. Her kan det være hensigtsmæssigt, at praktiserende læger og hospitalets læger kan tale sammen,« siger han og nævner, at lokale lægeråd eller lignende også kan have en betydning for den lokale sundhedspolitiske debat.

Tidsplanen

Nedenstående forslag fra Lægeforeningens administrerende direktør Jørgen Funder til tidsplan for ændringen af Lægeforeningens decentrale struktur er sendt til høring i lægekredsene og søjlerne:

Inden den 15. januar træffes der mellem lægekredsene aftaler om, hvordan de respektive formuer skal overføres til de fem regionsforeninger.

Ved Lægemødet 2005 vedtager repræsentantskabet, at lægekredsforeningerne erstattes af fem regionsforeninger.

I løbet af efteråret 2005 holdes stiftende generalforsamlinger til de styrende organer i de kommende regionsforeninger.

Regionsforeningerne træder i funktion den 1. januar 2006 - samtidig med de nye offentlige regioner.

Svarfrist er den 15. september.