Content area

|

Fra lukningstruet sygehus til inspirerende udviklingshospital

Historien om hospitalet i Silkeborg er dramatisk. Et lukningstruet centralsygehus blev udviklet til et blomstrende »praktiserende lægers hospital« med et Diagnostisk Center, der har inspireret hospitaler i både ind- og udland. Nu er Silkeborg atter i fokus i debatten om lavdosis-CT.
Afskedigelsen af ledende overlæge på Diagnostisk Center, Ulrich Fredberg, har vakt røre både hos personalet på Regionshospitalet Silkeborg og i byens befolkning. Foto: Mads Frost / Ritzau Scanpix
Forfatter(e)
Kurt Balle Jensen

Året var 2007, og bølgerne gik højt i byen mellem skov og søer. Skulle hospitalet i Silkeborg miste sin akutfunktion? Alle vidste, hvad det ville betyde for centralsygehuset, der har knejset på bakken over papirfabrikken siden 1902. Omgivet af nyudnævnte akuthospitaler med store byggeplaner ville et regionshospital uden akutfunktion være forvandlet til en dødssejler, hvis dage var talte.

Frygten for at miste det lokale sygehus havde voldsomt tag i byens befolkning, og der var blevet indsamlet 18.000 underskrifter i den forgæves kamp for akutmodtagelsen. Men så skete der noget.

Det var dengang: Silkeborg Centralsygehus i september 2002, hvor de ældste dele af hospitalet fyldte 100 år. Foto: Ritzau ScanpixDet var dengang: Silkeborg Centralsygehus i september 2002, hvor de ældste dele af hospitalet fyldte 100 år. Foto: Ritzau Scanpix

En sommerdag i 2007 mødtes direktør for Region Midtjylland, Leif Vestergaard Pedersen, med en gruppe overlæger fra Regionshospitalet Silkeborg.

»Sygehuset overlever, hvis I er parate til at tage en ny opgave på jer. I skal være de praktiserende lægers hospital«, sagde han.

Leif Vestergaard Pedersen husker, at overlægerne om bordet så med undren på ham:

»Jamen, skal alle hospitaler ikke være de praktiserende lægers?«, spurgte de.

Der blev diskuteret frem og tilbage.

»I skal ikke være en kopi af alle de andre. I skal overveje, hvordan I kan være et udviklingshospital, der understøtter de praktiserende læger bedst muligt«, sagde Leif Vestergaard Pedersen.

Center of Excellence

Det år gik bølgerne højt på hospitalsområdet i Danmark. Fremtidens struktur skulle på plads, og der var store følelser på spil. Hvilke hospitaler skulle være akuthospitaler, og hvem trak sorteper? I Silkeborg stod det efterhånden klart, at man ville miste akutfunktionen, og der var stor frygt for, at det ville koste hospitalet livet. Sådan kunne det også være gået, hvis ikke en spændende idé var blevet født i regionens top. Direktøren og regionsrådsformand Bent Hansen var enige om, at Silkeborg skulle være Center of Excellence. Et udviklingshospital, der søger nye veje i tværfagligheden til gavn for patienterne og i tæt samarbejde med primærsektoren. De praktiserende lægers hospital.Lægerne på Regionshospitalet greb bolden og spillede den. Den 24. september 2007 blev der indgået aftale om fremtidens sygehusvæsen i regionen, og på papiret var Silkeborg blevet sorteper med udsigt til ikke mere at skulle have akutfunktion. Dagen efter havde Midtjyllands Avis et interview med én af dem, der havde kæmpet hårdt for bevarelse af akutmodtagelsen og tabt. Det var overlæge Ulrich Fredberg på Medicinsk Afdeling, og han var slet ikke så pessimistisk, som man skulle tro. Aftalen om Center of Excellence kunne betyde en særdeles spændende fremtid, mente han. Overlægen ville ikke se det som et plaster på såret, men som en mulighed for at skabe noget meget interessant. Og de kommende år viste, at han fik ret.

Den røde tråd

Det var dengang: Leif Vestergaard Pedersen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland, august 2007. Foto: Joachim Rode/Ritzau ScanpixDet var dengang: Leif Vestergaard Pedersen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland, august 2007. Foto: Joachim Rode/Ritzau Scanpix

Hospitalslægerne havde grebet bolden, men der var andre, der ville spille med. Kampen for hospitalets overlevelse havde ført til oprettelsen af »Initiativgruppen til bevarelse af Silkeborg Sygehus«. Den arrangerede møder med Bent Hansen på hans kontor, og på disse møder fik lægerne på Regionshospitalet Silkeborg politikernes forventninger konkretiseret:

De Praktiserende Lægers Hospital skulle finde nye veje med effektive patientforløb uden høje og generende mure mellem specialerne og i tæt dialog med de praktiserende læger. Og tværfagligheden skulle være den røde tråd i en hurtig udredning uden unødig forsinkelse. Det var der i høj grad behov for, fortæller daværende direktør i Region Midtjylland Leif Vestergaard Pedersen:

»Både jeg og Bent Hansen var frustrerede over de lange ventetider i udredningen. Hvor den praktiserende læge måske sagde: ’Det er altså alvorligt det her’, så kunne der alligevel være ugers eller måneders ventetid på undersøgelser på hospitalerne. Silkeborg skulle se på det, de praktiserende læger bøvler med. De sendte patienter til undersøgelse, som de blev ved med at få tilbage: ’Nej det er ikke vores område’. Lægen ved, at patienten er syg, men han eller hun sendes forgæves fra afdeling til afdeling. Det var der, Silkeborg skulle hjælpe. Der var et hul
i planlægningen, og det var det, Silkeborg skulle udfylde. Også på baggrund af de meldinger, vi fik fra Forskningsenheden for Almen Praksis«, fortæller Leif Vestergaard Pedersen.

Mødet med praksislægernes verden

Det husker professor Frede Olesen fra Forskningsenheden for Almen Praksis udmærket. Forskningsenheden havde arbejdet en del med sektorovergange og behovet for bedre samarbejde mellem primærsektoren og sekundærsektoren, og det skulle der nu arbejdes med i virkelighedens verden.

»Hele konceptet gik ud på at skabe et sted, hvor man kan sende ’den vanskelige patient’ hen og stole på, at man så går i dybden og finder den bedst mulige forklaring på patientens tilstand. Det var noget af det, vi i forskningsenheden havde efterlyst. Og man må sige, at Silkeborg har løftet opgaven«, siger professoren.

For ham var det vigtigt at tage fat på selve samarbejdsånden mellem de praktiserende læger og hospitalslægerne. En gang havde man centralsygehuse, hvor man så på helheden. Her blev patienter undersøgt og så eventuelt sendt videre til specialister på universitetssygehuse. Med øget specialisering savnedes dette led.

»Og så lider vi jo generelt under, at man ikke lytter til hinanden i samarbejdsfladen mellem primærsektoren og sekundærsektoren. Hvis den praktiserende læge udtrykker en eller anden bekymring eller overvejelse, så er det mange steder mere reglen end undtagelsen, at det lytter man ikke til på hospitalet. Man starter på sin egen maner. Her udviklede man i Silkeborg en helt anderledes lydhørhed. Der blev tradition for dialog og for, at man lytter til hinanden. Man blev de praktiserende lægers hospital, og det har banet nye veje i samarbejdet med primærsektoren«, siger Frede Olesen.

Det var dengang: Ulrich Fredberg, ledende overlæge ved medicinsk afdeling på Silkeborg Centralsygehus. August 2007. Foto: Gregers Tycho/Ritzau ScanpixDet var dengang: Ulrich Fredberg, ledende overlæge ved medicinsk afdeling på Silkeborg Centralsygehus. August 2007. Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix

Ulrich Fredberg indrømmer i dag, at man simpelthen ikke havde stort nok kendskab til de praktiserende lægers virkelighed. Det fik man efterhånden i arbejdet på at skabe det tætte samarbejde mellem primærsektoren og sekundærsektoren.

»Det blev en øjenåbner for os, da vi begyndte at arbejde sammen mere direkte med de praktiserende læger. Vi oplevede, at det er en helt anden verden, de arbejder i. En verden, vi har svært ved at forestille os på sygehusene. Det var faktisk meget inspirerende, at vi nu skulle til at servicere dem på en helt ny måde. Vi blev klogere af det«, siger Ulrich Fredberg.

Konkret betød det blandt andet, at den praktiserende læge kan sidde med en patient med diverse symptomer, der tyder i en bestemt retning, men hvor lægen ikke er helt sikker og måske synes, at det er lidt voldsomt at lade patienten indlægge. Så alarmerende er det heller ikke. Lægen kan da tage telefonen og ringe til en speciallæge på Diagnostisk Center og drøfte situationen. Det ender måske med en »undersøgelsespakke«, hvor patienten gennemgår en række ambulante undersøgelser på samme dag. Herefter er der to muligheder, alt efter, hvad undersøgelserne viser: Patienten kan helt undgå indlæggelse eller kan blive indlagt med det samme, så behandling kan komme i gang.

Røntgenlægernes »vej ud af mørket«

Efter fire år, i 2011, blev næste skridt taget, da Medicinsk Afdeling og Radiologisk Afdeling fusionerede til Diagnostisk Center. En mur blev revet ned, og et parløb mellem de to ildsjæle Ulrich Fredberg og ledende overlæge på røntgen Agnete Hedemann Nielsen udviklede sig.

»To ting blev karakteristisk i arbejdet. For det første har man fået en lang række specialer til at sidde rundt omkring et bord og diskutere: Hvad gør vi for den her patient? Det er gigtlæger, kræftlæger og hvad man ellers har. Dernæst havde man en fantastisk entusiastisk overlæge på røntgen, Agnethe Hedemann Nielsen, og hun trådte ud af mørket og ind i den kliniske dialog. Det havde betydning for hendes personale, der nød denne interaktion med lægerne på sygehuset og i almen praksis«, siger Frede Olesen.

Og Diagnostisk Center i Silkeborg blev berømt i ind- og udland. Her var alle ni medicinske specialer samlet, og det betød blandt andet, at en udredning, der ellers kunne tage uger, kunne klares på en dag. Og i 2013 fik Diagnostisk Center status som Region Midtjyllands Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, og professor Peter Vedsted blev tilknyttet. Silkeborg blev populært som uddannelsessted, og patienterne kunne glæde sig over det, der var Diagnostisk Centers varemærke: hurtige og effektive udrednings- og behandlingsforløb, ofte med ambulant undersøgelse og behandling og dermed færre indlæggelsesdage. Ikke mindst i forbindelse med udredning ved mistanke om kræft har Diagnostisk Center spillet en vigtig rolle for hele regionen, men der blev også arbejdet med andre tiltag som Fleksible Indlæggelser. Et forskningsprojekt, der skulle sikre, at kronisk syge patienter ikke altid absolut skal køres til akutmodtagelse ved opblussen af sygdommen.

Fødselshjælper til seks diagnostiske centre i England

»Vil du have nogle tunge referencer«, spørger Frede Olesen, der har haft gæster fra adskillige lande med på besøg på Diagnostisk Center.

»Du kan bare ringe til den norske sundhedsminister, som jeg har haft med hernede. Han var dybt imponeret og har brugt det i noget af det, han har udviklet i Norge. Jeg har haft repræsentanter fra Sverige og England og Holland med, og de har alle været dybt imponeret. Så jeg kan sagtens skaffe internationale referencer«.

Gennem årene steg interessen for det, der skete i Silkeborg. Stort set alle hospitaler i landet har været på besøg. Den store private organisation Kaiser Permanente i USA, der driver omkring 40 hospitaler, har været på besøg og ladet sig inspirere. Den engelske sundhedsstyrelse National Health Service kom til Silkeborg flere gange, hvorefter læger fra Silkeborg var i England for at hjælpe med opbygning af seks diagnostiske centre efter Silkeborg-forbillede. Også lande som Canada, Skotland og Wales lod sig inspirere i Silkeborg.

I Danmark er der opstået en lang række diagnostiske centre på hospitaler over hele landet. Modellen i Silkeborg, hvor alle ni medicinske specialer er samlet, og hvor der er fusioneret med røntgen, er dog fortsat unik. Men der gennemføres i dag mere eller mindre tværfaglige udrednings- og behandlingsforløb på diagnostiske centre over hele landet.

»Indgangen er ofte et ønske om at sikre hurtig udredning på kræftområdet, men efterhånden finder man ud af, at konceptet holder på hele det medicinske område«, siger Ulrich Fredberg.

Og den primære sektor har oplevet nye vinde i samarbejdet med sekundærsektoren.

»Ja, en sidegevinst har jo været, at nogle af de tungere afdelinger på de store sygehuse har fundet danseskoene frem i samarbejdet med primærsektoren. Så ingen tvivl om, at Silkeborg har haft en frontløberfunktion«, siger Frede Olesen.

Patienten føler sig ikke som en yoyo

»Lægerne Skolegade« i Silkeborg er et af mange lægehuse i området. Her arbejder seks læger inklusive uddannelseslæger, og hvordan oplever de samarbejdet med Regionshospitalet Silkeborg? Er det lykkedes at skabe de praktiserende lægers hospital?

»Det korte svar er ja«, siger praktiserende læge Bendt Kristensen. Og han uddyber gerne:

»Vores oplevelse ude i praksis er, også når vi taler med andre kolleger, at der er et højt serviceniveau. Der er et godt samarbejde, der er vidensdeling, og der er en stor tilgængelighed. Det er let at få fat i sygehusets speciallæger med kompetencer og viden, som vi har brug for, når vi sidder med et problem i praksis. Vi kan bare tage telefonen, og det er ikke alle steder, man har det så let. Her får vi ofte i første omgang fat i den speciallæge, der har den fornødne viden, så vi kan komme videre. Vi kender hinanden, og jeg er sjældent i tvivl om, hvem jeg skal ringe til«, siger Bendt Kristensen.

Han nævner den vigtige sammedagsudredning, hvor patienten ikke i måske ugevis skal sendes fra afdeling til afdeling.

»Det betyder jo, at patienten er fri for at føle sig som en yoyo, der bliver kastet frem og tilbage mellem den praktiserende læge og forskellige afdelinger på sygehuset eller måske mellem forskellige hospitalsafdelinger. Lægerne på Diagnostisk Center påtager sig ansvaret for at koordinere det, der skal ske i udredningen, og det er trygt for alle parter. Og det er sjældent, vi oplever, at en patient kommer tilbage som ’overundersøgt’«, siger Bendt Kristensen.

Fordi specialerne er samlet, kan der sørges for relevante undersøgelser for netop denne patient. Og lydhørheden er stor, fortæller den praktiserende læge på Skolegade i Silkeborg.

»Ja, de medicinske læger på centret er gode til at fange, hvad det er, den praktiserende læge tænker«, siger Bendt Kristensen.

Seneste kapitel

Professor Frede Olesen fra forskningsenheden for Almen Praksis har hele vejen igennem været med på sidelinjen, og han er tilfreds med det, han har oplevet. Som en del af Advisory Board har Frede Olesen sammen med en række øvrige sundhedsfaglige eksperter været med til at udvikle Diagnostisk Center gennem sparring og rådgivning, og han var gennem sit arbejde i Forskningsenheden for Almen Praksis i sin tid med til at pege på behovet for centret.

I dag er han noget bekymret for fremtiden. Et af tiltagene i Diagnostisk Center var at skrue op for undersøgelser med lavdosis-CT i stedet for røntgen hos patienter, hvor den praktiserende læge havde en meget lille mistanke, måske kun en mavefornemmelse, for lungekræft. Det var dermed patienter, der ikke levede op til kræftpakkens kriterier, og lavdosis-CT skulle være et ekstra stykke værktøj i de praktiserende lægers værktøjskasse.

Tallene tydede på, at ideen var god: Silkeborg fandt langt flere tilfælde af lungekræft i tidligere stadier, end der blev fundet på andre hospitaler. Tallene var dog ikke nok, når der ikke forelå forskning i større skala, og Sundhedsstyrelsen indskærpede, at der altid ved mistanke om lungekræft skal undersøges med højdosis-CT. »Det bliver der også«, sagde de praktiserende læger. »Nej der gør ej«, sagde regionen, og hele sagen endte med at koste den ledende overlæge jobbet.

»Jeg frygter, at det helt unikke miljø på Diagnostisk Center kan blive ødelagt af det, der er sket. På den anden side tror jeg, at alle læger på centret vil gøre alt, for at forhindre det«, siger Frede Olesen, der kalder afskedigelsen af den ledende overlæge for en megaskandale. Om ikke andet har afskedigelsen for alvor sat gang i debatten om, hvornår og hvordan lavdosis-CT kan anvendes som undersøgelsesmetode i stedet for den mere usikre røntgenundersøgelse. Det lægges der nu omsider op til forskning i, og det hilser alle med tilfredshed.

Alligevel vil dønningerne efter afskedigelsen på Regionshospitalet Silkeborg ikke rigtig lægge sig, for skulle Diagnostisk Center ikke netop være innovative og grænsesøgende i bestræbelserne på at finde nye veje?

Ingen tvivl: Der vil blive skrevet nye kapitler i historien om det diagnostiske center i Silkeborg, der har inspireret og påvirket i det danske og udenlandske hospitalsvæsen gennem nu 13 år.

Hvad tilbyder de praktiserende lægers hospital?

Kilde: Konstitueret ledende overlæge på Diagnostik Center Mikkel Gjesing Callsen

Sparring, samarbejde og tilgængelighed i dagligdagen:
Den praktiserende læge skal altid her og nu kunne komme i kontakt med en relevant speciallæge fra hospitalet, hvis der opstår et spørgsmål, når lægen sidder med sin patient.

Udvikling af tilbud, der passer til de praktiserende lægers hverdag:
Vi prøver at tage hospitalsbrillerne af og ser vores arbejde i forlængelse af de praktiserende lægers indsats. Vi lytter til de praktiserende læger og tilpasser vores tilbud til deres og deres patienters behov.

Sammedagsudredning med hurtig afklaring:
Patienten henvises på baggrund af symptomer på for eksempel gigt eller hjerte-kar-sygdom. På en enkelt dag gennemføres de relevante undersøgelser, og samme dag har vi svar på blodprøver og beskrivelser af skanninger/røntgenbilleder, så speciallægen sidst på dagen kan give patienten et samlet og kvalificeret svar og hurtig afklaring.

Fokus på optimale patientforløb:
Hospitalets læger undersøger patienten efter henvisning og har internt mulighed for sparring med kolleger fra alle andre medicinske specialer på dagen. Hvis for eksempel hjertelægen konstaterer åndedrætsproblemer, der ikke skyldes problemer med hjertet, henvises der direkte til lungelægerne og ikke tilbage til praktiserende læge. Speciallægerne drøfter dagligt patienter med kolleger fra andre specialer, så de sammen kan finde frem til de mest relevante undersøgelser. På den måde bliver hospitalets læger forløbskoordinatorer, og patienten skal ikke først tilbage til egen læge for at blive henvist til yderligere undersøgelser.

Patienterne undgår lang odysse gennem sundhedsvæsenet:
På grund af det tætte tværfaglige samarbejde undgår patienterne ofte en længere odysse gennem sundhedsvæsenet. Fordi specialerne er samlet, kan vi bedre kvalificere vores udredningsforløb og sikre, at vi udsætter patienten for færrest mulige undersøgelser.

Den praktiserende læge får et samlet svar:
Vi ser, ligesom de praktiserende læger, patienten i helhed og giver et samlet svar på baggrund af de undersøgelser, patienten har været igennem. Den praktiserende læge skal dermed ikke selv tolke på hver enkelt undersøgelse og røntgenbillede, men får et samlet helhedssvar fra hospitalet.

Diagnostisk Center samarbejder med Center for Planlagt Kirurgi:
Vi prioriterer samarbejde og tværfaglighed. Sammen med Center for Planlagt Kirurgi driver vi eksempelvis fælles rygcenter og arbejder tæt sammen i idrætsklinikken, hvor blandt andet medicinske læger, kirurgiske læger og fysioterapeuter arbejder tæt sammen. Patienterne skal opleve ét hospital frem for en række adskilte afdelinger.

Faste møder med praksiskonsulent og praktiserende læger:
På dagsordenen er nye tiltag og tilbud fra hospitalet og et reelt ønske om at sikre, at alle tilbud matcher de behov, som de praktiserende læger oplever.

 

Blad nummer: 

Right side

af Susanne Mejlby Nielsen | 06/08
4 kommentarer
af Gunvor Kramshøj Larsen | 04/08
28 kommentarer
af Jette Birgitte Lehnsbo Korsgaard | 03/08
2 kommentarer
af Olaf Bjarne Paulson | 03/08
1 Kommentar
af Hanne Hulgaard | 02/08
4 kommentarer
af Christian Stefan Legind | 28/07
2 kommentarer
af Connie Lærkholm Hansen | 23/07
1 Kommentar
af Lene Heise Garvey | 23/07
4 kommentarer
af Peter Tagmose Thomsen | 20/07
1 Kommentar