Fra opmærksomhed til handling

Det konkrete arbejde med patientsikkerhed er i fuld gang mange steder. Lov om patientsikkerhed har sat skub i både indsamling af oplysninger og i overvejelser om, hvordan der skal handles på rapporterne. Loven giver os et legalt grundlag at bygge patientsikkerhedsarbejdet på og hermed et ordentligt fundament at komme videre fra.

Indtil nu har patientsikkerhedsarbejdet handlet om at skabe opmærksomhed på området. Artiklerne om utilsigtede hændelser belyst ud fra patientforsikringsperspektiv i dette nummer bidrager til at skabe denne opmærksomhed, men er også udtryk for, at tiden nu er moden til at gøre noget mere konkret ved problemerne.

På et WHO-møde om patientsikkerhed i London i november 2003 blev det konkluderet, at forekomsten af utilsigtede hændelser som følge af sygehusvæsenets behandling, undersøgelse eller pleje nu er tilstrækkeligt belyst, og at fokus fremover skal være at gøre noget ved problemet.

Når det alligevel giver mening på forskellig vis at undersøge problematikken og teste de tidligere anvendte metoder, skyldes det, at undersøgelserne giver mere mening, jo tættere de er på ens egen kliniske hverdag. I den internationale litteratur er det således for nylig blevet fastslået af Michelle [1], at andelen af patienter, der skades, er den samme, hvad enten man undersøger forekomsten med en retrospektiv metode eller benytter en mere »prospektiv« tilgang. På den hjemlige scene har Christoffersen [2] gennemgået 1.500 journaler og fundet mere end 200 behandlingsskader, heraf tre dødelige.

Under Sundhedsstyrelsen er der nedsat et Nationalt Begrebsråd, og en undergruppe hertil får til opgave at definere begreber, der relaterer sig til utilsigtede hændelser. Netop i forbindelse med udviklingen af patientsikkerhedsområdet er det afgørende at finde nogle fælles begreber. Forskellige tilgange til utilsigtede hændelser afspejles bl.a. af de begreber, der anvendes. Når Kristoffersen et al benytter betegnelsen »ligegyldige skader« og eksemplificerer dem som eksempelvis sårruptur, tab af femte tå, blæreperforation og en overset ovariecancer, der dog under alle omstændigheder var inoperabel, skyldes det formentlig, at sådanne skader i forsikringssammenhæng er ligegyldige. Men den enkelte patient finder det næppe ligegyldigt at skulle reopereres pga. en sårruptur, at miste femte tå mv. Det er heller ikke ligegyldigt for sygehusvæsenet, eftersom en utilsigtet hændelse i gennemsnit medfører 7-8 ekstra sengedage [3, 4].

Med vedtagelse af lov om patientsikkerhed er der kommet et tredje ben på den taburet, der skal bære arbejdet i forbindelse med utilsigtede skader på patienter. Der er Patientforsikringen, der skal sikre, at patienterne får kompensation, når de skades utilsigtet. Der er Patientklagenævnet, der tager stilling til, om enkelte sundhedsprofessionelle har handlet så omhyggeligt og samvittighedsfuldt, som opgaven tilsiger. Og endelig skal lov om patientsikkerhed sikre, at der uddrages læring af utilsigtede hændelser. De tre systemer er uafhængige af hinanden, og der udveksles ikke oplysninger mellem dem.

Foreløbig gælder lov om patientsikkerhed alene for hændelser, der indtræffer i sygehusvæsenet. Der er dog bebudet en revision af loven inden for to år, og det ligger i kortene, at primærsektoren skal omfattes fra det tidspunkt. I Mikkelsens arbejde [5] ses da også, at de praktiserende læger er åbne for, at også deres område medtages. Det giver naturligvis heller ikke mening at undtage primærsektoren fra at lære af utilsigtede hændelser.

Ved samme lovrevision bør også patienterne få ret til at indberette utilsigtede hændelser, som de selv bliver opmærksomme på. Det er klart, at det for såvel primærsektoren som for sekundærsektoren allerede nu er hensigtsmæssigt at overveje og afprøve, hvilke organisatoriske rammer arbejdet kan og skal fungere i.

Korrespondance: Beth Lilja Pedersen , H:S Enhed for Patientsikkerhed, H:S Hvidovre Hospital, DK-2650 Hvidovre. E-mail: beth.lilja@hh.hosp.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet