Skip to main content

Fra tro til viden

Jesper Brahm, FAS-redaktør, j.brahm@dadlnet.dk

31. okt. 2005
2 min.

Lægeforeningens formand, Jens Win-ther Jensen, bød velkommen og overlod ordet til aftenens første foredragsholder, Vibeke Hjortdal, som talte om »hjertekirurgi livet igennem«. Hun gennemgik meget illustrativt hjertekirurgiens udvikling og viste bl.a. den første biologiske hjerte-lunge-maskine, en far, der var koblet sammen med sit hjertesyge barn.

Der er sket meget store fremskridt inden for hjertekirurgi af børn, såvel teknisk som overlevelsesmæssigt, men ca. 5% dør stadig i forbindelse med det operative indgreb, og ca. 5% dør præ- og postoperativt. Der er stort forsknings- mæssigt fokus på at nedbringe de 10% yderligere.

Ib Abildgaard Jacobsen fortsatte med »Hvad betyder forhøjet blodtryk, og hvad betyder viden omkring det?« Ny viden understreger, at det er vigtigt at holde blodtrykket i ave ved 140/90 mmHg og lavere, 130/80 mmHg, ved sygdomme som fx nyresygdomme og diabetes. Ny viden viser også, at der er grund til at tillægge det systoliske blodtryk mere betydning end hidtil antaget.

Niels T. Kroman talte om »Kan kvin-der få børn efter behandling for brystkræft«. En graviditet er kaldt »en østrogenbombe« og har været anset for recidivudløsende. En stor dansk forsk-ningsindsats har vist, at kvinder, som efter behandling for brystkræft fortsat er fertile, ikke påføres en øget risiko ved at gennemføre et svangerskab.

Raben Rosenbergs tema var »Psykiatri: fra myter og fordomme til moderne hjerneforskning og effektiv behandling«. Hjernen er kompleks med ca. 100 milliarder celler, som hver har ca. 10.000 synapser (forbindelser) til andre celler og som signalerer ca. 100 gange i sekundet via hver synapse. Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem depression, hippocampusområdet i hjernen og antallet af synapser hos cellerne der. Elektroshock stimulerer celle- og synapsevækst i hippocampus. Det er en myte, at elektro-shock medfører degeneration af cellerne! Hjerneforskningen har taget store skridt frem i de senere år.

Bente Klarlund Pedersen - samme dag modtager af Videnskabsministeriets forskningskommunikationspris 2005 - afsluttede aftenen med at tale om »anbefalinger for sund levevis - modeluner eller viden?« Vores gener ændres ikke så hurtigt som vores levevis, og ifølge WHO har livsstilsfaktorer ansvar for ca. 70% af alle sygdomme, især type 2-diabetes, som er koblet med overvægt. Der er evidens i dag i forebyggelsesforskningen. Alle bør være fysisk aktive, også gravide.

Alle foredragsholderne understregede vigtigheden af at stimulere, vedligeholde og udbygge den lægevidenskabelige forskning. Det var et vellykket arrangement, som bør inspirere til et nyt, lignende arrangement næste år. Det er en glimrende mulighed for at møde fronten af dansk lægevidenskabelig forskning.