Fakta og vurdering
Janne Aagaard har skrevet sin mors moster Gudruns historie. Omdrejningspunktet er, at Gudrun fik foretaget frontal lobotomi – det hvide snit. Gudruns historie flettes sammen med historien om lobotomi, herunder om lobotomiens ophavsmand, den portugisiske læge og nobelprismodtager Egas Moniz. Det er der kommet en fin og læseværdig bog ud af.
Bogen er en kombination af en slægtshistorie og en psykiatrisk behandlingshistorie, ja af en væsentlig del af psykiatriens historie i 1900-tallet. Konstruktionen er utraditionel og modig.
Bogen favner ambitiøst langt ud over familiekrøniken. En ramme for bogen er forfatterens og hendes mors rundtur i Jylland for at besøge de steder, hvor Gudrun levede, og deres ønske om at forstå Gudrun og hendes skæbne.
Gudruns dystre udvikling startede med, at hun efter en ulykke fik amputeret sit ene ben, og med tabet af hendes store kærlighed. Gudrun udviklede derefter tiltagende utilpasset adfærd, blev indlagt og opereret.
»Man bliver revet med af historien, som er skrevet i en nøgtern og aldrig skinger stil, til tider med en underspillet humor, som balancerer fint med emnets alvor og kritikken af behandlingsmetoden«Jesper Karle, speciallæge i psykiatri, dr.med.
Gudrun bliver levende for læseren fra at have været en kvik, ung pige til at være beboer på et plejehjem, med sin dybe stemme, røde negle, kjoler, nylonstrømper og store interesse for mænd.
Vi kommer også tæt på forfatteren via hendes forsøg på at forstå sig selv. Janne Aagaard når ikke i mål med sit forsøg på at forstå Gudrun, som forbliver gådefuld for hende. Spørgsmålet, hvorfor Gudrun fik det hvide snit, forbliver ubesvaret bl.a. på grund af manglende journalmateriale.
Bogen giver en omfattende beskrivelse af Gudruns liv før og efter operationen. Der er en detaljeret beskrivelse af baggrundsforholdene bl.a. af familiens lokalsamfund i Nordjylland. Man bliver revet med af historien, som er skrevet i en nøgtern og aldrig skinger stil, til tider med en underspillet humor, som balancerer fint med emnets alvor og kritikken af behandlingsmetoden.
Bogen er meget grundigt researchet og mættet med information, og det vidner om, at Janne Aagaard er journalist og tidligere kriminalreporter. Ofte er det, som om teksten indeholder usynlige »faktabokse«. Det fungerer for det meste, men er ikke altid relevant og kan få teksten til at virke springende.
Detaljerigdommen i beskrivelsen af forfatterens egen familie grænser til det private. »Gudrun og det hvide snit« er vedkommende historieformidling. Den kan læses af alle og er også meget relevant for fagpersoner inden for det psykiatriske område.
