Aalborg Universitets lægeuddannelse, der langt fra var alles ønskebarn, er blevet fem år og fejrer denne første milepæl med bl.a. 50 ekstra studiepladser og sin hidtil største ansøgningsbunke. De studerende, som er færre end antallet af undervisere, vælter sig i klinik og kender ikke til traditionelt pensum.
I år er der 210 unge, der har medicinstudiet på Aalborg Universitet som 1. prioritet. Dermed oplever landets yngste lægeuddannelse - som i år kan fejre fem års jubilæum - sin hidtil største søgning. I forhold til sidste år, er der tale om en stigning på 33 procent, som falder sammen med, at den nordjyske lægeuddannelse i år skal smøre rundstykker til ikke bare 50 men 100 medicinstuderende ved studiestart 1. september.
"Det ekstra arbejde der er forbundet med, at vi til september skal tage imod 100 og ikke som hidtil 50 studerende, er begrænset, sammenlignet med da vi skulle tage imod de første 50 studerende. Vejen er banet. Det svarer til at skulle udvide motorvejen med et ekstra spor," siger studiekoordinator og klinisk lektor, Stig Andersen.
Han og studieleder på AAU' sundhedsvidenskabelige fakultet, Jeppe Emmersen, medgiver, at det er med kort varsel, at man skal gøre klar til at tage imod dobbelt så mange studerende. Men eftersom Aalborg Universitet som helhed i forbindelse med den tidligere regerings dimensioneringsplan fik beskåret studiepladserne med 23 procent, er der både lokaler og faciliteter i overskud, som kan tages i brug til det ekstra rykind på lægestudiet.
"I dag har vi jo flere undervisere - ca. 70 lektorer samt kliniske undervisere og professorer oveni - end vi har studerende," siger Stig Andersen.
Vi har efter fem år opnået ikke blot accept, men også anerkendelse af, at vi faktisk godt kan finde ud af det. Og at vi ligefrem kan tilbyde de studerende noget, som de øvrige universiteter ikke kan. Stig Andersen, studiekoordinator og klinisk lektor på Aalborg Universitet
Han ynder at sige, at de medicinstuderende i Aalborg får "limousine-behandling", fordi de hidtil har været så få - blot en syvendedel af antallet af de studerende på landets næstmindste lægeuddannelse på Syddansk Universitet i Odense - og fortsat vil være den mindste i klassen. Og når Stig Andersen og Jeppe Emmersen omtaler deres studerende er det ofte ved navns nævnelse - Gustav, Mille, Emil, Line - de kender dem alle.
"Halvtreds studerende var nok fornuftigt at lægge ud med for at afgøre, om det kunne bære. Vi har efter fem år opnået ikke blot accept, men også anerkendelse af, at vi faktisk godt kan finde ud af det. Og at vi ligefrem kan tilbyde de studerende noget, som de øvrige universiteter ikke kan. På et møde Jeppe og jeg var til i sidste uge, sagde en repræsentant for Københavns Universitet, at 90 procent af deres studerende ville give deres højre arm for at komme med på vores 'boot-camp' - da rankede vi ryggen," siger Stig Andersen.
Faktaboks
Som forberedelse til opholdet på de kliniske afdelinger arrangeres der i Simulationsambulatoriet en uges ”boot-camp”, der er placeret inden studiestart på kandidatdelen. Her får de studerende mulighed for at øve forskellige tekniske færdigheder - fx at lægge drop, sutur, genoplivning, ligesom de oplever at stå med et pulserende hjerte i hånden. Formålet er at koble teorien med den praksis, der venter forude. Ligesom der er mulighed for at genopfriske basale kompetencer fra bachelordelen.
"Det er 'soppebassinet', inden de skal ud på det dybe vand. Og når de begiver sig derud, har de en livline, de kan bruge, hvis de ikke kan svømme'," forklarer Stig Andersen.
Den nordjyske lægeuddannelse er nok den mindste af lægeskolerne, men den er ikke nogen undermåler.
Bl.a. er kandidatdelens næstsidste semester - som løber af stabelen for første gang efter sommerferien - et rent forskningssemester.
Og så er det massive fokus på kommunikation, den problem- og casebaserede undervisningsform og ikke mindst de mange klinikophold uddannelsens særkende.
"Ambitionen er at fastholde den store klinikandel. Og det er unægteligt lettere nu, hvor Aalborg Universitetshospital er blevet herre i eget hus, og vi kun skal planlægge ophold for vores egne studerende. Vi har fortsat lægestuderende fra Aarhus Universitet i klinik, men aftalen med Aarhus vil være udfaset om tre år," siger Stig Andersen.
Da Aalborg Universitet efter års tovtrækkeri endelig i 2010 fik Akkrediteringsrådets 'ja' til at kunne blive et rigtigt universitet, der også uddannede læger, var langt fra alle begejstrede. Der blev set skævt til Aalborg-pionererne, når de proklamerede, at de ville skabe 'hele læger'. Når de sagde, de studerende skulle undervises i kommunikation på samtlige semestre og ud i klinikken allerede fra første semester. Når de afskaffede pensum og erstattede det med læringsmål.
Og ville de overhovedet kunne skaffe kvalificerede undervisere? Og i øvrigt var det speciallæger her og nu der var mangel på - ikke flere studerende...
Det skortede ikke på betænkeligheder.
Kritikken er for længst forstummet. Bl.a. illustreret ved, at den nuværende dekan var en af modstanderne (se "Jeg er ikke blevet en bedre læge af, at jeg i min studietid lærte navnene på alle nerverne i armen".
"Her i huset (på Aalborg Universitetshospital, red.) var vandene delte. I dag finder du ikke én, der er imod - der er fuld opbakning fra alle sider.
Den megen opmærksomhed har fået os op på dupperne og fået os til at gøre os umage," siger Stig Andersen, mens Jeppe Emmersen understreger vigtigheden af transparens.
"Vi har fra dag ét tilstræbt at være meget åbne om uddannelsen, hvilket bl.a. kan aflæses af, at vi ligger over normen, hvad angår eksaminer med ekstern censur. Vi har jo da haft flere diskussioner med censorkorpset, når de har spurgt, hvornår vores studerende har den endelige anatomieksamen. Svaret er, at det har de ikke. Men de har anatomi til de fleste eksaminer sammen med den tilhørende fysiologi, histologi, etc. Og på kandidatdelen kan vi se, om de kan deres anatomi eller om de falder igennem til eksamen - og det har vi ikke oplevet".
"Jeg husker nu nok de første møder i både Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen..." siger Jeppe Emmersen og smiler: "Men vi blev jo inviteret ind fra begyndelsen, fordi de ville holde styr på os. Og det var jo meget fornuftigt, for hvornår har man sidst lavet en ny medicinuddannelse i Danmark? Derudover er der mange fora, hvor vi indbyder til diskussion af vores måde at gøre tingene på. Fx til møder om studieordningen i Sundhedsstyrelsen og i Lægeforeningen. Vi lytter til alle - både undervisere, censorer og studerende - og er modtagelige for dialog."
"Men hvad er det så, I har valgt fra?"
Jeppe Emmersen: "Udover at vi har valgt forelæsninger fra, er der også en del øvelser, som vores studerende ikke skal igennem. Fx farvning af kromosomer. Men så laver de andet laboratoriearbejde. De dissekerer heller ikke på samme måde som andre steder. Vi har ikke helkropsdissektion, men organdissektion af friske grise og kaniner."
Pensum har på lægeuddannelsen i Aalborg også fået en ny betydning, idet pensum ikke er x antal sider, men læringsmål.
Jeppe Emmersen: "Hvad ved du ikke, for at kunne udtale dig fornuftigt om denne patient indenfor det givne emne? - det må de studerende finde ud af."
"Det kræver vel megen selvdisciplin?"
Stig Andersen: "Selvdisciplinen opstår automatisk, fordi de kan se meningen med, at de bliver nødt til at sætte sig ind i hjertets anatomi, forud for at de præsenteres for en patient med hjerteproblemer. Det er veldokumenteret, at den motivation giver en bedre læring, end at vi dekreterer, at de skal gå hjem og læse 300 sider. Jeg vil som patient foretrække en læge, der har lært at forholde sig til en patient med et hjerteproblem end en, der kan medicinsk eller farmakologisk kompendium udenad."
"Og den måde at læse og lære på, har de taget til sig?"
Jeppe Emmersen: "Ja, de fleste har. Der er nogen, der foretrækker et pensum, som vi traditionelt kender det, og de har forladt os. Men vi er hele tiden i dialog med de studerende, og vi justerer også ind efter deres ønsker. Fx har de kandidatstuderende fået en læsedag (om ugen, red.) på kandidatdelens andet semester. Det ønskede de for at få noget ud af klinikken, fordi pensum var så stort."
Ligesom både Stig Andersen og Jeppe Emmersen har en etårig uddannelse fra Hull York Medical School i postgraduat medicinsk pædagogik - altså hvordan man uddanner læger - bliver alle professorer, lektorer og også de kliniske undervisere klædt på til lægeuddannelsens case- og problembaserede undervisningsform. Tidligere var det et tilbud - nu et krav.
"Hvis I skulle give jer selv karakter i anledning af fem års jubilæet..?"
Stig Andersen: "Nu er vi jo jyder, så vi ville næppe give os selv 12."
"Nu synes de andre ikke blot, vi er ok - de er ligefrem misundelige på os"
Søren Valgreen Knudsen drog i 2010 fra København til Aalborg for at læse medicin - det har han ikke fortrudt.
Tres procent af de studerende på Aalborg Universitets lægeuddannelse kommer fra Nordjylland, mens en god andel er flyttet fra Sjælland og Storkøbenhavn for at læse medicin på AAU, der 'konkurrerer' med KU om at have den højeste optagelseskvotient.
En af dem, der har forladt hovedstaden, er Søren Valgreen Knudsen, 31, der efter en bachelor i sociologi på Københavns Universitet valgte at læse medicin i Aalborg på det første hold, der blev optaget i 2010.
"Få måneder inden jeg søgte om optagelse, var det lige besluttet, at man nu også kunne læse medicin i Aalborg. Jeg vidste ikke noget om, hvad de tilbød, men havde Odense Universitet som min 1. prioritet, fordi jeg vidste, at deres undervisningsform var den mindst traditionelle af de tre hidtil eksisterende lægeskoler. Jeg er student fra Det Frie Gymnasium og har således været vant til eksperimenterende undervisningsformer.
Jeg har da indimellem været bekymret for, om vi nu opnåede den samme dybe faglighed som de studerende på de andre lægeuddannelser. Mens de har siddet og boget den, har vi måttet hive os selv op med hårene for fx at få læst anatomi og histologi efter de mange lange dage på hospitalet eller i projektperioderne.
De mange klinikophold allerede på bachelordelen har givet rigtig god mening. Teorien er genial, omend hensigten kunne have været forklaret lidt bedre. Det skyldes formentlig, at vi på de første hold blev undervist af yngre læger fra Aarhus. Nu underviser blandt andre jeg selv på bachelordelen, så de nuværende bachelorstuderende oplever at blive undervist af nogen, der har været igennem det, de selv står over for.
På kandidatdelen har der næsten været for megen klinik. Vi fik derfor indført en ugentlig læsedag, fordi vi har oplevet det som frustrerende ikke at få tid til at supplere klinikken med den læsning, der gør, at vi får det maksimale ud af klinikken. Og det synes afdelingerne da også i princippet er fornuftigt. Dog helst først når man kommer på en anden afdeling...
Mange af mine venner blandt de medicinstuderende på de andre universiteter er misundelige over al den klinik, vi får, og jeg har da også været på rigtig mange afdelinger i nærmest alle funktioner. Og det er helt vildt fedt - jeg har ikke fortrudt et øjeblik.
I begyndelsen blev man som medicinstuderende fra Aalborg mødt med megen skepsis - lærte vi nu lige så meget som dem? Nu synes de ikke blot, vi er ok, men vi oplever, at de er misundelige på os. Især på vores megen klinik og på vores forskningstræning, der kulminerer i forskningssemesteret.
Jo, mange syntes jo, jeg var helt tosset, da jeg drog til Nordjylland for at læse, og jeg vidste intet om Aalborg, udover at jeg havde hørt om Jomfru Ane Gade. For en sikkerheds skyld fik jeg fjernet et par piercinger, da jeg flyttede derop. Men udover lidt dril på grund af min accent, er jeg blevet taget godt imod.
Jeg har dog skullet vænne mig til at snakke med de nordjyske patienter, hvor fx 'træls' kan betyde frygtelige smerter igennem mange år. Faktisk har jeg foreslået, at vi på studiet arbejder med 'den nordjyske patient' som case - det er jeg dog ikke kommet igennem med.
Mine interesser retter sig mod global sundhed og administrativ medicin, men jeg har på ingen måde endnu fravalgt en hospitalskarriere. Og hvis jeg vælger det, kan det sagtens blive i Nordjylland. Det er under alle omstændigheder hér, jeg gerne vil have min turnus."
