Skip to main content

Fradrag for udgifter til kongresser, kurser m.v.

Advokat Søren Borregaard, ekstern lektor i skatteret og selskabsret, Syddansk Universitet, sb@focus-advokater.dk

1. nov. 2005
3 min.

1. Indledning

I Ugeskrift for Læger nr. 26-31 har jeg tidligere bl.a. redegjort for, at ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelse og kurser ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i ansættelsesforholdet jf. Ligningsloven § 31*.

I denne artikel vil jeg skitsere reglerne for, hvornår skatteyder har fradragsret for udgifter til kurser, deltagelse i kongresser m.v.

2. Driftsomkostning

Statsskatteloven § 6, stk. 1, definerer en driftsomkostning som en udgift, der »i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten ...« Der er således kun fradrag for udgifter, der er anvendt i relation den skattepligtige indkomst. Udgifter til kurser m.v., som afholdes som led i en kompetencegivende uddannelse, vil som hovedregel ikke kunne fradrages, idet udgifterne anses som værende afholdt til etablering af selve indkomstgrundlaget og ikke til erhvervelse af den løbende indkomst. Derimod vil udgifter til ajourføringskurser være fradragsberettiget. Grænsen mellem videreuddannelse og ajourføring er ikke skarp og kan i praksis være vanskelig at håndtere**. Udgifter der samtidig tilgodeser private formål - f.eks. at skatteyder tager sin ægtefælle med på en kongres, eller at det turistmæssige islæt er for stort - vil ikke være fradragsberettiget.

Også ansatte læger kan i princippet fradrage driftsomkostninger. Der er dog en tendens til, at lønmodtagere har vanskeligere ved at få skattemyndighederne til at anerkende, at der er tale om en driftsomkostning. Endvidere vil lønmodtagerens fradragsret være et ligningsmæssigt fradrag, hvorfor fradragets skattemæssige værdi er væsentligt reduceret. Pga. den reducerede fradragsret vil det bedst kunne betale sig at bede arbejdsgiveren afholde udgiften, idet dette vil være uden skattemæssige konsekvenser for den ansatte, forudsat at der er tale om udgifter omfattet af Ligningsloven § 31.

3. Praksis

Der har gennem årene været adskillige sager om fradrag for udgifter til kurser m.v. Nogle få skal nævnes her til illustration.

Landsskatteretten 1977.167 omhandlede en læge, der med henblik på fortsat ansættelse (forlængelse af vikariat) på Rigshospitalets hjertekirurgiske afdeling efter opfordring fra arbejdsgiveren, men for egen regning og i opsparet fritid deltog som observatør ved nogle operationer i USA. Lægen blev nægtet fradrag.

I Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1987,309LSR fik en læge, der i 1981 havde påbegyndt en speciallægeuddannelse inden for psykiatri, ikke fradrag for udgifter afholdt i 1984 til faglitteratur samt kurser afholdt af Dansk Psykiatrisk Selskab. Udgifterne blev anset som værende afholdt som led i hans videreuddannelse.

Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2000,508LSR omhandlede en overlæges deltagelse i en kongres i Sydney. Deltagelsen ansås ikke for at række ud over en ajourføring af hendes faglige kvalifikationer, og Landsskatteretten fandt, at det turistmæssige islæt havde været så begrænset, at hendes fradrag for afholdte rejse- og opholdsudgifter blev anerkendt.

4. Bindende ligningssvar

Det er muligt på forhånd at få afklaret, hvorvidt en udgift vil blive anset som værende fradragsberettiget. Dette kan ske ved at anmode den kommunale skattemyndighed*** om et såkaldt bindende ligningssvar jf. skattestyrelsesloven kap. 2B. Anmodningen skal indgives skriftligt og skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Der skal endvidere betales et gebyr, som p.t. er 300 kr.

Noter

* Der blev i artiklen endvidere redegjort for, at det må forventes at skattemyndighederne i det kommende år vil have særlig fokus på medicinalindustriens sponsering af lægers videreuddannelse.

** Man kan hævde, at en sagsbehandler hos skattemyndighederne måske ikke har den tilstrækkelige indsigt i ens fagområde for at kunne tage stilling til spørgsmålet. Imidlertid skal man være opmærksom på, at det er ganske sædvanligt, at skattemyndighederne må foretage et skøn, og det er givet, at man ikke vil komme langt ved at anfægte deres evner hertil. Man må i stedet oplyse sagen og argumentere for, hvorfor man skal have fradraget.

*** Nedlægges i forbindelse med kommunalreformen og erstattes af ca. 30 skattecentre.