Klokken er tre om natten, og introlæge i anæstesiologi på Hjørring Sygehus Thomas Vilhelmsen har netop lagt bedøvelse omkring nerven ved hoften på en patient og skal nu skrive et notat om det i journalen.
Han åbner frasedoktor.dk, finder frasen for proceduren, han lige har udført, kopierer den over i patientens journal og skriver, hvilken kanyle han har brugt, og hvor mange milliliter han har givet. Så er det gjort. Notatet er færdigt.
»I stedet for at skulle skrive det hele, kan jeg bruge frasen. Det er ikke meget, der skal skrives ved denne procedure, men jeg har sparet to minutter, vil jeg tro, og det er megafedt, ikke mindst på det tidspunkt«, siger Thomas Vilhelmsen.
Brugen af fraser og standardtekster i forbindelse med skrivning af patientjournaler vokser frem.
Den nye bekendtgørelse om journalføring, der trådte i kraft den 1. juli, åbner op for brugen af det. Der står i paragraf 18:
»Der kan anvendes standardtekster, fraser m.v. i forbindelse med journalføringen, når det sikres, at teksten tilpasses den konkrete patientkontakt, og at der ikke fremgår oplysninger, som ikke er relevante for den konkrete patientkontakt«.
Fraser eller standardtekster bruges allerede i nogen udstrækning, f.eks. i de elektroniske patientjournaler Midt-EPJ og Sundhedsplatformen. Men på forskellig vis og ikke over alt og ikke i alle lægepraksis.
Der var for eksempel ikke noget at hente, da Thomas Vilhelmsen som KBU-læge sad i en praksis i Nordjylland og havde foretaget en børneundersøgelse.
»Det er en type undersøgelse, som jeg havde foretaget igen og igen, og hver gang skulle jeg skrive de samme ting ind i notatet. Det skal skrives ret meget, og man har travlt, når man sidder som ny læge og har et kvarter til at snakke med patienten og også skal skrive et fyldestgørende notat. Så jeg tænkte, om der ikke var et sted, man kunne hente en tekst og så kopiere ind og rette til«.
Det var der ikke.
Thomas Vilhelmsen ringede til sine to studiekammerater fra lægeuddannelsen i Aalborg, Martin Wolder og Mikkel Munk, og de udviklede ideen om frasedoktor.dk og udgør i dag Team FraseDoktor.
Mange sommerhusture og fritidstimer siden var hjemmesiden en realitet. Det var ved årsskiftet 2020/2021. Ugeskriftet har fået to af initiativtagerne i røret for at høre mere.
»Vi har siden haft over 5.000 unikke brugere inde på hjemmesiden og vi kan se, at omkring 1.100 hver måned bruger den. Vi har også fået mange søde kommentarer fra folk. Nogle skriver og fortæller, at de bruger den hver gang, de er på vagt på sygehuse, og det er kanon. Det gør, at vi bliver ved«, siger Thomas Vilhelmsen.
Indtil videre har de indført knap 200 fraser inddelt i forskellige frasekategorier. Men der kommer hele tiden flere til.
Nogle skriver og fortæller, at de bruger den hver gang, de er på vagt på sygehuse, og det er kanon.Thomas Vilhelmsen, introlæge og frasedoktor
Indholdet i fraserne bliver skrevet ud fra Lægehåndbogen og andre kilder.
»Vi har alle tre en del erfaring, men vi ved jo også godt, at vi ikke kan alt. Men vi bruger meget tid på hver eneste frase på at researche og gennemtjekke«, siger Martin Wolder.
Målet er, at alle fraser skal læses igennem og rettes til af en speciallæge. Fraser inden for børneundersøgelser er allerede gennemlæst af en speciallæge.
De glæder sig over at få en hel del faglig feedback.
»En ortopædkirurg henvendte sig om en skulderfrase, som vi havde skrevet. Hans erfaring var, at det kunne ’sidde her og så kunne det stråle derhen’. Det kom selvfølgelig med«, siger Martin Wolder.
Nogle af de ældre læger har meldt tilbage, at de synes, at fraserne er for lange i forhold til, hvad de normalt skriver.
»Men pointen er, at den enkelte læge kan individualisere frasen efter behov. Mange fraser findes både i kort og lang form. Men generelt hører vi, at de synes, det er megasmart, at de så nemt kan smide tekst ind. Det har vi hørt for eksempel ift. den neurologiske undersøgelse, som vi foretager meget tit, når en patient kommer ind med en klage, der kan mistænkes at have noget med nervesystemet at gøre. Den er indøvet og kan udføres meget hurtigt, men når den skal journalføres, sidder man og skriver eller dikterer alt det, man har gjort og undersøgt. Frasen sparer rigtig meget tid her«, siger Thomas Vilhelmsen.
»Nogle vil skrive langt, andre kort. Vi kan ikke hjælpe alle, men mange synes, vores måde er god«, siger Martin Wolder.
Målgruppen for Frasedoktor.dk er blandet.
Det er ikke mindst yngre læger, som gerne vil have større kendskab til de forskellige undersøgelser og hvad, man skal spørge om.
»Hvis man skal slå op i bøger og på hjemmesider, kan det virke uoverskueligt, fordi der er meget at læse. Hvis det derimod er stillet op som et journalnotat, er det komprimeret ned til det essentielle – så kan det fungere som et læringsredskab«, siger Martin Wolder.
Men det er også tænkt som et arbejds- og hjælperedskab, hvormed man kan spare tid og være konkret.
»Måske mest i almen praksis, hvor mange patienter kommer med en isoleret problemstilling. Men både her og på sygehuset er der mange undersøgelser og procedurer, der gentages. Her er der meget tid at spare ved at bruge fraser«, siger Thomas Vilhelmsen.
Der er nogle, der har udtrykt bekymring for, at det bliver en sovepude, hvor lægen bare lægger frasen ind i journalen uden at gøre yderligere.
»Lægen skal rette frasen til, så den passer til den patient, man sidder over for og bruge sin egen kliniske erfaring. Det er i sidste ende op til lægen at gøre sit arbejde ordentligt«, siger Thomas Vilhelmsen.
Tænker I også på at forbedre kommunikationen mellem almen praksis og sygehuse?
»Ja, og også derfor vil vi gerne have feedback. Vi vil gerne vide, hvilke informationer kollegaerne på hospitalet har brug for står i journalen, når vi fra praksis skal sende en henvisning til sygehuset – hvad er det, vi skal huske at spørge om, hvad skal man have undersøgt«, siger Thomas Vilhelmsen.
Han peger på et eksempel: Hvis en praktiserende læge skriver en henvisning til sygehuset for en patient med brok. Så vil frasen angive, hvad den praktiserende læge skal undersøge for – her angiver frasen, at kirurgen gerne vil vide, hvor stort hullet i maven er, brokporten. Under alle fraserne på hjemmesiden er der et felt, der hedder overvejelser. Her står, hvad man skal være opmærksom på.
FraseTeamet bruger mange timer på at lave fraserne, fortæller de; der skal plukkes ud:
»Det kan være svært at huske alle de undersøgelser, man kan lave«, siger Martin Wolder. Det kan et opslag i FraseDoktor.dk råde bod på. Et eksempel er patienten, der har slået sin hånd. Her vil lægen, der ikke har så meget ortopædkirurgiske erfaring måske glemme at undersøge for trepunktsømhed.
»Der ligger en lille knogle inde i håndroden, der hedder scaphoideum, og man skal trykke tre forskellige punkter på hånden for at undersøge, om den kan være brækket. Det vil fremgå af frasen, at der skal undersøges, om patienten er trepunktsøm – og hvis ja, så skal der tages et specielt røntgenbillede for at finde ud af, om der er brud. Her er et almindeligt røntgenbillede af hånden ikke nok. Det kan vi forhåbentlig hjælpe med«, siger Martin Wolder.
Der kommer til stadighed nye fraser til. Det er en lille smule omstændeligt at skulle kopiere dem og sætte dem ind i journalen. Men teamet er i færd med at udvikle software, som vil gøre det muligt at skræddersy fraserne og gøre dem nemmere at bruge. Tanken er, at denne software skal virke på tværs af journalsystemer, og det vil gøre fraserne lettere tilgængelige og mere brugbare.
»Det vil umiddelbart kunne lade sig gøre i almen praksis. Men det vil selvfølgelig kræve, at vi taler med regionerne og almen praksis om, hvilke regler og krav der er, og så vil det kræve aftaler med regionerne«, siger Martin Wolder.
Det er et kæmpe arbejde. Holder det nogensinde op?
»Godt spørgsmål. Jeg ved ikke, om der er nogen ende på det. Men jeg synes, vi er ved at have dækket det mest almindelige og hyppige. Men vi håber, at nogle udefra vil hjælpe med at skrive fraser. Det er der allerede nogle, der gør. Vores håb er, at folk vil byde ind med fraser fra deres respektive specialer, så vi alle sammen kan hjælpe hinanden«, siger Thomas Vilhelmsen.
Faktaboks
Thomas Vilhelmsen: Introlæge i anæstesi og intensiv. Tidl. KBU i almen praksis og akutmodtagelse.
Martin Wolder: KBU-læge i almen praksis, 2. del. Tidl: KBU 1. del i intern medicinsk afdeling, to års vikariat på ortopædkirurgisk afdeling, et år på thoraxkirurgisk afdeling.
Mikkel Munk: KBU-læge i almen praksis, 2. del. Tidl: vikar, ortopædkirurgisk afdeling, uklassificeret stilling, neurologisk afdeling, KBU 1. del på medicinsk afdeling.
Standardtekster har både fordele og ulemper
De skal bruges klogt og tilpasses lokalt, mener henholdsvis overlæge og almenmediciner.
Susanne Scheppan er overlæge og formand for Lægeforeningens Lægeansvarsudvalg. Som sådan har hun siddet med ved udarbejdelsen af de nye journalføringsregler, der er udarbejdet af Styrelsen for Patientsikkerhed. Hun er desuden anæstesiolog på Aarhus Universitetshospital og kender praktisk til at arbejde med fraser – eller standardtekster, som det hedder i Region Midtjyllands elektroniske patientjournal, Midt-EPJ.
Hun peger på, at der både er fordele og ulemper ved standardtekster og fraser.
»Det er fint til visse mere simple procedurer og undersøgelser. De kan hjælpe sundhedspersonen med at huske at få noteret alt, der er gjort. Og eventuelt med at få spurgt om det relevante. Men man skal selvfølgelig altid huske, at notatet skal tilpasses den enkelte patient. Det skal ikke være en sovepude«.
I de nye journalregler står, at unødvendige oplysninger ikke skal med i journalen. Det kan standardtekster understøtte, mener Susanne Scheppan.
»Standardtekster kan betyde, at man kun har det nødvendige med i notatet, fordi man sletter det, der ikke er nødvendigt. Efter Svendborgsagen så vi, at mange læger gik over til defensiv medicin og skrev alt for lange journalnotater. Men har man en standardtekst, og det ligger underforstået, at den skal tilpasses den enkelte patient, så sletter sundhedspersonen det, der ikke er nødvendigt at journalføre ud fra et lægefaglig skøn«.
På Susanne Scheppans afdeling bruges standardtekster i patientjournalen, som afdelingen selv har formuleret.
»På vores afdeling laver en speciallæge et udkast til en standardtekst, som bliver diskuteret på et speciallægemøde sammen med ledelsen. Den lokale formulering giver for mig at se en fordel, fordi der er opnået enighed om den i afdelingens speciallægegruppe – det er også en slags kvalitetssikring«.
Susanne Scheppan vurderer, at standardtekster eller fraser kan forbedre kommunikationen i forbindelse med henvisninger mellem afdelinger på sygehuse og mellem almen praksis og sygehuse.
»En standardtekst eller frase eller en skabelon med felter, der kan eller skal udfyldes, kan sikre, at det er det relevante, der kommer med i henvisningen. Så måske kunne det løse noget af problematikken med afviste henvisninger«, siger hun.
Frasedoktorerne anvender Lægehåndbogens vejledninger, når de skal formulere fraserne. Chefredaktør for Lægehåndbogen er Hans Christian Kjeldsen, som også har praksis i Grenå.
Han oplyser, at Lægehåndbogens redaktion diskuterer brugen af fraser i almen praksis, og at Lægehåndborgen har tanker om at formulere fraser.
»Men det er ikke en beslutning, der ligger lige til højrebenet; der er nogle overvejelser og faldgruber og fordele. Derfor har vi indtil videre begyndt i det små med et par pilotprojekter«.
Om Frasedoktor.dk siger Hans Christian Kjeldsen:
»Jeg synes, det er et godt initiativ. Det er superfedt, når unge læger tænker, her er noget, vi kan gøre lidt anderledes og så kaster sig ud i det. Og jeg tænker også, at et initiativ som dette opstår af et behov«.
Han har roser og forbehold over frasedoktor som hjælpe- og arbejdsredskab for unge læger.
»Jeg synes, de har skrevet noget fornuftigt. Men jeg synes også, at de gaber meget bredt, fordi de både vil favne sygehuse og almen praksis med deres fraser. Men det handler meget om, hvordan og hvorfor man i det hele taget bruger fraser«.
»Jeg tror, som udgangspunkt, at man med fraser skal tænke, for hvis skyld gør vi det her? Lægen kan gøre det nemmere for sig selv og spare tid ved at bruge fraser. Det kan også være en slags defensiv medicin, hvor frasen bliver en tjekliste, hvor man er sikker på, at det hele er med. Og så skal man overveje, om brugen af fraser i journalsystemerne skaber bedre kommunikation mellem kolleger«.
»På den måde kan man sige, at når lægen bruger fraser, bliver patientsikkerheden højnet og behandlingen kvalitetssikret, fordi du har stor reference til vejledningen. Men hvor er patienten?«, spørger Hans Christian Kjeldsen.
For ham drejer det sig om at anvende fraser klogt for at undgå, at ulemperne ved fraser kommer til at dominere.
For der er også ulemper ved at bruge fraser eller i hvert fald faldgruber, mener Hans Christian Kjeldsen.
»Det er en generel risiko ved fraser, at de kan komme til at styre for meget af lægens vej igennem patientbehandlingen, og den risiko bliver større, hvis man gør fraserne for brede«.
Han forklarer, at i almen praksis taler man om patientens del, hvor patienten fortæller, og lægen tier og lytter. Så er der lægens del, her kommer frasen ind, for her stiller lægen spørgsmål til patienten. Og endelig er der den fælles del, hvor læge og patient bliver enige om vejen frem.
»Risikoen er, at frasen bliver en tjekliste over, hvad vi skal huske. Og så får de os lynhurtigt hen i den anden del, hvor lægen stiller spørgsmål. Og man ikke får lyttet til patienten i første omgang«.
»Det handler om at bruge fraserne klogt – man kan sagtens have en åben del og lytte til patienten og så bagefter bruge frasen«.
I Hans Christian Kjeldsen praksis har de allerede – som i flere andre praksis – fraser.
Det er en blanding af noget organisatorisk og noget fagligt. Der er en frase for behandlingsplanen, hvor det første, lægen skal spørge om, er, hvad der er vigtigst for patienten, så er der nogle rent faglige fraser og nogle organisatoriske fraser.
»Her hos os i Grenå har vi lavet fraser, der giver mening for os. Andre praksis vil nok synes, at det er fint, men de vil gerne have noget, der er lidt anderledes.«
Netop den individuelle tilpasning er også årsagen til, at Lægehåndbogen ikke bare kaster sig over udarbejdelsen af fraser.
»Fraser arbejder ned i folks dagligdag. De skal fungere i den enkelte praksis, og derfor skal de bruges som skabeloner til at arbejde videre på og tilpasse de behov, den enkelte praksis har«.
