Fred i vor tid

Vedrørende risiko for krig i Irak har 499 lærere og studerende ved London School of Hygiene and Tropical Medicine den 25. januar skrevet et åbent brev til premierminister Tony Blair med overskriften: »Call to prevent escalating violence« (Carolyn Stephens, BMJ 2003;326:220).

Brevet bakkes op blandt andet af en dansk gruppe bestående af Karin Helweg-Larsen, Niels Rosdahl, Ib Bygbjerg og 19 andre, hovedsageligt læger (Electronic BMJ 3. februar og Ugeskriftet 2003;165:723).

Er fred altid at foretrække frem for krig? Ja, hvis man er militærnægter. Men ligesom de fleste mænd i min generation har jeg været værnepligtig soldat. Jeg er en lille smule stolt af det. Dengang var opgaven at beskytte Danmark mod aggression fra Sovjetunionen. I dag er Danmark ikke umiddelbart truet, men vor statsminister har erklæret sig solidarisk med USA og andre lande, der har hjulpet os i nødens stund. De mener nu, at Irak og dets diktator er en trussel mod verdens sikkerhed. Jeg ved det ikke. Hvem ved det? Det kan under alle omstændigheder kun blive en skønssag, hvorved der også er mulighed for at skønne forkert.

Man kan sige, at tvivlen bør komme freden til gode. Omvendt kan tvivlen være udtryk for beslutningskvalme.

Det siges, at medicinen er den femte statsmagt. Hvis man læser British Medical Journal, kan man godt få det indtryk, at sådan er det. Jeg ved bare ikke, om denne diskussion hører hjemme i Ugeskriftet, så lad mig gøre det kort.

Den britiske premierminister, Neville Chamberlain, mente, at han havde forhindret det, der senere skulle blive den anden verdenskrig. Det var efter, at han i 1938 i München at have haft et møde med Hitler.

Han kom hjem og sagde de berømte ord: »Peace in our time«.