Frede Olesen: Paradigmeskifte vil trække almen praksis op af grøften

Med sundhedsreformen bliver der for alvor rettet op på års ubalance, hvor almen praksis har mistet ti procent af de ca. 3500 praktiserende læger, mens sygehusene har fået 6.000 flere læger.

Det siger Frede Olesen, professor i almen medicin ved Aarhus Universitet.

»Jeg synes, at regionerne er blevet skamrost lige rigeligt, så gode har de heller ikke været. Det er dybest set flovt, at regionerne stiltiende har set på de mange flere sygehuslæger og de færre praktiserende læger. Det er en styringsmæssig fejl af rang, og derfor er det godt, at sundhedsreformen gør op med det. Reformen ser i øjnene, at vi har en ubalance og giver almen praksis en klarere stemme i de 21 sundhedsfællesskaber«, siger Frede Olesen.

Han appellerer dog til de praktiserende læger om at have lidt tålmodighed.

»Der er gået ti år med at køre almen praksis i grøften, og det vil tage nogle år få området op igen. Vi må ikke fortvivle over, at første lille drej på rattet ikke sender os op midt på vejen igen. Vi er som praktiserende læger nødt til at sige til hinanden, at det tager tid, men det skal nok blive godt. De seneste år har der været et politisk paradigmeskifte i forholdet til almen praksis, og sammen med denne reform får vi trukket den næsten dødsagtige pessimisme ud af faget, og det vil alt andet lige stimulere til at ansætte mere personale og udvikle faciliteterne«, siger Frede Olesen.

Generelt ser han positivt på sundhedsreformen, der ifølge professoren endelig vil sætte fokus på den store vækst i antallet af ældre, som vil få sundhedsvæsenet til at bryde sammen, hvis ikke der bliver gjort noget. Og det handler blandt andet om at give kommunerne flere opgaver.

»Den nye enhed, Sundhedsvæsen Danmark, har som styrende enhed potentiale til at udligne skævhederne i landet. Der vil komme mere klare krav til kommunerne, og det vil give en mere ensartet og harmonisk tilgang i kommunerne. Der er nok nogle kommuner, der vil få syre i benene over de skrappere kvalitetskrav, men jeg synes, at det er et enormt plus, at kommunerne bliver inddraget mere«, siger han.

Selv om han ikke er tilfreds med regionernes negligering af almen praksis, understreger han, at reformen godt kunne have været gennemført uden at afskaffe de folkevalgte regioner.

»Jeg havde lige så gerne set, at man havde reduceret regionsrådsmedlemmerne fra 41 til 15 og givet dem bedre arbejdsvilkår og mere præcise opgavebeskrivelser, så de blev ledere af sundhedsvæsnet og ikke bare sygehusbestyrelser«.

Han ser dog også potentielle ulemper i den nye styreform.

»Hvis man skal tage de mere pessimistiske briller på, kan man frygte, at den nye struktur med etableringen af Sundhedsvæsen Danmark som en national overbygning vil kunne betyde problemer, for der er potentiale til at demokratisk tab, hvis ikke man passer på i detailplanlægningen, fordi det kan være svært at stille dem til ansvar. Risikoen er, at det kan blive et statsligt embedsstyre med kikkertsyn ned i et regneark uden fornemmelse for virkeligheden i lokalområdet.«