Frem med høvlen

Går det efter forventningen, træder suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg i kraft i slutningen af oktober. Så skal patienterne ikke længere automatisk henvises til behandling i det private, hvis ventetiden overstiger en måned på et offentligt hospital. De visiterende læger og sygeplejersker skal i stedet tage stilling til, hvilke patienter der har størst behov, og dernæst henvise patienten derhen, hvor der er ledig behandlingskapacitet, det være sig i det private eller i det offentlige.

Det er resultatet af en aftale, som regering, regioner og privathospitalernes brancheforening (SPPD) indgik før sommer-

ferien. Aftalen mellem de tre parter forpligter regionerne til at inddrage de private sygehuse og klinikker, når der skal høvles af listen med ventende patienter, der har vokset sig lang i den to måneder lange konflikt i foråret.

»Det er en effektiv måde at afvikle puklen på, fordi der bliver en bedre udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer, og vi sikrer et sammenhængende sundhedsvæsen,« siger sundhedsdirektør i Region Midtjylland Leif Vestergaard Pedersen. Også SPPD har udtrykt tilfredshed med aftalen.

Folketingets partier forventes at vedtage den nødvendige lovændring, lige så snart de træder sammen i oktober. Sundhedsministeriet oplyser, at processen kan blive fremskyndet, så det kun vil tage omkring en uge at få loven frem til vedtagelse.

Udbud i midt

Endnu har ingen regioner lagt sig fast på en model for det nye samarbejde med den private sektor, men samarbejdsudvalg i hver af regionerne arbejder på at være klar, når suspensionen træder i kraft.

Foreløbig tyder det på, at regionerne i vid udstrækning vil benytte sig af udbud.

Således Region Midtjylland, der nok er nået længst med planerne. Regionen lagde sig i sidste uge fast på et oplæg til, hvilke undersøgelser og behandlinger den formentlig vil sende i udbud.

Det drejer sig om operation for slidgigt i hofter, operation for slidgigt i knæ og kikkertkirurgi i knæled, øjenoperation, MR-skanning og rygoperationer for diskusprolaps og spinalstenose.

Cheflæge på Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skanderborg Sundhedscenter, og medlem af det regionale samarbejdsudvalg, Christian Møller-Nielsen siger: »Med det oplæg er målet, at den samlede aktivitet på det private område bliver på mindst et uforandret niveau i forhold til aktiviteterne under udvidede frie sygehusvalg, sådan som det ligger i aftalen. Med hensyn til kravet om at behandle de mest syge først, skal vi selvfølgelig se på kræft og hjerteområdet. Forudsætningen for, at vi i det offentlige kan leve op til det krav, er blandt andet, at vi skal aflastes på nogle områder via det private. Sammenlagt holder vi også målsætningen om at tage de mest syge først.

Det er områder, hvor patienterne er mest syge, og hvor vi har lang ventetid, som vi lægger i udbud. Og vi ved, at de private klinikker har et højt aktivitetsniveau på de områder, og vi har derfor en forventning om, at de stadig vil kunne tage fra.«

Ikke højtspecialiserede

Der er ingen højtspecialiserede behandlinger på listen over udbud. Christian Møller-Nielsen forklarer hvorfor:

»Vi har tidligt fastlagt nogle helt overordnede principper fra regionens side. Og det vigtigste er, at de behandlinger, som er højtspecialiserede, ikke skal i udbud til private klinikker og hospitaler. Årsagen er, at når nu det offentlige bruger så meget energi på at gennemføre centralisering og specialisering for at sikre den faglige kvalitet, er det uacceptabelt med modsatrettede tendenser. Vi er f.eks. ved at lukke kirurgisk afdeling på Regionshospitalet Silkeborg - et af landets mest produktive sygehuse - for at centralisere blandt andet kolonkirurgi. Og derfor kan vi ikke på den ene side foretage væsentlige ændringer i det offentlige hospitalsvæsen for at sikre en høj kvalitet og så omvendt passivt se på, at man kan starte en mindre klinik i centrum af en provinsby og operere ganske få patienter for sygdomme, som er klassificeret som højt specialiserede.«

Region Hovedstaden er ligesom de øvrige regioner endnu ikke kommet så vidt, at de har indgået aftaler med nogen private sygehuse.

»Vi vil vurdere, hvor der er behov, og så vil vi indgå aftaler på de områder, der har størst kapacitetsproblemer, og hvor der er klinisk behov. Vi forventer også at se på udbud,« oplyser koncerndirektør Svend Hartling.

Private glade for udbud

Meldingen om, at regionerne i en vis udstrækning vil gå efter udbud, modtages med kyshånd af Martin Koch Pedersen, der er direktør for SPPD.

»Vi længe bedt regionerne om at anvende udbud, fordi man så puljer et større antal operationer eller undersøgelser sammen. Det betyder, at det enkelte hospital får mulighed for en bedre planlægning og dermed også kan tilbyde en bedre pris til regionerne. Det muliggør en langt mere effektiv anvendelse af kapaciteten frem for den drypvise tilgang af patienter, hvor der kommer en skulder den ene dag, et knæ den næste og måske en hofte den tredje.«

Martin Koch Pedersen forventer dog, at de private klinikker, der i dag udfører højt specialiserede behandlinger, skal fortsætte med det.

»Det er noget pjat, hvis regionerne ikke vil lægge højt specialiserede behandlinger ud. Der er jo i forvejen private klinikker og hospitaler, der udfører højt specialiserede behandlinger, for eksempel fedmekirurgi og på hjerteområdet. Jeg mener, at det er imod aftalens intention, hvis det fravælges; den går jo på, at der skal bruges den kapacitet, der er i det private.«

Region Midtjylland har en - berettiget - forventning om, at udbudene vil kunne skrue prisen per behandling et stykke under 100 procent af drg-taksten.

Men det forventes ikke, at alle behandlinger, som regionerne sender over i det private, vil komme i udbud. Hvorvidt det i så tilfælde bliver til den pris, der som led i det udvidede frie sygehusvalg er aftalt mellem Danske Regioner og SPPD, eller der bliver aftalt en ny takst, vil tiden vise. Leif Vestergaard Pedersen siger:

»Jeg vil bestemt ikke afvise at indgå aftaler, men det bliver ikke med en forudsætning om, at drg-taksten gælder.«

Retningslinier for prioritering

Ifølge aftalen skal hver region lave retningslinjer for prioriteringen af patienterne, så de mest syge kommer først. Der vil formentlig blive retningslinjer inden for diagnoseområderne. Hver region skal ifølge aftalen have et samlet overblik over den ledige kapacitet i det private og i det offentlige. I Region Midtjylland vil man danne man en slags ventegrupper.

»Når vi har udbudet på plads, og vi har fundet en række faste privat samarbejdspartnere, vil vi over bordet aftale principper for, hvordan visitationen skal foregå, så de mest syge bliver behandlet først,« siger Christian Møller-Nielsen.

Tvivl om effekt

Mens elementerne i forsommerens aftale om, hvordan ventetidspuklen skal afvikles efter en faglig prioritering, er ved at tage form, resterer spørgsmålet: Bliver puklen afvikl et?

Leif Vestergaard Pedersen siger: »Der er ingen tvivl om, at det her er en mere effektiv måde at afvikle puklen på end med det gamle system. Men det betyder ikke, at puklen bliver afviklet. For at gøre det, skal vi i de kommende måneder producere, hvad der skal til bare for at imødekomme den almindelige tilgang; oven i det skal vi så indhente det, vi ikke fik lavet i løbet af konflikten. Vi kunne måske, hvis vi havde pengene. Men det har vi ikke i Region Midtjylland. Vi har ikke råd til at betale personalet og vi har ikke råd til at købe de utensiler, vi skal bruge til det. Jeg tror, at vi til næste sommer har en pukkel større end nogensinde.«

Region Midtjylland har særlige økonomiske problemer for tiden og har netop bebudet en sparerunde på i alt 1,5 milliarder kroner inden udgangen af 2009, blandt andet på sygehusene. Men også i Region Hovedstaden er man afventende:

»Det er helt uafklaret, om puklen er væk næste sommer. Blandt andet afhænger det af, om vi kan lave merarbejdsaftaler med personalet. Her kan vi kun tilbyde et honorar op til et vist niveau, og op i himlen kommer vi ikke,« siger Svend Hartling. Han oplyser, at der indtil videre er taget initiativ til forhandlinger med sygeplejerskerne.

Foreningen af Speciallæger (FAS) oplyser, at der i skrivende stund ikke er indgået flere aftaler med regionerne om såkaldt frivilligt ekstraarbejde. Kun i Region Nordjylland er der p.t. indgået aftale mellem FAS og regionen om frivilligt ekstraarbejde.

Direktør og cheføkonom i Danske Regioner, Kristian Heunicke, siger generelt om regionernes afvikling af puklen:

»Der er en del jokere, der gør det svært at vide, om vi får afviklet puklen. Det er for eksempel uafklaret endnu, hvor mange patienter, der egentlig venter. Vi ved heller ikke, hvor mange penge, vi ender med at betale for behandlinger i det private. Men jeg antager det for sikkert, at vi godt kan høvle af ventelisterne; regionerne har med økonomiaftalen fået penge til en rimelig realvækst.«

Han forsikrer, at regionerne er meget motiverede til at afvikle puklen:

»Står vi med kæmpe ventelister til næste sommer, når det udvidede frie valg genindføres til sommer, ville det blive virkeligt dyrt for regionerne, som så skulle ekspedere de patienter over til behandling i det private.«

Kristian Heunicke afviser forlydender om, at regionerne skulle være interesserede i ikke at skrue aktiviteten for meget i vejret, for det vil blot betyde at regeringen vil sætte yderligere krav til aktiviteten til næste år.

»Den holder ikke. Alene af den grund, at dette års produktion aldrig kan nå at komme særligt højt op, fordi vi stod stille i to måneder under strejken. Så incitamentet fejler ikke noget.«

Puklen

Konflikten stod på fra den 16. april 2008 til den 14. juni. I den periode blev i alt 376.897 operationer og behandlinger aflyst.

Der findes ikke et samlet overblik over, hvor mange patienter der venter. Men opgørelser fra de enkelte regioner viser, at ventetiden for mange operationer og behandlinger er fordoblet sammenlignet med før konflikten.

Indtil Folketinget vedtager at suspendere loven om det udvidede frie sygehusvalg skal patienter til elektive behandlinger behandles efter henvisningsdato.

Fire spørgsmål til Poul Jaszczak, formand for Foreningen af speicallæger (FAS)

1. Hvad synes du om at afviklingen af ventelisterne skal ske efter en faglig prioritering?

Det udvidede frie sygehusvalg er en lov, der ikke har nogen faglig begrundelse, men udelukkende en politisk. Det har vi sagt længe så jeg er glad for at loven bliver suspenderet.

2. Hvad er betingelsen for at prioriteringen nu rent faktisk bliver faglig?

Regionerne må sætte sig ned med fagpersoner - gerne de faglige selskaber - og lægge et fornuftigt fagligt grundlag for prioriteringen, så man er sikker på, at det bliver de patienter, der har mest behov for det, der kommer til først og det ikke bliver økonomi og ressourcer, der afgør rækkefølgen. Der skal fagfolk til at se på de enkelte patientgrupper og komme med anbefalinger, der blandt andet tager højde for, at der også blandt patienter med samme sygdom kan være forskelle i eksempelvis, hvor plaget man er af sin sygdom. Det håber jeg, regionerne tager sig tid til, så der er retningslinier klar, når suspensionen træder i kraft. Men jeg kan godt frygte, at det bliver politiske beslutninger, der afgør det. Ligesom jeg kan frygte, at det bliver de kirurgiske patienter, der bliver prioriteret, frem for de medicinske. I sidste instans må det jo også være en beslutning som den enkelte behandlingsansvarlige læge er dybt inde i, for det er ikke altid disse spørgsmål kan sættes på en entydig formel, der er nedskrevet på forhånd

3. Det er vel også et spørgsmål om økonomi?

Der kører et spil mellem folketingspolitikere og regionerne, hvor regionerne siger, at der ikke er penge nok til at løfte opgaverne på kræftområdet, høvle af ventelisterne, modernisere bygningerne og løfte det hele op i verdensklasse. Folketingspolitikerne er tilsyneladende af den mening, at der er penge nok. Jeg er tilbøjelig til at tro, at det er regionerne, der har ret.

4. Hvad siger du til den nye måde, privathospitalerne skal ind i opgaveløsningen på, med udbud?

Det har jeg ingen problemer med, man kan godt samle nogle ensartede lidelser og behandle dem på samlebånd, det gør man i forvejen. Men privathospitalerne mangler noget i forhold til at lade sig måle på kvaliteten. Vi mangler, at de underkaster sig samme kvalitetsmålinger som de offentlige.