Søren Brostrøm døjer med for meget ørevoks, hans mormor har kun én nyre, han sludrer med sin skraldemand, og han er ikke længere 100-metermester i blæresygdomme. Alt det – men især rigtig mange andre spændende ting om krop og sundhed – kan 6-12-årige børn og deres forældre nu læse om i Søren Brostrøms nye bog om kroppen til børn.
Jeg kan lige så godt sige det med det samme; det er en fremragende bog, både hvad angår tekst, forklaringsmodeller og ikke mindst de skønne og sjove illustrationer. Læs den! Brostrøm er en notorisk stærk kommunikator, men på forhånd var jeg alligevel spændt på, om han kunne formidle relevant og fængende i børnehøjde.
For ud over at hans mor vist var børnelæge, så har jeg ikke kendskab til, at Brostrøm tidligere har været nede i børnehøjde. Men det kan han altså (også). Selv har jeg beskæftiget mig intensivt med formidling af sundhedsstof i børnehøjde i mange år, så jeg ved godt, hvor svært det er at forklare, hvad leverfunktion, immunforsvar eller endda en opportunistisk mave-tarm-infektion er, til et barn på syv år, men alle de tre ting løser Søren let og elegant.
Bogen, som er 60 sider lang med rige og mættede illustrationer, er bygget op omkring først hjernen og sanserne og dernæst en kort gennemgang af de forskellige organer. Indimellem er der krydset med løse faktabokse som f.eks. »Hvorfor har mænd brystvorter?« eller »Hvorfor skal vi egentlig sove?«, og det fungerer også rigtig fint.
»Det er en fremragende bog, både hvad angår tekst, forklaringsmodeller og ikke mindst de skønne og sjove illustrationer«Morten Schrøder, børnelæge
Der tales direkte til børnene i et sjovt sprog, de forstår – »Pranks udløser dopamin« eller »Hvis man har en for kort tyndtarm, er man lidt på skideren« – samtidig med at Søren anerkender, at børn bare ér kloge (»Vi ser med øjnene – det vidste du godt«). Alt det resulterede i stor højtlæsningslyst hos min syvårige datter, som hele tiden måtte begejstringsafbryde mig for at kommentere, reflektere eller endda eksperimentere undervejs: »Far, nu løber jeg helt hen i stuen og holder mig for det ene øje, og så tester vi, om jeg kan se dybde« eller »Vi laver en hjemmetest af rød/grøn-farveblindhed«. Min 10-årige dreng læste selv bogen, også med begejstring og flere opklarende spørgsmål undervejs.
Som nævnt er forklaringsmodellerne gennemgående stærke og nemme at forstå, men særligt sætter jeg pris på bogens grundværdier, f.eks. at alle er helt ens og lige gode uanset hudfarve (og en skøn tegning af et skelet, der står og spekulerer på, hvilken farve »huddragt« den mon skal tage på i dag), at vacciner er en smart opfindelse (heureka!), at ikke alt kan forklares (»Hvorfor kigger vi hinanden forelsket i øjnene, og ikke i ørerne?!«), at man måske skal overveje organdonation, og ja, endda kommer Brostrøm kort og ikkeanmassende en smule omkring transkønnethed.
Som angivet ovenfor er stilen samtidig meget personlig og ærlig, og Sørens begejstring for kroppen lyser ud af bogen hele vejen igennem. Det smitter. Lad mig slutte med mit yndlingscitat fra bogen, en nørdet hukommelsescelle med briller, der siger: »Hov, ham kan jeg da huske, det er ham Tyndskids-Kim«!
Fakta
