Fremtid med folkemøder og fire foreninger og fem formænd

Det bliver efter al sandsynlighed »Model 1«. Med mindre altså, at det bliver »Model 2« (Se Boks 1). Men almindelig, jordnær tolkning af de signaler, der er kommet fra diverse grupperinger i Lægeforeningens regi, tyder nu nok mest på det første.

Holder den analyse stik, vil Læge-foreningen fremover få en mere strømlinet organisation og en samling af indflydelsen.

Det strømlinede ligger først og fremmest i den fremtidige ledelse, som »Model 1« indeholder. Her bliver det vigtigste beslutningstagende sted bestyrelsen, som består af formændene for de såkaldte forhandlingsberettigede foreninger - de nuværende delforeninger samt en forventet ny: Overlægeforeningen (se Boks 2) - samt naturligvis Lægeforeningens egen formand. Han eller hun skal fremover som nu vælges af Repræsentantskabet, som derudover kun skal tage sig af vedtægter.

Fem musketerer

Fem formænd altså, som repræsenterer hvert sit bagland samt det fælles - Lægeforeningen - og som i bedste musketerånd skal sørge for udstrakt koordination.

Fordelen ved at samle de vigtigste beslutninger hos fem »musketerer« er netop en mere direkte koordinering mellem de forhandlingsberettigede foreninger, som jo vælger fire af de fem, og selve Lægeforeningen, som vælger den sidste. Håbet er så, at denne samling af indflydelsen kan lede til en skærpet profilering og en yderligere styrkelse af den måde, som lægernes repræsenterer deres sundhedspolitiske og standsmæssige interesser på.

Den rent fagforeningsmæssige del af sagen - som f.eks. overenskomster - vil som hidtil udføres af de enkelte forhandlingsberettigede foreninger. Men også her tænkes modellen at føre til større koordination, fordi det er de samme personer, der har formandskasket på i de enkelte foreninger og bestyrelseskasket på, når de mødes i den sammenhæng.

Til gengæld vil de enkelte foreningers repræsentantskaber så også skulle tage stilling til stands- og sundhedspolitiske emner i et større omfang end nu. Deres formænd skal jo have mandat til at gå videre med disse emner i Lægeforeningens bestyrelse.

Stormøde

Af »Model 1« følger også, at Lægemødet - som jo er Lægeforeningens repræsentantskabsmøde - skifter karakter. Fremover vil det i ringere grad skulle tage egentlige politiske beslutninger - dem formodes bestyrelsen at tage sig af.

Derimod vil mødet blive det fremmeste redskab for Lægeforeningen til at lægge øret til jorden for at finde ud af, hvad der rører sig i folkedybet ude blandt lægerne i landet. Tænk brainstorming, ideudvikling og inspiration på et stormøde med masser af »menige« deltagere ved siden af lægepolitikere og administrationsfolk. Det tænkes at sikre så stor mangfoldighed som muligt i de synspunkter og ideer, som kommer frem.

Fleksibel i regionerne

Der er andre ændringer på vej i Læge-foreningens struktur end repræsentantskab og bestyrelse. Fremover vil også den regionale repræsentation bliver anderledes end før.

Først og fremmest vil den blive forskellig. I princippet kan det godt ende med, at Lægeforeningen i Region X er repræsenteret ved en telefonsvarer, mens repræsentationen i Region Y består af et fuldt bemandet sekretariat med al mulig infrastruktur fra veludstyrede mødelokaler over højhastigheds-kopimaskiner til djøffer-bistand.

For det skal være behovet ude i de enkelte regioner, der dikterer, i hvor stort omfang Lægeforeningen skal stille sekretariatsbistand til rådighed. Det skal simpelt hen aftales mellem Lægeforeningen og de enkelte forhandlingsberettigede foreninger, som også skal bidrage økonomisk til de regionale sekretariater i forhold til det behov, de har for deres assistance.

Det vil dog være stærkt usandsynligt at se de regionale niveauer svinde helt ind til en telefonsvarer eller lignende - alene PLO har i kraft af samarbejdet med regioner og kommuner en stærk interesse i en gedigen regional repræsentation.

Da den type omkalfatringer ikke lige kan foretages over night, ventes den nuværende midlertidige ordning med lægekredsforeninger at blive forlænget til udgangen af 2008.

På det politiske niveau er tanken, at tillidsrepræsentanterne fra de enkelte forhandlingsberettigede foreninger går sammen i, hvad man måske kunne kalde en plenarforsamling, når det er nødvendigt. Formændene tænkes også at udgøre et forum, hvor de kan koordinere holdninger og samarbejde. Hvis de vil, kan de udpege en talsmand fra deres midte - f.eks. kan opgaven gå på skift. Men det er i høj grad op til dem selv, hvordan lægerne i regionerne vil organisere sig - dog bliver der lavet en standardvedtægt, der præciserer de minimumskrav, der vil være til samarbejdet.

Afgørelser

Forslagene er nu til behandling på såvel PLO's som YL's repræsentantskabsmøder lige inden Lægemødet. I skrivende stund kendes PLO's holdning: den består af en Model 1 plus - fordi PLO ønsker sig flere medlemmer i bestyrelsen - af hensyn til arbejdspresset - samt en større politisk rolle til repræsentantskabet.

Model 1:

Repræsentantskab: Vælges eller udpeges som nu af repræsentantskaberne for de enkelte delforeninger, som skifter navn til »forhandlingsberettigede foreninger«. Får til opgave at vælge eller udpege formanden samt stå for vedtægter.

Bestyrelse: Består af formændene fra de forhandlingsberettigede foreninger samt formanden for Lægeforeningen. Har ansvar for regnskab, budget, kontingent og »andre spørgsmål inden for formålet« - dvs. repræsentation i f.eks. stands- og sundhedspolitiske spørgsmål.

Hvad nu, hvis de ikke er enige i bestyrelsen? Så må man stemme. Formanden for Lægeforeningen har en stemmevægt på 50 pct. af antallet af de medlemmer, som ikke er med i en forhandlingsberettiget forening. Det vil fortrinsvist sige pensionisterne. Resten af formændene i bestyrelsen har en stemmevægt, der svarer til, hvor stor deres forhandlingsberettigede forening er.

Hvem bestemmer politikken? Primært repræsentantskaberne i de enkelte forhandlingsberettigede foreninger, som siden via formændene koordinerer med hinanden og Lægeforeningens formand. Det sker i ovennævnte bestyrelse, hvor alle har sæde.

Hvem står for den økonomiske inter-essevaretagelse? De forhandlingsberettigede foreninger.

Model 2:

Repræsentantskab: Alle medlemmer af Lægeforeningen vælger direkte repræsentantskabet, som skal stå for vedtægter, regnskab, budget, kontingent samt andre spørgsmål og er altså højeste myndighed.

Bestyrelse: Repræsentantskabet vælger formanden og medlemmerne af bestyrelsen. Bestyrelsen varetager de løbende stands- og sundhedspolitiske opgaver, og det er formandens opgave at koordinere i en såkaldt formandsgruppe, så stands- og sundhedspolitikken stemmer sammen med den måde, som de forhandlingsberettigede foreninger varetager deres økonomiske interesser på. Denne formandsgruppe består af formændene for de forhandlingsberettigede foreninger samt formanden for selve Lægeforeningen. Gruppen har ik ke nogen formel kompetence men er udelukkende koordinerende.

Hvad nu, hvis de er uenige i bestyrelsen? Bestyrelsesmedlemmerne har personlige mandater. Det vil sige, at de har en stemme hver - og uenigheder afgøres ved simpelt flertal.

Hvem bestemmer politikken? Det gør repræsentantskabet, hvis medlemmer er direkte valgt af landets læger.

Hvem står for den økonomiske inter-essevaretagelse? De enkelte forhandlingsberettigede foreninger.

Overlægeforeningen går - måske - solo

En af de kommende reformer i Lægeforeningen - helt uafhængig af valget mellem Model 1 eller Model 2 - kan blive, at Overlægeforeningen ikke længere er en del af FAS men splittes ud i en separat delforening - eller rettere »forhandlingsberettiget forening«, som det kommer til at hedde fremover. Overlægeforeningen får altså samme status som f.eks. PLO.

For at kunne komme i betragtning som forhandlingsberettiget forening skal man repræsentere mindst ti pct. af Lægeforeningens erhvervsaktive medlemmer, og det krav opfylder Overlægeforeningen.

Det er dog ikke en udvikling, som skal besluttes på Lægemødet i år. Men Lægemødet forventes at sige god for princippet. Dernæst er det op til de enkelte nuværende delforeninger - i dette tilfælde altså FAS - at vedtage, om de skal splittes op. Det ventes FAS at tage stilling til senere på året.

Ender det med, at Overlægefor-eningen går solo, vil FAS bagefter bestå af 2.400 medlemmer fordelt på ni foreninger, som siden selv skal bestemme, hvordan de f.eks. vælger formand.

Hverken Yngre Læger eller PLO planlægger nogen opsplitning.