Skip to main content

Fremtidens ældre vil kun have det bedste

Journalist Annette Hagerup

15. nov. 2010
5 min.

Den geriatriske patient er qua specialets egen definition en kompleks udfordring og en af dem, der kun vil blive større i takt med, at en gruppe meget selvbevidste og krævende patienter rykker ind på de geriatriske afdelinger: 68-generationen.

Overlæge Trine Sander Pedersen, formand for Dansk Selskab for Geriatri og specialeansvarlig for geriatrien på Herlev Sygehus, er ikke i tvivl om, at 68'erne vil stille langt flere krav, når de selv når en alder, der kræver geriatrisk behandling.

»Vi kan allerede i dag mærke, at 68-generationen stiller høje krav til den behandling, vi yder deres gamle forældre. De ville aldrig finde sig i, at man behandlede deres forældre ringere end et ungt menneske. De stiller ofte krav om den mest avancerede behandling, selv i situationer hvor det vil være tvivlsomt, om deres far eller mor vil kunne tåle en sådan behandling endsige selv ønsker den. Kun det bedste er godt nok«, fortæller Trine Sander Pedersen.

Hun forudser, at sundhedsvæsnet vil få meget svært ved at efterkomme de krav 68'erne - om ikke så mange år - selv vil stille til egen pleje og behandling. »Med de begrænsede økonomiske og personalemæssige resurser, vi i disse år har til rådighed, er det i forvejen mere end svært at give de geriatriske patienter det optimale tilbud i form af pleje og fysisk træning. Intet tyder på, at vi vil have mere personale til rådighed i fremtiden«.

Trods de begrænsede resurser er dagens geriatriske patient en taknemmelig en af slagsen. »Mange er højt op i alderen. De er ikke vokset op i velstandsdanmark og er følgelig ikke så forvænte. som fremtidens ældre vil være«.

Alderdommens sygdomme

Geriatri betyder ordret oversat: læren om alderdommens sygdomme.

Tidligere gik specialet under betegnelsen langtidsmedicin, hvilket dækkede over, at der mest var tale om rehabilitering og genoptræning af elektive patienter, der ikke var akut dårlige.

»Geriatrien er i dag et internmedicinsk grenspeciale, men nok det grenspeciale, der favner bredest, fordi patienterne fejler så meget forskelligt. Længe før, der blev talt om funktionsbærende enheder og fælles akutmodtagelser, var geriatrien på banen med et tværfagligt behandlingsregime. Det bedste resultat opnås, når vi ser patienten allerede ved indlæggelsen, hvor vi kan være med til at lægge en samlet plan for udredning, medicinsk behandling, pleje og rehabilitering. Det geriatriske speciales tilstedeværelse i akutmodtagelserne sikrer patienten et mere effektivt forløb og er absolut påkrævet. Vi har brug for et medicinsk speciale, der kan favne bredt, fordi patientgruppen har flere problemstillinger«, fortæller Trine Sander Pedersen. Hun mærker en stigende efterspørgsel på geriatri og geriatriske kompetencer. »På flere sygehuse etablerer man i disse år geriatri. F.eks. har Region Hovedstaden besluttet, at der skal være geriatri på samtlige regionens sygehuse«.

Flere jyske sygehuse går samme vej

Det geriatriske speciale er ud over bredde også kendetegnet ved tværfaglighed. Trine Sander Pedersen kan sagtens forestille sig, at vi i fremtiden får flere tværdisciplinære enheder på linje med f.eks. de nuværende demensklinikker, som dækker over specialerne geriatri, neurologi og psykiatri. En anden mulighed kunne være klinikker, hvor patienter med svimmelhed/fald/besvimelser udredes af geriatere, øre-næse-halslæger, neurologer og kardiologer.

Når Trine Sander Pedersen selv har valgt geriatrien skyldes det ikke mindst den intellektuelle udfordring, som specialet byder på.

»Der er en stor tilfredsstillelse forbundet med at arbejde med den holistiske tilgang til patienten, som geriatrien indebærer. Patienterne har mange konkurrerende sygdomme og diagnoser, der alle hver for sig har betydning for deres helbredssituation og funktionsevne. De får ofte mange forskellige typer medicin, som kan interagere med hinanden, derfor må geriateren også have en solid viden om klinisk farmakologi og korrekt medicinering. Endelig er det spændende at arbejde med patienter, der har et funktionstab på grund af deres sygdom, og som kræver en indsats, der ikke udelukkende er lægelig. Vi må arbejde tværfagligt og samarbejde med både de pårørende og primærsektoren for at sikre det gode patientforløb.

Vi slipper heller ikke nødvendigvis patienterne, den dag de bliver udskrevet fra afdelingen. En del af behandlingen og genoptræningen foregår i patientens eget hjem. Vi har f.eks. udgående funktioner, hvor personalet fra geriatrisk afdeling tager på hjemmebesøg.

Nutidens ældre er ikke så fortrolige med kommunikation via computer, derfor bruger vi telefonen rigtig meget. Så selvom it vinder mere og mere indpas i sygehusvæsnet i form af bl.a. telemedicin, har computeren sine begrænsinger over for den geriatriske patient.

Man skal huske, at mange af de meget gamle også slås med demensproblemer eller kognitive lidelser. Det er en patientgruppe, der benytter den personlige konfrontation enten på sygehuset eller i konsultationen. Og sådan vil det også blive i fremtiden«, vurderer Trine Sander Pedersen.

Derfor vil jeg være geriater

Jesper Ryg, 37 år, læge og ph.d. kan om fire år kalde sig speciallæge i geriatri. Han går p.t. i en hoveduddannelsesstilling i geriatri på Geriatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Hvorfor har du lige netop valgt geriatrien?

»Den holistiske tilgang, som geriatrien har til sine patienter, tiltaler mig. Jeg kan godt lide, at man som læge har mulighed for at tage sig af det hele menneske med et ofte meget komplekst sygdomsbillede. Den geriatriske patient bliver typisk indlagt for en akut lidelse, der er med til at forværre de 5-6 kroniske sygdomme, han/hun lider af i forvejen. Når du går stuegang på en geriatrisk afdeling, er det ikke kun selve behandlingen, du skal forholde dig til hos den enkelte patient, men en lang række tværfaglige problemstillinger, som også involverer andre faggrupper. Som læge er jeg f.eks. den, der giver pillen, mens sygeplejersken giver plejen, og fysioterapeuten sørger for genoptræningen. Mange faggrupper spiller ind, og på de daglige afdelingskonferencer har sygeplejersker, fysiopterapeuter, socialrådgiver m.fl. lige så meget at skulle have sagt som lægen«, fortæller Jesper Ryg, der ofte må forsvare sit specialevalg, når han er sammen med andre læger.

»Mange tror, at geriatrisk afdeling er et sted, hvor man er indlagt en måned eller mere og nærmest ligger til opbevaring. Det er helt forkert, 30-40 procent af de patienter, der indlægges via akutmodtagelsen, er geriatriske patienter, som i gennemsnit er indlagt hos os i 7-8 dage. De har allesammen en række akutte problemstillinger, hvilket er både meget udfordrende og spændende. Samtidig har man mulighed for at følge med i deres videre skæbne, når de kommer til kontrol i ambulatoriet. Når jeg først får forklaret, hvad specialet virkelig rummer, synes de fleste faktisk, at geriatrien er ganske spændende«.

Han ser også et stort behov for forskning i de ældre patienter. »Dagens ældre kan se frem til et længere liv. Jeg vil gerne være med til at sikre, at de lever længere med et godt helbred«, fortæller Jesper Ryg, som har skrevet en ph.d.-afhandling om osteoporose og hoftebrud.