Fremtidens akutbetjening

Arbejdet med at etablere fremtidens akutbetjening begynder for alvor i 2008. Regionerne har i det forløbne år udarbejdet og vedtaget regionale sygehusplaner, der indebærer, at der skal etableres fælles akutmodtagelser på 21 sygehuse ud over landet, og der er i større eller mindre omfang taget beslutninger omkring det mobile beredskab i regionerne. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er blevet fulgt i et betydeligt omfang, men bestemt ikke i fuldt omfang og bestemt ikke alle steder, og der har været slør i signalerne både fra politikere og læger.

En lægegruppe og andre har bl.a. forsøgt at rejse en debat med afsæt i nogle engelske data, der antyder, at afstand dræber. Det er blevet brugt til at argumentere mod lukning af mindre sygehuse for at skabe de nye store akutmodtagelser. De engelske tal viser ganske rigtigt en stigende dødsrisiko, jo længere ambulancen skal køre ud over 10 kilometer. Men dels er tallene ældre, dels er de baseret på, at vi har et statisk sundhedsvæsen.

Faktum er, at de, som bemander dagens ambulancer, kan gøre langt mere for deres patienter, end det var tilfældet for få år siden. Især, hvis der med ambulancerne sendes en akutlægebil. Derfor bliver påstanden om, at afstand dræber ikke mere rigtig af, at den bliver gentaget, som det skete i en stor morgenavis omkring juletid.

Men det sætter fokus på vigtigheden af det præhospitale eller mobile beredskab som et centralt element ved etableringen af fremtidens akutberedskab. Et element, der er nødlidende i en række af de planer, som regionerne har lagt frem. Af en række forskellige grunde, hvor også lægerne har grund til selvransagelse. Det er logisk, at vigtigheden af et effektivt mobilt beredskab stiger, når afstanden mellem akutmodtagelserne bliver større. Det er derfor en vigtig forudsætning for en effektiv etablering af de nye akutcentre, at det mobile beredskab styrkes.

Der vil være en overgangsperiode på måske ti år i store dele af landet, før de nye store centre og den fælles akutmodtagelse er etableret. Befolkningen vil opleve det som en alvorlig forringelse, hvis der opstår et vakuum i sygehusbetjeningen, der ikke bliver kompenseret af et styrket mobilt beredskab i overgangsperioden, og det vil ikke gøre det politisk nemmere at samle akutmodtagelserne.

Der er et potentiale for at hæve kvaliteten markant af den akutte behandling. En tidlig og systematisk indsats for akutte patienter har givet lovende resultater. Det gælder behandlingen af blodprop i hjertet med ballonudvidelse af kranspulsåren. Traumepatienters overlevelse stiger med veltilrettelagte traumesystemer. Hvis thrombolysebehandling iværksættes inden for få timer, kan skader fra blodpropper i hjernen minimeres, og aggressiv behandling af blodforgiftning har vist lovende resultater. Den nye struktur på akutområdet skal skabe grundlag for, at denne systematik og tidlig indsats i diagnostik og behandling kan udbredes til alle akutte patienter døgnet rundt.

I den forbindelse er speciallægen en central figur. Syge-husvæsnet skal kunne tilbyde specialistbehandling døgnet rundt, og der skal lægges vægt på koordineringen af specialernes indsats. DMS er på vej med en fagområdebeskrivelse af akut medicin, og vi er glade for at kunne udbygge samarbejdet mellem DMS og Lægeforeningen. Der er behov for gennem uddannelse, forskning og anerkendelse at støtte den stigende interesse, der er for at arbejde med akutte patienter også på skæve tidspunkter. Etablering af de nye akutcentre er i øvrigt emnet for en konference den 4. februar mellem Danske Regioner og Lægeforeningen.