Skip to main content

Fremtidens fagbevægelse

Trine Rasmussen og Katrine Henningsen, studerende på RUC i kultur- og sprogmødestudier

2. nov. 2005
5 min.

Nutiden

Senmoderniteten, netværkssamfundet, postmoderniteten, videnssamfundet ... betegnelserne er mange, men uanset hvad vi kalder det - og netop i tråd med de mange betegnelser - kendetegnes samfundet, som det ser ud i starten af det nye årtusinde, af en mangfoldighed af valgmuligheder. Er man fri til at vælge, står man også selv til ansvar for det valgte, og er man ikke tilfreds, er det selvforskyldt - man kunne jo bare have valgt anderledes. Altså valgmuligheder uden sikkerhedsnet.

Solidaritet eller selvtilstrækkelighed?

I den stigende individualisme er selvrealisering og dermed iscenesættelse af livshistorier det der tæller. Men når selvrealisering er i højsædet, er enhver sig selv nærmest, og hvis det vigtigste er at være forskellig fra normen, bliver forskelligheden til normen, og pludselig er alle unikke - men på sam-me måde. Dermed bliver individualismen til masseindividualisme, der grundlæggende må ses som udtryk for de samme ønsker og mål.

Fagbevægelsen i nutiden

Individualismen kan allerede spores i fagbevægelsen, hvor medlemmernes interesse fortrinsvis retter sig mod individrelaterede spørgsmål - særligt lønspørgsmål - mens interessen for generelle fremadrettede eller fagpolitiske problemstillinger er faldende. Ny Løn kan ses som et udtryk for denne tendens. Mens Ny Løn er i overensstemmelse med samfundstendenserne, kan den siges at være i uoverensstemmelse med en fagbevægelse, hvor solidaritet hidtil har været det bærende element.

Fagbevægelsen - hvorhen?

Fagbevægelsens force har igennem tiden været en gensidig udveksling af og forpligtelse til støtte. Rettigheder og lighed var de vigtigste punkter på dagsordenen - og vel at mærke punkter, som man i fællesskab kæmpede for at opnå eller forbedre. Men de massive ændringer, der sker i menneskers arbejdsliv i form af for eksempel teknologisk udvikling og internationalisering, skaber nye, store udfordringer for fagbevægelsen. Fagbevægelsen skal ikke blot være en sikring mod en tilbagevenden til tidligere tiders arbejdsforhold, men også være en guide til nutiden, og den skal i stigende grad kunne forudse og artikulere medlemmernes ønsker og interesser. Det er således et væ- sentligt krav til fremtidens fagbevægelse, at den kan imødekomme de værdier, der bliver dominerende hos medlemmerne. Den stigende værdirelativisme gør det vanskeligt at forudsige, hvilke værdier der bliver mest fremtrædende - blandt mange mulige kan nævnes individets rettigheder og muligheder, frihed, mangfoldighed samt tid. Et er dog sikkert, nemlig at bløde og immaterielle værdier kommer til at spille en større rolle end hidtil.

Uagtet hvilke værdier medlemmernes liv kommer til at forme sig efter i fremtiden, må fagbevægelsen allerede nu tage nogle væsentlige beslutninger, der kommer til at præge den i fremtiden.

  • l Skal fagbevægelsen for eksempel være interesseorganisation for enkeltsager eller skal den håndhæve solidaritet?

  • l Skal den fortrinsvis varetage medlemmernes løn- og ansættelsesforhold, eller skal den være bredere orienteret og arbejde for et bedre samfund?

  • l Skal den styrke valgmulighederne, men samtidigt sikre sikkerhedsnettet?

FAYL og fremtiden

Spørgsmålet er, hvor FAYL står i forhold til disse generelle udviklinger inden for fagbevægelsen. Hvad betyder den faldende solidaritetsfølelse og den stigende individualisme for yngre lægers arbejdsliv? Visse områder vil altid have relevans på tværs af faggrupper, såsom ferie og barsel, og disse områder vil normalt blive forhandlet og diskuteret i større sammenhæng, eksempelvis i AC-regi. Hver enkelt faggruppe adskiller sig dog fra hinanden.

Derudover er der inden for selve faggruppen værdier og karakteristikker, der gør, at yngre læger ikke nødvendigvis følger de generelle tendenser i samfundet. Til eksempel er høj ledighed ikke et problem, der berører yngre lægers umiddelbare arbejdsliv. Lægestanden er karakteriseret af en høj grad af fællesskabsfølelse (en stands-identitet), og det er vanskeligt at forudsige, hvordan denne vil blive påvirket af den mangel på faglig solidaritet, mange fagforeninger oplever i dag.

Vil den stigende individualisering få konsekvenser for værdier, der i dag anses for centrale for erhvervet som læge? Selve individualiseringen er den enkelte læge næsten opdraget med i sin faglige udvikling. Måske er læger allerede så individuelle, at tidens trend blot passer til lægestanden?

På grund af de enkelte faggruppers specifikke karakteristikker er det derfor i første omgang vigtigt, at eventuelle budskaber ikke bliver for generelle, når fagbevægelsen skal kommunikere sin eksistensberettigelse til både eksisterende og potentielle medlemmer. Der eksisterer fælles mærkesager på tværs af alle faggrupper, som kan løses bedst i fællesforbundene. Men de enkelte fagforeninger må se på hvilke værdier og behov lige netop deres medlem-mer har, for på den måde at skabe grundlag for at yde den rette service.

Dialog og demokrati

FAYL skal afgøre, i hvor høj grad organisationen skal fungere som individorienteret rådgivning eller være fremadrettet, fagpolitisk visionær. I denne proces er det vigtigt, at medlemmerne inddrages - ellers forsvinder det demokratiske grundlag, og den direkte indflydelse på beslutningerne er ikke længere i centrum. Medlemmerne skal være med til at definere vejen, og FAYL må derfor udnytte de fordele, foreningens opbygning giver i forhold til at inddrage medlemmerne i beslutningerne.

En af disse fordele er, at bestyrelsens medlemmer er fungerende læger, hvilket giver større mulighed for at have fingeren på pulsen, hvad angår yngre lægers arbejde i dagligdagen. Dermed er grunden lagt for dialog mellem medlemmerne, bestyrelsen og sekretariatet. FAYL har en høj grad af organisering sammenlignet med andre faggrupper (FAYL ca. 98% mod 83% på landsplan), hvilket bevirker, at størstedelen af faggruppen kan blive hørt. Så FAYLs opgave er ikke at få flere medlemmer i deres gruppe, men at aktivere og delagtiggøre dem i den demokratiske proces i foreningen.

Fagbevægelsens nye profil

Spørgsmålet er, om solidaritet er et slidt begreb, der fremkalder for mange blafrende røde faner på nethinden. Er det tilfældet, kan en del af løsningen for fremtidens fagbevægelse være at fokusere på andre, nye begreber, der signalerer forandring og nye tider. Mens solidariteten er gensidighed i forpligtelser, sammenhold og det at være fælles om ansvaret, er individualismen hævdelsen af det enkelte menneskes værdi og dets ret over for andre mennesker, samfundet og staten. En sammenfatning af disse ellers modstridende overbevisninger vil give fagbevægelsen fornyet styrke gennem synergieffekten.

Relaterede artikler:

Lægeforeningens struktur må laves radikalt om. Interview med formand Erik Jylling. Ugeskrift for Læger nr. 35, 2002; 164: 4114-19.

FAS og P.L.O.s kommentar i Ugeskrif t for Læger nr. 36 2002; 164: 4218-19.

FAYL må mobilisere den kollektive intelligens og handlekraft. Ugeskrift for Læger nr. 39, 2001; 163: 5422-25.

Fagpolitisk selvtilfredshed velanbragt? Ugeskrift for Læger nr. 38, 2001; 163: 5256-58.