Bornholms Hospital skal i de næste to år være en slags laboratorium for fremtidens hospital. Lægerne glæder sig, men hvor meget rykker det i virkeligheden, spørger en overlæge.
”Vi står ved en skillevej i sundhedsvæsenet, hvor vi er nødt til at åbne os mod samfundet. Hvorfor skal patienter tage fri fra arbejde for at komme i ambulatoriet? Hvorfor kan de ikke komme kl. 20.00, ligesom man kan handle ind eller sende pakker om aftenen? Hvorfor skal man som kroniker til kontrol hver tredje måned? Hvorfor kan det ikke være hver anden måned, hver femte måned, eller måske kan det klares over telefonen, hvis det var lige så godt eller bedre for patienten?”
De retoriske spørgsmål bliver listet op som perler på en snor af Niels Larsen, direktør på Bornholms Hospital. Og han har naturligvis svar på dem alle: Alt kan i princippet lade sig gøre, så længe det giver værdi og effekt for patienten.
Fakta
Niels Larsen og resten af Bornholms Hospitals 562 ansatte har i de næste to år fået carte blanche af Region Hovedstaden til at være en slags laboratorium for, hvordan fremtidens hospitaler kan drives anderledes. Regionen beskriver selv forsøget som, at hospitalet kører på administrativt ”frihjul”, der betyder, at hospitalet skal styre efter, hvad der giver værdi for patienten, frem for som i dag at fokusere på, hvor mange det behandler af øens ca. 39.000 indbyggere og de ca. 600.000 turister og andre, der årligt besøger klippeøen.
Og det er denne værdi for patienten – og ikke for systemet – som Niels Larsen og Jonas Egebart, vicedirektør på Bornholms Hospital, næste år vil jagte svaret på. Væk er barrieren, der hedder aktivitetsbaseret styring, så økonomien ikke længere afhænger af antallet af operationer eller ambulatoriebesøg, og ind er kommet rammestyring og muligheden for at kaste ”det plejer vi at gøre” op i luften for at se, om det kan gøres på en anden måde, der giver mere værdi for patienten.
”Vi regner ligesom de fleste i sundhedsvæsenet ikke med flere penge eller flere læger i de kommende år, så det handler om at få flyttet pengene derhen, hvor de giver mest effekt og værdi for patienten. Men lige så vigtigt er det at øge effekten pr. brugt skattekrone”, forklarer Jonas Egebart og kommer straks med et eksempel:
I dag får alle landets ambulatorier en takst pr. besøg. Men hvis nu nogle af patienterne kan nøjes med at ringe ind til en speciallæge, går hospitalet glip af taksten for et fremmøde, der er højere end taksten for en telefonisk kontakt. Og så er det økonomisk bedre at få patienten ind til en ambulatorietid, selv om det måske kunne klares på en anden måde.
Aftaler skal puljes samme dag
”DRG-systemet er ikke kun den onde skurk i dette spil, for naturligvis skal en afdeling have flere penge, hvis de har 100 operationer, end en afdeling, der har ti operationer, så derfor giver det mening at afregne for aktivitet. Men det har bare en bivirkning, for det giver ikke de store incitamenter til at lægge aktiviteten om, hvis det var bedre for patienterne. Nu prøver vi uden den barriere og ser, hvad vi kan gøre”, siger Jonas Egebart.
Nogle af de største forandringer vil ifølge hospitalets to chefer ske på ambulatorierne. Det kan ikke være rimeligt, understreger de begge, at patienterne skal have aftale med en speciallæge en dag og en anden speciallæge en anden dag. Det er for bøvlet for patienten, så derfor skal alle aftaler puljes, så patienten ser alle relevante speciallæger samme dag. Desuden vil de indføre det, som de kalder fleksible ambulatorier.
”Lige nu får alle en fast tid, men fremover kan man få en fleksibel tid, der også indebærer, at man kan ringe ind til en speciallæge og måske overstå samtalen på ti minutter. På den måde reducerer vi det, der ikke giver værdi for patienten, og frigiver ressourcer til patienter, der måske har brug for 30 minutter eller mere med en læge. Det kan betyde, at en læge den ene dag har tre patienter mod helt op til 30 i dag. De 27 andre skal så have en anden ydelse, som kunne være færre besøg hos lægen eller telefonkonsultation med lægen”, siger Niels Larsen, mens Jonas Egebart uddyber telefonkonsultation med speciallægen.
Der er store intentioner, men hvor meget ender som tom snak, når idéerne møder virkeligheden. Og hvor meget ved vi egentlig om, hvad patienterne ønsker. Lotte Clevin, overlæge på Kirurgisk og Anæstesiologisk Afdeling på Bornholms Hospital.
Vi skal opføre os som en bank
”I almen praksis er der typisk telefontid om morgenen, hvor man som patient kan snakke med sin læge. Mange sundhedsydelser sker i dette tidsrum, men vi har ingen tradition for, at man som patient kan ringe til sin speciallæge på hospitalet. Hvorfor er der ikke det? Hvis man som kroniker går fast i et ambulatorium, burde der være fast telefontid, så man efter en måned kan ringe ind, hvis man er utryg, i stedet for at vente til den næste ambulatorietid. Det skal være patientens behov, der styrer, og ikke vores behov for vagtplanlægning, der styrer”, siger Jonas Egebart.
Og på samme måde sætter de også spørgsmålstegn ved fast kontrol af kronikere.
”De aftaler kunne måske individualiseres. Hvorfor skal der være kontrol hver tredje måned? Hvorfor ikke hver fjerde måned eller hver femte eller noget helt tredje? Vores opgave er at fordele de samme ressourcer ud på en anden måde”, siger Niels Larsen.
Hvad angår indlagte patienter og stuegang, vil Niels Larsen og Jonas Egebart gerne have, at hospitalet opfører sig som en bank.
”Når du skal til møde med din bank, forventer du, at der er et fast tidspunkt, at du ved, hvem du skal snakke med og om hvad. Når du som patient eller pårørende skal møde din læge til stuegang, ved du ofte ikke, hvem, hvornår og hvor længe eller præcis hvad dagsordenen er. Derfor vil vi gerne kunne garantere klare aftaler, men det betyder store logistiske udfordringer, for lige nu er logistikken mere styret efter vores behov end patientens behov”, siger Jonas Egebart.
Ikke alle kan gå hjem kl. 16.00
Alle disse store ændringer vil også betyde store ændringer for lægerne. Så når Niels Larsen gerne ser, at man kan lave en ambulatorieaftale kl. 20.00 om aftenen, kræver det, at flere læger er på arbejde om aftenen.
”Det kræver naturligvis, at alle vores ansatte ændrer deres opfattelse af den måde, de arbejder på, for det vil betyde, at lægerne nok skal arbejde på andre tidspunkter i døgnet. Vi kan ikke alle gå hjem om eftermiddagen, hvis vi skal åbne os mod samfundet og se, hvad patienternes behov er. Jeg hører tit argumentet, at vores ansatte jo også skal have familielivet til at hænge sammen, og det skal selvfølgelig tænkes ind i det, men vi er alle nødt til at ændre indstilling, hvis det skal lykkes”, siger Niels Larsen.
Også samarbejdet med øens praktiserende læger og kommunen vil ændre sig.
”Ca. 1 pct. af patienter med kroniske lidelser står for 20 pct. af forbruget i sundhedsvæsenet, så derfor begynder vi med at fokusere på den gruppe. Vi vil gerne have, at alle sektorer er mere opdaterede på de patienter, så derfor forestiller vi os konkret, at vi hver dag 12.30 opdaterer hinanden på, hvad der skal ske med patienterne. Det handler om måske i alt tre patienter pr. praktiserende læge på øen, så omfanget er ikke stort, men vi fokuserer på dem med størst behov”, siger Jonas Egebart.
Den nye virkelighed
Finn Thomsen Nielsen er ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Bornholms Hospital og ser frem til at blive udfordret.
”Dette projekt er både relevant for patienterne og for mig som læge. Som systemet er i dag, bliver vi straffet økonomisk for eksempelvis at samle en patients aftaler på en dag, men nu kan vi gøre ting smartere uden at blive straffet for det. Og så ser jeg frem til det øgede samarbejde med almen praksis og kommunen, så vi med især kronikere kan få en mere grundig udskrivning”, siger Finn Thomsen Nielsen.
Han bliver ikke skræmt over, at lægerne måske skal arbejde på mere skæve tidspunkter for at tilgodese patienternes behov.
”Det kan være en ulempe for læger med små børn, men ligesom ansatte i en butik er vi serviceorganer på hver vores måde. Vi skal være til service for patienterne, og det bliver den nye virkelighed”.
Også Lotte Clevin, overlæge på Kirurgisk og Anæstesiologisk Afdeling på Bornholms Hospital, glæder sig.
”Dagkirurgi er mit hjertebarn, så det er vand på min mølle, at vi nu får mulighed for at prøve, hvor enkelt og smidigt vi kan gøre det for patienterne”, siger Lotte Clevin.
Men hun har også bekymringer for, hvor meget projektet egentlig rykker.
”Der er store intentioner, men hvor meget ender som tom snak, når idéerne møder virkeligheden. Og hvor meget ved vi egentlig om, hvad patienterne ønsker. Desuden vil det være oplagt, hvis man også tager alle ansattes overenskomster op til revision, for hvis vi som læger skal til at arbejde på andre tidspunkter – og det kan jeg som udgangspunkt godt forestille mig – skal vi også kigge på overenskomsterne for sygeplejersker og sekretærer”, siger Lotte Clevin.
Læs også: Region vil styre hospitaler efter kvalitet - og ikke kvantitet
