Fremtidens Lægeforening: Hvor meget vil I ofre for at tale med én stemme?

»Lægeforeningen skal forblive den fremmeste varetager af lægernes interesser.«

Sådan lyder den første sætning i kommissoriet til det udvalg, som af sidste års Lægemøde fik til opgave at fastholde denne tilsyneladende selvfølgelige sætning som virkelighed også i fremtiden.

I en tid, hvor det bliver mere almindeligt at fravælge faglige og politiske organisationer for at shoppe rundt mellem dagens tilbud af billige forsikringsordninger, skal også en Lægeforening nemlig slås for, at standen faktisk opfatter den som det sted, hvor man som læge naturligvis hører til.

Enighed om oplægget

At det ikke er en selvfølge, erkendes i kommissoriets anden sætning: »Det kræver en løbende opmærksomhed på omverdenens og medlemmernes krav til organisationen.«

Lægeforeningen må vise, at den er pengene værd: At den er standens samlingspunkt. At den effektivt kan varetage lægernes interesser. At den kan gøre sig gældende, når der skal laves sundhedspolitik.

Tre arbejdsgrupper - bredt sammensatte - har frem til Lægemødet gransket de tre områder: Standsspørgsmål. Forhandlingsområdet. Sundhedspolitik. Tre omfangsrige rapporter kom der ud af det, og det oplæg, som udvalget skrev på grundlag af dem, blev diskuteret på Lægemødet.

Lægemødet skulle ikke træffe beslutninger om oplægget, men debatten afspejlede en bred opbakning til, at en fornyelsesproces er uomgængelig.

PLO's formand Michael Dupont kommenterede bl.a. de bemærkninger, der fremkom i debatten om vigtigheden af at »gå i takt«:

»Det tror jeg bliver mere vigtigt end nogen sinde med den nye regionalisering. For vi skal ikke kun gå i centralt - det skal også gøres ude i regionerne. Det er vores eneste chance for at sætte et ordentligt sundhedspolitisk præg på de kommende regioner og på fordelingen af de sundhedspolitiske opgaver. Modtagelsen af akutpapiret - hvor vi pludselig talte med én stemme - siger vist det hele.«

Jesper Poulsen opsummerede debatten:

»Der er én ting, jeg ikke har hørt i denne debat: Ingen har været oppe og sige, at de ved læsningen af de tre rapporter har fundet noget helt andet end det, som I ønsker, at Lægeforeningen skal arbejde med i fremtiden.

»Det ser ud til, at rapporterne giver en god beskrivelse af, hvad det er, I synes, foreningen skal beskæftige sig med. Den næste fase bliver at finde ud af: Hvordan?«

I en sidebemærkning til de lægestuderende, som tidligere havde erklæret, at FadL er parat til et samarbejde, sagde Jesper Poulsen, at »i hvert fald i Hovedbestyrelsen har vi meget svært ved at forestille os en omstrukturering af Lægeforeningen, hvor man ikke tænker de lægestuderende med i billedet«.

Hvor langt vil I gå?

»Den kommende Hovedbestyrelse vil sørge for, at processen fortsætter lige så transparent som hidtil, og dermed prøve at inddrage flest mulige medlemmer i processen«, sagde Jesper Poulsen.

»Der blev talt meget om at gå i takt og tale med én stemme. Det synes jeg, lyder godt. Det er som regel det, der skal til for at slå igennem. Men det rører også ved det, som er Lægeforeningens eksistentielle problem: at der er forskellige typer læger med forskellige interesser, og at de derfor for øjeblikket er organiseret på forskellig vis. Hvor vidt er man villig til at gå for nemmest muligt at kunne tale med én stemme, og i fællesskab have størst gennemslagskraft? Det er spørgsmålet, som skal besvares, og det skal afklares i det kommende år: Hvor meget vil man én stemme? Hvor meget vil man gå i takt? Hvor stor risiko er man villig til at løbe for at blive kørt over på sine særinteresser?

På Lægemødet i 2006 skal der fremlægges et beslutningsgrundlag, der gør det muligt at tage et eller flere skridt mod en ny struktur i Fremtidens Lægeforening. Vi har lagt grundlaget. Det er i det kommende år, der skal træffes valg, og politikken gøres klar: Nu skal interessenterne ud af busken og melde ud: Hvad er det, de vil? Hvor langt vil de gå? Og så håber vi, at bukserne kan holde. At enigheden om at tale med én stemme består. At man er så indstillet på at gå i takt, at det kan lade sig gøre at lave noget nyt og bedre.«