Fri adgang til Ugeskriftets artikler kan underminere grundlaget for at publicere forskningsartikler

Forskningsministerens ønske om at give fri adgang, open access, til forskningsresultater er sympatisk. Men det efterlader et stort spørgsmål: Hvem skal betale for at få forskning ud til befolkningen?

»Underdanmark ryger mest og tidligst«. Sådan lød overskriften på en artikel i Politiken i begyndelsen af oktober [1]. Artiklen handlede om, at gennemsnitsalderen for rygestart er faldet for både mænd og kvinder ifølge en ny undersøgelse fra Kræftens Be-kæmpelse offentliggjort i Ugeskrift for Læger [2]. Den samme undersøgelse blev også omtalt i Berlingske Tidende og flere andre af de landsdækkende medier.

Næsten hver uge finder forskningsresultater, som er publiceret i Ugeskrift for Læger, vej til de danske nyhedsmedier. Nogle gange er selve forskningen betalt af fondsmidler andre gange af offentlige midler, og ofte er der tale om arbejde, som forskerne udfører i deres fritid.

Inden for den lægevidenskabelige forskning er det afgørende, at resultater formidles og tolkes korrekt, ellers kan de ikke bruges til at forbedre behandlingen. Derfor er det meget vigtigt at have et kvalificeret panel af redaktører og bedømmere, som kan sikre, at der er hold i de tilsendte artikler rent videnskabeligt, før de publiceres. Det koster mange penge at drive den slags udgivervirksomhed. Ugeskriftet modtager hvert år over 650 manuskripter, som skal læses og bedømmes. Seks lægelige redaktører bedømmer manuskripterne i første omgang. Derefter går de videre til de eksterne bedømmere, typisk andre danske læger, som ikke får honorering for ulejligheden med at bedømme. Manuskripterne går gerne flere gange frem og tilbage mellem redaktion, bedømmere og forfattere. Sproget skal være i orden. Det samme skal grafer og tabeller inden publicering på net og papir.

Ugeskrift for Læger har i mere end 150 år offentliggjort resultater af forskning udført af danske forskere inden for det lægevidenskabelige område, og bladet er formentlig det største peer review'ede tidsskrift i Danmark med ca. 90.000 unikke læsere hver uge.

Indtil for et år siden var der helt fri adgang til alle forskningsartiklerne i Ugeskriftet, men da både abonnementsindtægterne og annonceindtægterne er faldet drastisk, har det været nødvendigt at skære både i bemandingen ved fremstillingen af bladet og i antallet af udgivne numre. Vi har også været nødt til at indskrænke den frie adgang til hjemmesiden, så det kun er medlemmerne af Lægeforeningen, som har gratis adgang. Alle andre må betale for at få adgang til artiklerne på net eller print.

Samtidig har vi i Danmark fået en større debat om fri adgang til alle forskningsartikler på nettet. I forvejen er mange videnskabelige tidsskrifter hårdt ramt af en dårlig økonomi. Først faldt portostøtten væk, så sivede abonnenterne i takt med, at alt materiale kunne læses kvit og frit på nettet. I Foreningen af Danske Videnskabsredaktører frygter man en afvikling af dansk videnskabsudgivelse [3]. Derfor er forslaget om open access trods det sympatiske i tanken problematisk, fordi det kan få den helt modsatte effekt end den tilsigtede, nemlig mindre dansk forskning til befolkningen.

Konkret står Ugeskriftet med det problem, at open access vil underminere Ugeskriftets økonomi. Skal medlemmerne af Lægeforeningen betale mere i kontingent, for at alle kan få adgang til forskningsresultater? Eller skal vi drosle ned i vores offentliggørelse af videnskabelige artikler? Der er jo nogen, der skal betale, og det er det dilemma, vi står over for, hvis forskningsministeren vil gå videre med sit forslag om helt fri adgang til alle forskningsresultater [3].

Korrespondance: Torben Kitaj , Ugeskrift for Læger.E-mail: tki@dadl.dk

Interessekonflikter: Ingen