Frit lejde til kæmpe sponsorgaver til hospitaler og hospitalsafdelinger

Medicinalfirmaer donerer frit og uhindret op til flere hundrede tusinde kroner til hospitaler og hospitalsafdelinger. Dermed undgår både de og lægerne, der modtager pengene, at ligge under for den regel, der ellers skal sikre, at læger og industri fremstår som uafhængige af hinanden. Og det er ikke særlig smart, vurderer det etiske nævn, som holder øje med industrien og lægerne. For pengene kan være med til at skabe et uheldigt afhængighedsforhold:

»Vi synes, det ser mærkeligt ud. Pengene er med til at skabe tættere forhold mellem firmaerne og lægerne«, siger landsdommer Kaspar Linkis, som er formand for Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet (NSL).

I loven står, at lægemiddelfirmaer ikke må give, tilbyde eller love medicinalpersoner økonomiske fordele ... Bemærk ordet medicinalpersoner - det vender vi tilbage til.

Formålet med loven er, at parterne forbliver uafhængige af hinanden, så patienterne kan være sikre på, at det udelukkende er deres interesser, lægerne varetager.

Egentlig er det Lægemiddelstyrelsen, som skal sørge for, at loven overholdes. Den har imidlertid uddelegeret arbejdet til nævnet. Her har vurderingen entydigt været, at sponsorstøtte til for eksempel navngivne hospitalsafdelinger giver den virksomhed, som betaler pengene, en uacceptabel goodwill gevinst, som måske kan få betydning for, hvilke præparater lægerne vælger at behandle patienterne med på den pågældende hospitalsafdeling. Derfor har nævnet fremlagt ti sager over for Lægemiddelstyrelsen.

Men Lægemiddelstyrelsen mener ikke, at der er noget problem. Nævnet mener, at ordet medicinalperson skal fortolkes bredt og i henhold til lovens ånd også omfatte hospitalsafdelinger, foreninger af afdelinger og sygehuse. Mens Lægemiddelstyrelsen holder sig bogstaveligt til ordet person - forstået som for eksempel læge.

Det lyder, som om der er tale om et hul i loven?

»Ja, det kan du godt sige«.

I øjeblikket overvejer Lægemiddelstyrelsen, om den skal tage sagen op med departementet med henblik på at få ændret bekendtgørelsen. Nogle af sagerne har tidligere været omtalt i Ugeskrift for Læger (2008;170(33):2416). Gennemgangen viste, at firmaerne frit og uden problemer kunne donere flere hundrede tusinde kroner til eksempelvis databaser på en hospitalsafdeling.

Det åbner vel også for, at firmaer kan give ualmindelig store gaver, rejser og middage til læger, sygeplejersker og andet plejepersonale - så længe det ikke gives til enkeltpersoner, men til en hel afdeling eller sygehus?

I Lægemiddelstyrelsen understreger specialkonsulent Morten Dahl Nielsen, at den problemstilling har de ikke taget stilling til.

»Vi har set på, om medicinalfirmaer eksempelvis kan sponsorere hospitalsudstyr til et sygehus eller give penge til en forening bestående af hospitalsafdelinger, som driver en database. Vores vurdering er, at det må de gerne. Vi har forholdt os til, hvem modtageren af gaven er. Når det er en gave til offentlige sygehuse, sygehusafdelinger eller foreninger af offentlige sygehusafdelinger, så er vores vurdering, at det ikke er i strid med reklamereglerne. Men det er rigtigt, at firmaerne i princippet kan give pengegaver til sygehusafdelinger, uden at vi kan styre, hvad afdelingerne bruger pengene til«, siger han.

Lægemiddelstyrelsen har bedt om Lægemiddelindustriens syn på sagen, ligesom de venter på svar fra Dansk Medicinsk Selskab. Når disse svar er på plads, vil styrelsen drøfte sagen med departementet og vurdere, om reklamereglerne skal ændres.