Frit sygehusvalg stadig kun i teorien?

Lone Tholstrup har længe haft mistanke om, at hun har galdesten, så hun beder sin egen læge om en undersøgelse. Den 28. oktober 2003 henviser han hende derfor til scanning på Sygehus Fyn Nyborg. Den 20. november viser scanningen, at hun har masser af galdesten - endda ret store. En uge efter henviser hendes egen læge hende til operation, og sygehuset bekræfter henvendelsen den 2. december. Den 8. januar indkaldes Lone Tholstrup til samtale angående operation. Her får hun at vide, at sygehuset ikke kan sige noget om ventetiden, men hun vil blive indkaldt med 2-3 ugers varsel. Hun beder om at blive skrevet på afbudslisten, da hun er pensionist og godt kan komme med kort varsel.

Da hun den 3. marts endnu ikke har hørt fra sygehuset, undersøger hun selv sine muligheder for operation på andre sygehuse via venteinfo på internettet og erfarer, at Privathospitalet H.C. Ander-sen Klinikken i Odense kan tilbyde operation allerede den 10. marts. Det ringer hun til Sygehus Fyn Nyborg og fortæller, samtidig med at hun gør opmærksom på, at tidsfristen på de højst to måneders venteliste, som loven foreskriver, ikke er overholdt. Desuden gør hun opmærksom på, at sygehuset på intet tidspunkt har oplyst hende om, at de ikke kunne overholde tidsfristen. Derfor beder hun nu sygehuset om at viderehenvise hende til privathospitalet.

Allerede samme dag ringer Sygehus Fyn Nyborg hende op og tilbyder hende operation dagen efter klokken 10. Det bliver dog klokken 16 efter en hel dags fastende venten.

Modvilje

»Sagen er ikke enestående. Mønstret i denne historie er helt typisk«, siger indehaveren af Privathospitalet H.C. Andersen Klinikken, Jens Pilegaard. Han - og mange af hans patienter - kan fortælle dusinvis af lignende historier, der allesammen peger på, at loven om frit sygehusvalg samt det udvidede frie sygehusvalg administreres, som vinden blæser. Eller om man vil: som sygehusene selv synes.

Det frie sygehusvalg giver som bekendt patienter ret til selv at vælge, hvilket sygehus de vil behandles på, såfremt der er plads, og de selv vil afholde udgifterne til transport. Det udvidede frie sygehusvalg betyder, at det lokale sygehus skal henvise patienter, der kommer til at vente mere end to måneder, til behandling på et andet offentligt eller privat hospital. Samt at sygehuset har pligt til at informere patienten om denne ret. Taxameteret begynder nedtællingen til de to måneder den dag, sygehuset modtager henvisningen til behandling.

Der er da også lavet pjecer, der informerer patienterne om deres rettigheder, og der er sendt breve ud til sygehusene om, hvordan loven skal efterleves. Så det burde ikke være så svært.

»Men jeg må indrømme, at jeg efterhånden oplever det nærmest som en modvilje fra de offentlige sygehuses side«, siger Jens Pilegaard fra H.C. Andersen Klinikken.

De stærke kommer til

»Det ser unægtelig ud, som om de patienter, der ligesom Lone Tholstrup, har læst loven og har vilje, viden og kræfter til at klage - de kommer til. Oftest indkaldes de lynhurtigt til operation på det offentlige sygehus, de allerede står på venteliste hos, som i Lone Tholstrups tilfælde. Eller også kan de pludselig godt blive henvist til os eller til et andet hospital i en fart. Men der skal klager til fra patienternes side. Og det er langtfra alle, der kender deres ret til at blive behandlet inden for to måneder«, siger Jens Pilegaard.

Det tyder altså på, at patienterne ikke informeres godt nok om deres rettigheder. Det bekræfter flere af Jens Pilegaards patienter. Eller de fejlinformeres direkte. En kvindelig patient på Odense Universitetshospital fik for eksempel at vide, at der var et års venteliste til den operation for knyster, hun skulle have. Hun henvendte sig derfor til H.C. Andersen Klinikken og fik her oplyst, at de godt kunne udføre operationen. Men da hun bad Odense Uni-versitetshospital om at sende hendes papirer til privathospitalet, oplyste man hende om, at H.C. Andersen Klinikken ikke udførte den slags operationer. Hun henvendte sig derpå til amtets patientrådgivning, der også mente, at H.C. Andersen Klinikken ikke kunne lave operationen. Først da hun bad patientrådgivningen om at tjekke det en gang til, viste det sig, at hun alligevel godt kunne henvises til klinikken.

Andre eksempler viser, at mindre vedholdende patienter ofte ender med at opgive at klage og i stedet vælger selv at betale operationen på privatklinikken.

Handler det om penge?

Hvad skal man tro? Er det historien om, at de amtslige sygehuse af princip ikke bryder sig om at overlade opgaver til privathospitaler? Er det privathospitalerne, der er grådige og vil hapse patienter fra det offentlige? Eller er det historien om, at en socialdemokratisk domineret forvaltning ikke har lyst til at effektuere en lov, der er vedtaget af en borgerlig regering? Eller at de medarbejdere, der er sat til at forvalte loven, simpelthen ikke er informeret godt nok? Eller handler det i bund og grund om penge?

Ifølge Sundhedsministeriet er vilkårene lavet, så det ikke burde være en ekstra udgift for de offentlige sygehuse at henvise patienter til andre sygehuse. Men det er en sandhed med modifikationer, mener tidligere overlæge Jørgen Pless, der er medlem af Sygehusudvalget i Fyns Amtsråd.

»Selvom det udadtil ser ud til at være udgiftsneutralt for de amtslige sygehuse at videresende patienter til andre offentlige eller private sygehuse, så er det ikke helt tilfældet. Hver gang et offentligt sygehus videresender en patient til behandling et andet sted, modtager de en regning på 100% af den såkaldte DRG-værdi, der er en standardværdi på omkostningerne. Hvis de derimod selv udfører operationen, så koster det dem kun omkring 70%. Og det betyder jo, at incitamentet til at videreformidle opgaver mindskes«, forklarer han.

»Hertil kommer selvfølgelig også det prestigetab, der helt åbenlyst ligger i at måtte videresende patienter«, tilføjer han.

Loven skal holdes

»Loven er vedtaget af Folketinget for at nedbringe patienternes ventetid, og den lov skal naturligvis respekteres, uanset hvad man på sygehusene måtte mene om den«, siger Jette Blichfeldt, der er jurist i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

I februar 2004 lavede ministeriet sammen med Amtsrådsforeningen og de private sygehuse en evaluering af det udvidede frie sygehusvalg. Den viser, at patienterne ser ud til at have et rimeligt kendskab til det.

»Men en femtedel af de patienter, der havde en forventet ventetid på over to måneder, oplyste, at de ikke havde fået information fra det offentlige sygehus om det udvidede frie sygehusvalg, som de burde«, fortæller Jette Blick-feldt.

»Det svarer nogenlunde til det billede, vi har fra ventelistepatienter, der henvender sig for at få hjælp til at blive henvist til et privat aftalesygehus. Der er altså et behov for, at man nogle steder på sygehusene er mere opmærksomme på at vejlede patienterne korrekt og til tiden«, siger Jette Blichfeldt.

Dette krav vi l i øvrigt blive yderligere skærpet fra årsskiftet, hvor sygehusene får en udvidet oplysningspligt - for netop at sikre, at patienterne får en reel mulighed for at benytte det udvidede frie sygehusvalg.

Politisk vilje

Poul-Erik Svendsen, der er formand for Sygehusudvalget i Fyns Amt og socialdemokrat, er godt klar over problemet.

»Derfor har jeg i bedt sygehusdirektøren på Odense Universitetshospital komme med et udspil til sygehusudvalget om, hvordan vi konkret kan ændre og forbedre informationen til patienterne om deres ret til frit sygehusvalg. Og dermed også gøre vores til, at det faktisk kommer til at fungere«, siger Poul-Erik Svendsen.

Sygehusdirektør på Odense Universitetshospital, Jens Otto Jeppesen, bekræfter: »Vi overvejer at flytte informationspligten ud fra de enkelte afdelinger og i stedet oprette et fælles amtsligt patientkontor, der har som hovedopgave at give patienterne den information og service, de har krav på ifølge loven. Det er selvfølgelig vigtigt, at det ikke giver for meget bureaukrati - og midlerne skal være til stede«, tilføjer sygehusdirektøren.

Som noget nyt skal de ortopædkirurgiske afdelinger på Nyborg, Faaborg og Svendborg sygehuse også gøres til såkaldte garantiafdelinger. Det vil sige, at der sættes ressourcer af til afdelingerne, så de kan garantere en behandling indenfor to-måneders-fristen. Det sker angiveligt for at reducere amtets ekstra udgifter til behandling på sygehuse udenfor amtets eget regi.

»Jeg ser det som en investering. Sygehus Fyns produktivitet har længe været under niveau. Nu er det sidste chance for at få en økonomi, der er konkurrencedygtig«, udtaler Poul-Erik Svendsen til Fyens Stiftstidende.

Garantipladserne starter fra 1. marts 2005, og de nye tiltag med nye forbedrede visitationsregler træder i kraft allerede ved årsskiftet.

Fakta

Loven siger:

»En person, som er henvist til sygehusbehandling, kan vælge at blive behandlet på et af de private eller udenlandske sygehuse, klinikker m.v., som Amtsrådsforeningen har indgået aftale med (aftalesygehuse), hvis hjemamtet ikke inden for to måneder efter modtagelse af henvisning kan tilbyde behandling på egne sygehuse eller på de sygehuse, som amtskommunen samarbejder med eller sædvanligvis benytter«.

(Fra Sundhedsstyrelsens brev til landets sygehuse den 21. juni 2002 om administration af den udvidede fritvalgsordning.)