Frivillige læger på Vesterbro

Vagtlægen sidder i behandlingsrummet og får en kop kaffe med sygeplejersken, imens de gennemgår listen med patienter, der har meldt ind, at de har behov for hjælp.

Typisk har sygeplejersken en liste med 3-4 aftaler klar til lægen på vagt. En kan være syg på et værelse, en anden vil kigge ind senere, en tredje venter i varmestuen, og en fjerde er måske i gang med en guldbajer og en pibe hash ude på Istedgade.

Når de er nået listen, går sygeplejersken ud og henter den første, finder om muligt vedkommendes journal frem på computeren - og den frivillige vagtlæge går i gang med det, der nu er på tapetet den aften på og omkring Mændenes Hjem på Vesterbro i København.

Det er en selvejende institution, hvor der udføres frivilligt socialt arbejde, som for en stor dels vedkommende finansieres af Københavns Kommune. I flere år har fire sygeplejersker arbejdet fast på stedet og i miljøet, og det var på den basis, at de frivillige læger begyndte deres arbejde i maj 2005.

En pibe hash på gaden

Her har 20 læger - fra nyuddannede reservelæger til erfarne overlæger - lavet deres egen hjælpetjeneste for psykisk syge, hjemløse, narkoprostituerede, misbrugere og andre socialt udstødte mennesker, der har svært ved at bruge det etablerede behandlingssystem.

Den frivillige hjælpetjeneste kom til verden på foranledning af reservelæge Ane Teisner fra Bispebjerg Hospital og 34-årige Kasper Iversen, der er ved at uddanne sig til kardiolog på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Han fortæller:

»Vi er nogle læger, der gerne vil være med til at hjælpe mennesker på bunden af samfundet. Mange af os har familie og børn og kan måske derfor ikke lige nu realisere drømmen om at tage ud i verden og gøre en forskel. I det her frivillige arbejde har vi mulighed for at handle på det ansvar, vi føler, og lindre nogle liv, der bestemt ikke er kendetegnet ved en høj livskvalitet.«

I dag kører projektet i sig selv. Man tager 1-2 vagter om måneden ved at booke sig ind på vagtplanen. Når man stopper, finder man for det meste selv en afløser.

»De fleste af os har som hospitalslæger oplevet, hvordan det er f.eks. at behandle narkomaner. De kan ikke sidde og vente ret længe i en kø af patienter, inden abstinenserne jager rundt med dem. På den måde bliver de hurtigt til gene for de øvrige patienter, og nogle gange er de simpelthen smuttet, inden det bliver deres tur. Systemet er ikke gearet til den gruppe, fordi vi ikke kan behandle dem på deres egne præmisser. Det kan vi her, hvor de er - for vi er her på deres præmisser. De kan gå ud på gaden og drikke, ryge hash, eller hvad de nu gør i ventetiden, og så kan vi hente dem ind, når vi skal se på dem. På den her måde kan vi gøre noget for dem, som det etablerede system kan have svært ved«, forklarer Kasper Iversen.

Kan bruge bagvagten

Den frivillige lægevagt holder åben tirsdag, onsdag, torsdag og fredag aften kl. 18.30-20.30. De hyppigste årsager til folks henvendelser er infektioner, sår, bylder, ondt alle steder og så det psykiatriske arbejde. Men de frivillig læger tager sig ikke af f.eks. stofbehandling, leverbetændelse, misbrugsbehandling osv. Det overlader de til specialisterne. Man kan heller ikke udskrive recepter eller udlevere stoffer som Morfin og Stesolid - for det findes ganske enkelt ikke på stedet.

Ud over den behandling, lægerne laver på Mændenes Hjem, hvor der er en daglig gennemstrømning på 300-500 hjemløse og misbrugere, hjælper de også med til at få disse patienter hurtigere ind i behandlingssystemet end ellers.

»Får vi f.eks. en svær blodforgiftning ind, kan vi ringe til bagvagten på et hospital og skøjte vedkommende direkte ind på en seng, i stedet for at de skal sidde og vente på at komme til, og vi risikerer, at deres abstinenser jager dem ubehandlet ud på gaden igen. Enkelte gange tager vi også med dem på skadestuen, så de kan få lov til at gå direkte ind og f.eks. få taget røntgen og lagt gips på et brækket håndled. På den måde hjalp vi f.eks. en fyr, hvor det normalt ville have endt med, at han ikke havde fået behandling, og resultatet ville have været en kronisk dårlig hånd og endnu dårligere livskvalitet«, forklarer Kasper Iversen og fortsætter:

»Vi kan også være med til at hjælpe nogle af de voldsomt psykotiske, der ellers gemmer sig væk, hvor de kan. Men det, at vi er i miljøet, kombineret med det årelange lokalkendskab, som sygeplejerskerne på Mændenes Hjem har, gør, at vi kan finde dem. Vi kan lave røde papirer, tilkalde politiet og få dem indlagt.

Lægernes frivillige arbejde har taget fart. I starten kom der måske en enkelt om aftenen. Nu er der fyldt op hver aften.

»Når patienterne efter behandlingen går fra os, er vi aldrig uvenner. De kan bruge os og respekterer os. De ved f.eks., at vi ikke har stoffer eller kan skrive recepter ud - og så er vi ude over det problem med det samme og kan koncentrere os om det, det handler om, nemlig behandlingen. Vi er også blevet modtaget ualmindelig godt på Mændenes Hjem og hos deres sygeplejersker. Samarbejdet fungerer gnidningsfrit, og sygeplejerskerne kender patienterne og visiterer dem til os ud fra deres gode og årelange kendskab til miljøet og stedets brugere«, fortæller Kasper Iversen.

Fremskudt skadestue

Det bekræfter Robert Olsen, forstander på Mændenes Hjem, og oplyser, at man var »meget glade for lægernes henvendelse og indsats« i forhold til hjemløse og misbrugere på Vesterbro.

»I dag er det velkendt i gaden, at disse mennesker kan få akut og subakut behandling på det, vi kan kalde for en fremskudt skadestue i miljøet på Vesterbro, hvor man behandler en gruppe, der ikke er venlige over for egen krop, og som ikke er vellidte, når de dukker op på hospitalerne«, siger Robert Olsen.

Hvis du vil høre mere om projektet og måske være med i det, kan du kontakte Kasper Iversen på e-mail: kasper.iversen@dadlnet.dk