Fundamentet er lagt - målbeskrivelsen er (næsten) i hus

Fra nytår træder videreuddannelsesreformen i kraft. Dermed skal alle nye uddannelsesstillinger slås op efter den ny ordning. Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse drøftede i sidste uge, hvorvidt systemet er klar til omlægningen. Den administrative struktur med de nye videreuddannelsesregioner har været på plads et par år, og lovgivning, bekendtgørelser mv. er også lagt i faste rammer. Nu gælder det med andre ord om det faglige indhold i videreuddannelsen og selve uddannelsestilrettelæggelsen.

Med færdiggørelsen af målbeskrivelserne er det faglige indhold ved at være på plads, og dermed har regionerne det værktøj, der skal bruges ved fastlæggelsen af de nye uddannelsesforløb. I skrivende stund mangler kun to målbeskrivelser godkendelse. Resten er godkendt eller sindet godkendt, og dermed er den helt store faglige omlægning af speciallægeuddannelsen på plads (de godkendte målbeskrivelser er at finde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside). På den baggrund tilkendegav regionerne, at fundamentet er færdigt, så de faktisk kan nå at få tilrettelagt de ny uddannelsesforløb inden for den fastsatte tid, og dermed kunne Det Nationale Råd konkludere, at reformen godt kan gennemføres inden for den fastsatte tid.

Det er de videnskabelige selskaber, der har stået for udarbejdelsen af målbeskrivelserne. Langt de fleste er udarbejdet af et enkelt selskab og enkelte i samarbejde mellem flere selskaber – her tænkes ikke mindst på fællesuddannelserne i intern medicin og kirurgi. Speciallægekommissionen anbefalede en hel ny måde at tænke mål, læring og målopfyldelse på, og herudover har målbeskrivelserne de syv lægeroller som omdrejningspunkt. Undervejs i processen er der dukket nye spørgsmål og uklarheder op i forhold til en lang række emner som fx detaljeringsgraden i beskrivelsen af målenes indhold, kompetencer der indeholder flere forskellige roller, progression i kompetenceerhvervelsen osv. Nogle af disse spørgsmål har ført til, at selskaberne har skullet ændre i deres målbeskrivelser løbende, fordi ingen i processen har kendt alle svarene fra begyndelsen.

Det faktum, at det indholdsmæssigt har været en løbende proces, hvor det der var gældende i går ikke nødvendigvis er i dag, betyder naturligvis også, at målbeskrivelserne er blevet meget forskellige. Det kan man vælge at betragte som en fordel. Vi vil med de her målbeskrivelser meget hurtigt få en række erfaringer med målbeskrivelserne som et egentligt uddannelsesværktøj og måske derfor blive bedre i stand til at lægge retningslinjer for den mindre tilretning af målbeskrivelserne, som vi formentlig er nødt til at foretage om nogle år.

De videnskabelige selskaber har med andre ord udført et enormt stykke (ulønnet) arbejde i løbet af de sidste par år, og det er alene derfor, at vi nu med sikkerhed kan sige, at vi ikke alene har et fundament at bygge den ny videreuddannelse på, men også at vi kan få igangsat speciallægereformen uden yderligere forsinkelser. Man kan stille sig undrende over for det faktum, at offentlige myndigheder har kalkuleret med en så stor frivillig indsats ved noget så fundamentalt som omlægningen af speciallægeuddannelsen, men det er lykkedes gennem engagement, stor faglig ansvarlighed og en masse arbejde fra de involverede parter. Det er der grund til at sige de videnskabelige selskaber en stor tak for.