Fusk med lægeattester

Læger må leve med konstant at være placeret i krydsfeltet mellem modsatrettede interesser fra arbejdsgivere og arbejdstagere, når det gælder attester i forbindelse med sygdom. Senest har HTS, arbejdsgiverforeningen for handel, transport og service, været på krigsstien med en undersøgelse om lægeerklæringer, som smagfuldt præsenteres på Nettet under overskriften »Fusk med lægeattester.« HTS erklærer ringe tillid til lægeerklæringer, især når de udfærdiges i forlængelse af, at medarbejdere er blevet fyret. 100 virksomheder siger, de har oplevet en sygemelding og efterfølgende lægeerklæring umiddelbart efter, at en medarbejder er blevet fyret.

Nu er fusk et meget stærkt ord i august, og det er vel dristigt at undervurdere effekten på et menneske af en fyring, psykisk og på anden vis. Dansk Industri lavede for et års tid siden en undersøgelse af samme type og kom til et andet resultat. Der var faktisk ikke megen »fusk« med lægeattesterne. Men det er ikke første gang, at lægerne bliver angrebet fra arbejdsgiverside, og det har sædvanligvis været fulgt af et lige så automatisk modsvar fra fagbevægelsen med beskyldninger om, at læger spiller hasard med menneskers førlighed på grund af deres manglende villighed til at skrive attester.

Vi kunne naturligvis i Lægeforeningen stilles os tilfredse med, at der er en rimelig balance i angrebene fra de to sider. Det tyder på, at vi ligger meget godt til. Men naturligvis er det ikke behageligt at være placeret i et krydsfelt, og naturligvis er det ikke behageligt tilbagevendende at blive beskyldt for »fusk«. Derfor gik vi i dialog med regeringen, da beskæftigelsesministeren i maj tog emnet op med sit debatoplæg »hvad gør vi ved sygefraværet«. Vi er fortsat i dialog med ministeren forud for det udspil, som ventes fra regeringen senere på sommeren, og som kommer i forlængelse af den nye pensionslov, der trådte i kraft ved nytår. Vi er ikke i dialog for nødvendigvis at bringe sygefraværet ned. Vi ved ikke, om det er for stort. Det er mindre i Danmark end i de andre nordiske lande, og syge mennesker skal ikke gå på arbejde. Men vi vil gerne medvirke til en bedre sagsbehandling i andre sammenhænge, og det er glædeligt, at også LO nu tilsyneladende støtter denne bestræbelse.

Det er noget helt grundlæggende, at lægen ikke vil optræde som kontrollant i forhold til sin patient. Tilliden er noget helt bærende i patient-læge-forholdet, og patienten skal være sikker på, at han ikke sidder foran en repræsentant for en myndighed, men netop lægen, der tager de udsagn alvorligt, som han bliver forelagt. På den anden side, så har lægen også en interesse i at foretage en vurdering af en persons funktionsevne, der kan bidrage til en sagsbehandling af god kvalitet og trække lægen bort fra beskyldningerne om subjektivitet. Der har gentagne gange været henvist til »den norske model«, hvor lægen svarer på en række spørgsmål af relevans for vurderingen af en persons arbejdsevne.

Vi har grundlæggende den opfattelse, at sygefravær i et ansættelsesforhold er en tillidssag mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og at der ved sygdom i langt højere grad burde anvendes tro og love-erklæringer fra den ansatte. Men vi anerkender, at sagen stiller sig noget anderledes fx i forbindelse med fyringssager, i forbindelse med langstidssygemeldinger og ikke mindst i forbindelse med pensionssager. Derfor er vi i dialog om at sikre lægeattester, som både patienterne og samfundet kan være tjent med.