FYAM-undersøgelse:Yngre almenmedicinere vil godt udkanten – i egen klinik

Fire ud af fem. Så stor en del af de yngre almenmedicinere forventer en fremtid, hvor de har foden under eget bord i egen praksis. Det fremgår af en undersøgelse fra Forum for Yngre Almenmedicinere, FYAM-undersøgelsen 2025.

Ud over de 80% regner 10% af respondenterne i undersøgelsen med at være ansat i en traditionel almen praksis.

Og mens 3% svarer, at de forestiller sig at arbejde i en regionsklinik, og 2% regner med at være ansat i enten medicinalindustrien eller på et hospital, så er tallet for, hvor mange der ser for sig, at de vil arbejde i en koncernklinik, et stort rundt nul.

Den fordeling kommer ikke bag på FYAM-formand Malene Nepper, og tallet for, hvor mange der gerne vil have egen praksis, ligger da også på linje med resultaterne af tidligere undersøgelser fra FYAM.

»Det er jo det, man tilvælger, når man vælger at blive speciallæge i almen medicin. Det er en stor del af vores speciale at være selvstændig praktiserende læge, bygge en klinik op og tage ansvaret for en patientpopulation og for det faglige arbejde og kvaliteten i klinikken. Mange af os har en iværksætter i maven.

Og det er også ofte sådan, når man vælger at købe en klinik og nedsætte sig, så kan man se frem til at kunne være der i rigtig mange år. Det bliver en stabil periode i arbejdslivet, hvor man kan fokusere energien på at udvikle og justere på sin klinik og lære sine patienter bedre og bedre at kende.

I det lys giver det god mening, at det er 80%, der gerne vil eje egen klinik«, siger Malene Nepper.

Og når 10% i undersøgelsen angiver, at de gerne vil arbejde som ansatte i en traditionel almen praksis, konstaterer hun, at det også ligner de tal, der kan læses ud af tidligere undersøgelser.

»De har måske ikke en stor iværksætter i maven i forhold til drift og personaleansvar, men vil gerne vil have daglig patientkontakt, faste kolleger og være en del af klinikkens kvalitetsarbejde og tage del i klinikkens kontinuitet med patienterne«.

Møgsager og manglende kontinuitet

At så få kan se sig selv i en regionsklinik, og slet ingen af de medvirkende i undersøgelsen kan se sig selv arbejde i en koncernklinik, er der en god grund til, mener hun.

»Jeg tror, det handler rigtig meget om de sager, der har været i medierne om nogle koncernklinikker, som gør, at det kan være svært som en ambitiøs ung læge at se, at det skulle være karrierevejen.

Jeg skal jo ikke kunne sige, at der ikke kan komme nogle konstruktioner, som kunne have en højere kvalitet og være fede at arbejde i, men det er ikke det, vi har set indtil videre. Så jeg tror, det er det, de 0% er udtryk for.

Og lidt det samme i regionsklinikkerne. Det tror jeg jo også handler om, at det er en relativ ny konstruktion, som jo i mange områder har været oprettet som en nødløsning. På den måde har man hidtil ikke kunnet skabe et attraktivt arbejdsmiljø, der har været stor udskiftning af læger, og det er der mange, der ikke kan se sig selv i på sigt.

Jeg tror ikke, at særlig mange af os ville kunne se os i et arbejdsmiljø på sigt, hvor hele personalestaben med jævne mellemrum bliver udskiftet. Patienterne bliver ramt af den manglende kontinuitet, og det giver heller ikke arbejdsglæde for lægen ikke at kende sine patienter« påpeger Malene Nepper.

Nytænk nu rekrutteringen

Regionsklinikkerne er, som FYAM-formanden nævner, oprettet for at sikre lægedækning, hvor det ikke har været muligt at sikre en traditionel almen praksis.

Men, siger hun, »det er vigtigt at understrege, at grunden til, at vi står i den her situation med lægedækning, ikke kun er, at lægerne ikke vil ud i yderområderne«.

»Det skyldes, at Sundhedsministeriet i en lang årrække ikke har øget dimensioneringen tilstrækkeligt, og at regionerne, som har haft ansvaret for rekrutteringen af lægedækning siden 2014, er ikke nået i mål med den opgave«.

Malene Nepper peger på, at FYAM-undersøgelsen viser, at godt halvdelen, 51%, af de yngre almenmedicinere, i høj eller nogen grad anser det for sandsynligt, at de vil arbejde i et lægedækningstruet område.

Dog regner kun 16% det for i høj eller nogen grad at være sandsynligt, de vil flytte sig selv og familien for at komme til at arbejde i et lægedækningstruet område.

Og de to tal sat op over for hinanden understreger, hvor afgørende rekrutteringsindsatsen er, konstaterer Malene Nepper.

»Den her undersøgelse viser tydeligt, at regionerne skal tænke nyt i deres rekrutteringsstrategi. De skal forholde sig til, at vi er svære at flytte, når vi først er blevet speciallæger. Det er ikke let at løse på kort sigt. Man må være innovativ i regionerne, og jeg tror, vi kommer længst, hvis vi samarbejder om det«.

Den strategi, der har været hidtil i regionerne, har fokuseret lidt for ensidigt på de færdige speciallæger uden at komme i mål. Der skal sættes meget tidligere ind, mener FYAM-formanden.

»Når KBU-lægerne er rundt i hele landet i starten af deres lægeliv, bliver de i dag ikke spurgt om, hvad der kunne få dem til at blive. Det kunne man starte med. Og kunne man sammensætte en skræddersyet uddannelsesstilling til dem, hvis de var interesseret i at blive, så man får holdt dem i de områder, som er lægedækningstruede, så er der meget større sandsynlighed for, at de etablerer sig på sigt«.

Og så ligger løsningen på sigt i at kombinere en række tiltag, som respondenterne i undersøgelsen peger på, som ud over skræddersyede uddannelsesforløb bl.a. handler om at sikre mulighed for at arbejde under transport, mulighed for at indgå i stærke faglige miljøer og skabe økonomiske incitamenter for læger, der vil slå sig ned i et lægedækningstruet område, påpeger Malene Nepper.

Pas på partnerskabet

FYAM-undersøgelsen er foretaget i foråret 2025 – dvs. før regeringen fremlagde de for øjeblikket stærkt omdiskuterede lovforslag, der lægger op til nogle ganske anderledes rammer for at have egen almen praksis.

- Hvordan tror du, det ville påvirke svarene i undersøgelsen, hvis man stillede dem i dag?

»Ja, det er et godt spørgsmål. Nu ved vi jo ikke, hvor den endelige lov ender, men der er meget uro blandt de yngre almenmedicinere i øjeblikket. På den ene side er jeg jo selvfølgelig rigtig ked af den uro og usikkerhed omkring vores fremtidige arbejdsliv, der er skabt. På den anden side er jeg glad for at mærke det kæmpe engagement, der er i vores faggruppe. Det giver mig virkelig håb for fremtiden, uanset hvad der måtte ske.

Men det ville da være interessant at gentage undersøgelsen snart og så se, hvordan vi så stiller os. Er der så alligevel flere, der synes, det var mere attraktivt at blive ansat, eller er der flere, der ser sig om efter et andet speciale? Det sidste ville jo være en katastrofe i forhold til de politiske mål i sundhedsreformen om 5.000 praktiserende læger«, siger Malene Nepper

Hun trækker paralleller til lærerkonflikten i 2013, hvor et lovindgreb mod lærerne »fik skabt store rekrutteringsproblemer, der stadig er der nu 12 år senere«.

»De fik simpelthen skabt så meget uro omkring lærerfaget, og det er jeg bange for, at det her også kan komme til at gøre med almen medicin.

Nu er der indgået et partnerskab mellem Danmarks Lærerforening, KL og Børne- og Undervisningsministeriet, som skal genoprette tilliden og samarbejdet. Og der synes jeg bare, det er vigtigt at huske, at vi rent faktisk har det partnerskab mellem almen praksis, staten og regionerne i dag. Det er virkelig ærgerligt, at de går ind og piller så meget ved det og bringer samarbejdet i fare med det her lovforslag. Det tror jeg, de skal passe på med«, siger Malene Nepper.