Fynsk ros og ris til turnusuddannelse

»Logbogen er god og håndgribelig, når det gælder de hårde kompetencer. Vi får sat ord på de ting, vi skal kunne. Og da vi skal dokumentere alle kompetencer, kan vi ikke gemme os og undgå f.eks. at lægge et kateter eller en sonde«, siger læge Christina Hammer.

Hun er en del af det første fynske hold af turnuslæger, der på Fyns Amts videreuddannelsesråds (AVUR) initiativ har evalueret det nye turnusforløb, hvor en omfattende logbog er med til at sikre, at de unge læger har tilegnet sig alle nødvendige kompetencer - både de hårde kliniske - og de bløde (kommunikator, sundhedsfremmer, samarbejder m.m.).

Og når det gælder bløde kompetencer, er Christina Hammer mindre positiv:

»Det virker meget akademisk. Der er mange krydser og mange ord. Det kunne gøres meget kortere og mere præcist«, lyder dommen.

Karen Kjær, uddannelsesansvarlig overlæge på Afdeling C, OUH er enig:

»De bløde kompetencer er beskrevet meget luftigt. Du kan ikke være uenig i det, der står«, siger hun.

»Er der et kommunikationsproblem, er det allerede fanget på anden vis. I alle andre tilfælde ser man ned over de bløde kompetencer ved slutevalueringen og siger - ,ja, det kan du da vist godt`«, supplerer uddannelsesansvarlig overlæge Niels Mortensen fra ortopædkirurgisk afdeling på OUH.

Underskriftsjagt

»Det er glimrende, at logbogen er delt op, så det står klart, hvilke kompetencer vi skal tilegne os i løbet af turnusperioden. Men der er rigeligt med målpunkter, og det er et definitionsspørgsmål, hvornår man har tilegnet sig de forskellige kompetencer - og hvornår man skal have en underskrift for dem. Generelt er underskriftjagten forstyrrende i det daglige arbejde. Der er ikke tid til det«, siger Flemming Gade - også fra det første hold af turnuslæger, der uddannes efter Sundhedsstyrelsens nye målbeskrivelse.

Han og de øvrige turnuslæger skal dokumentere, at de har stiftet bekendtskab med og mestrer alt fra akut abdomen, ligsyn, ekg-optagelser og til empatisk patientkontakt - i alt 124 målopfyldelser, der skal underskrives, inden de får deres endelige godkendelse til selvstændigt lægeligt virke i hus.

»Det ser for mig ud, som om mesterlære er udgangspunktet for, at vi kan tilegne os mange af kompetencerne. Det synes jeg bare ikke, at systemet er gearet til. Det vil kræver mere supervision, og det har jeg ikke oplevet, at der er tid og overskud til«, fortsætter Flemming Gade.

»Superviseret stuegang hører fortiden til, men det er for mig at se den eneste måde at få underskrifter. Og hvis man mangler en kompetence - f.eks. at se en kold ekstremitet - kan man jo ikke få godkendt sit forløb«.

»I vores afdeling bruger vi en turnus-journalmappe som udgangspunkt for at tilegne turnuslægen en bestemt færdighed, hvis hun ikke har nået at se tilstanden i klinikken«, oplyser Karen Kjær.

Christina Hammer betegner det som lidt af en ønskesituation at nå de aktiviteter, der er listet op i logbogen.

»I virkelighedens verden får vi en dagsplan. Den inkluderer ofte en forvagtshyler, som kalder til hjertestop med mere. Men selvfølgelig kan vi nå nogle mål på stuegang og i ambulatoriet - og det er jo heldigvis sådan, at vi får meget af vores praktiske erfaring i vagten. Så på det grundlag kan man næsten ikke komme gennem en turnus uden at have lært en masse«, mener hun.

»Der er stressede situationer i dagligdagen, hvor det er svært at få attesteret. På en travl dag er det ikke lige det, man tænker først på. Men ideen med tjek-liste, logbog og underskrifter er, at vi tager det fortløbende, så den, der overværer eller superviserer turnuslægen, attesterer. Vejlederen ser jo ikke nødvendigvis turnuslægen i ret mange kliniske situationer«, siger Niels Mortensen.

»Det betyder meget, at vi prioriterer uddannelsen i arbejdstilrettelæggelsen og tænker supervisionsopgaven ind«, siger overlægekollegaen Kirsten Vinding, Medicinsk afdeling, Svendborg-Nyborg, Sygehus Fyn. Hun pointerer, at refleksion og læring tager tid, og at det ikke er nemt at skabe rum til uddannelse midt i effektivisering og stram arbejdstilrettelæggelse.

Rationelt instrument

Hun ser logbogen som et rationelt instrument:

»Den har mangler som andre rationelle instrumenter, men kan bruges til at måle, om man har erhvervet minimumskompetencerne. Vi skal huske, at systemet med logbog og underskrifter er indført for at accelerere uddannelsesforløbet. Det betyder samtidig, at man er parat til at sige stop til en turnuslæge. Nu kan vi dokumentere manglerne. Det har vi ikke været så gode til før«, påpeger hun.

Niels Mortensen er enig:

»I den travle hverdag rækker det ikke at tænke - ,han eller hun kommer nok i gang`. Vi er nødt til at dele turnus op i to måneders perioder, som vi har gjort. Er der enkelte punkter, man ikke har nået, må man få dem på anden vis. Vi ved da godt, at der ikke er mange kolde ekstremiteter i dagens Danmark. Der er halvkolde og lunkne, og med dem som udgangspunkt kan vi tale om, hvad vi gør, hvis de bliver koldere og på den måde få også den kompetence i hus. Men kan man fra hver tomånedersperiode se, at der bliver flere og flere punkter, turnuslægen ikke kommer igennem, så er et skævt forløb i gang«.

»Man kan ikke altid forvente, at det ,kolde ben` kommer til én. I stedet må man opsøge det på den afdeling, som har med det at gøre - tage en studiedag på eget initiativ eller bruger de it-baserede læringsrum«, tilføjer Kirsten Vinding.

Omfattende, flot og ambitiøs

»Logbogen er ambitiøs og flot. Men jeg tror ikke, at man med den i hånden bliver ret meget bedre end før. Kommer du ud på en afdeling og beskæftiger dig med smitsom leverbetændelse, så lærer du det. Og hvis det er hofter, så lærer du det«, siger Karen Kjær, der tillige har erfaring med læger i introduktionsstillinger.

»Turnuslægernes målbeskrivelse er gennemarbejdet. Det vi skriver under på hos turnuslægerne er meget mere omfattende end det, vi skriver under på hos introduktionslægerne«, konstaterer hun.

Fokuseret eller forceret ophold

Turnusforløbet rummer - ud over seks afsluttende måneder i almen praksis - seks måneder på en medicinsk afdeling og seks måneder enten med organkirurgi eller ortopædkirurgi. For at give turnuslægerne mulighed for at tilegne sig kompetencer fra begge de kirurgiske områder, er der indlagt et 14-dages fokuseret ophold på enten en organ- eller en ortopædkirurgisk afdeling. Opholdet har for både Christina Hammer og Flemming Gade været en blandet oplevelse.

»Det halve år jeg havde på organkirurgisk afdeling synes jeg ikke engang var nok«, siger Flemming Gade.

Christina Hammer blev først opdaget på sit fokuserede ophold på en organkirurgisk afdeling, da hun efter morgenkonference og røntgenkonference tog fat i en ung læge og spurgte, hvor hun skulle gå hen for at lære at lægge kateter op.

»Jeg blev sendt op, hvor de skrællede prostata, for der satte de altid kateter op bagefter. Og sådan brugte jeg de ti arbejdsdage på at løbe rundt o g finde ud af, hvor jeg kunne lære det, jeg skulle. På vores egen afdeling satte vi lægerne på fokuseret ophold på en vagtplan, så de stod som ,dobbelt` på de forskellige funktioner. Det fungerede godt, fortæller hun og pointerer, at selv om planlægning er afgørende, betyder det aldrig, at turnuslægen ikke selv skal være aktiv«.

Christina Hammer kalder spøgefuldt de 14 dage »forceret ophold« og efterlyser generelt bedre information til både turnuslæge og afdeling, så dagene udnyttes så godt som muligt.

»I uddannelsesplanen for organkirurgerne er der en hel side om, hvad de skal lære på fokuseret ophold, hvor de skal møde om morgenen, hvordan de får træsko etc. Men jeg har oplevet mere end en, der ikke vidste, hvad de skulle. De har ikke læst det«, konstaterer Niels Mortensen.

»Skal det lykkes at få noget ud af et fokuseret ophold, skal man komme forberedt, og man skal suge alt det ud, man kan. På en stor afdeling kan man ikke forvente at blive holdt i hånden. Man kan forvente, at afdelingen har tilrettelagt et forløb, men man har selv ansvaret for egen læring. Man skal selv være drivkraften«, pointerer han.

Fakta

Turnusuddannelsen rummer seks måneder på medicinsk afdeling, seks måneder på en kirurgisk afdeling og seks måneder i almen praksis. Ved turnusuddannelsens afslutning skal lægen mestre 124 minimumskompetencer fordelt på syv roller:

• Medicinsk ekspert

• Kommunikator

• Samarbejder

• Leder/administrator

• Sundhedsfremmer

• Akademiker

• Professionel

Kompetencerne vurderes kontinuerligt gennem turnusforløbet og skal attesteres opfyldt. Inden turnusuddannelsen afsluttes, vurderes det samlet, om målbeskrivelsen er opfyldt.

Efter turnusuddannelsen kan lægen få tilladelse til selvstændigt virke.

Hent målbeskrivelsen for turnus på Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk.